Jeg har i en rum tid arbejdet med standardisering og standarder. I den forbindelse har jeg fået godt indblik i de muligheder, problemstillinger og udfordringer der findes i store organisationer, når det kommer til standardisering og ikke mindst håndtering af standarder. Jeg vil i dette blogindlæg komme ind på nogle af de udfordringer, som en enterprisearkitekt typisk vil støde på i form af sit arbejde med indsamle standarderne, godkende standarderne, håndhæve standarderne og ikke mindst at opdatere standarderne.

I denne blogserie vil jeg kaste et nyt blik på begrebet standardisering og begrebet håndtering af standarder.

Vi har ikke tid

På det område er videnledelse, forretningsudvikling og håndtering af standarder meget ens. Medarbejdere og især mellemledere har ofte meget travlt med at holde styr på driften, hvilket betyder at interessenterne i de forskellige enheder slet ikke har tid til at vurdere egne arbejdsgange eller tid til at se på optimeringspotentialer.

Vi har ikke råd

Det at dedikere en intern ressource så som en enterprisearkitekt til at indsamle standarder, få dem godkendt, få dem håndhævet og få dem opdateret så den rette adfærd bliver implementeret i IT-løsningerne, som IT-afdelingen vil lede til.

En intern ressource kan have omkostninger i organisationer der har implementeret et ”Activity Based Costing” eller i form af tabte muligheder, som medarbejderen kunne have lavet i stedet for at arbejde med håndtering af standarder.

Det at indsamle og opdatere standarderne har stor betydning at standarderne kan anvendes i den daglige drift og ikke mindst i det daglige udviklingsarbejde. Det betyder samtidigt at udviklerne og driftsfolkene skal afsætte tid til at ”reviewe” eget arbejde ud fra standarderne og opdatere standarderne.dem godkendt, fssenterne i de force så som en enterprisearkitekt til at indsamle standarder, få dem godkendt, fssenterne i de fo

Vi har ikke lyst

Det er tidskrævende, kedeligt og svært for interessenterne at forholde sig til standarder i deres daglige arbejde. De fleste mennesker stopper med at læse bøger og krævende tekster efter endt uddannelse, og det påvirker i høj grad mange interessenters hverdag at tunge tekster ikke bliver læst, og i bedste fald skimmet.

Standarder er desværre ofte skrevet med et højt lixtal og i et sprog der ikke henvender sig til modtageren. Det betyder at modtagerne og de forskellige forretningsenheder ikke har lyst til at arbejde med informationerne.

Vi har ikke kompetencerne

Det viser sig at det er svært at finde de rette kompetencer til at indsamle standarderne og ikke mindst at udbrede dem til de rigtige modtagere. Ligeledes kan mange organisationer have det svært med at undersøge om kildekoden lever op til de krav som standarden opstiller eller om de handlinger der finder sted i driften lever op til de krav der stilles i processen.

I tilfælde hvor forretningsenhederne ikke selv råder over kompetencerne så kan det vise sig kompliceret at få implementeret håndtering af standardisering eller standardisering af processer og udvikling.

Udfordringerne

De ovenstående udsagn er symptomer på interessante udfordringer som enterprisearkitekterne vil stå overfor i organisationen. Hvert symptom kan relateres til manglende kompetencestrategi, manglende forventningsafstemning i forhold til leverancer og samarbejdsformer samt manglende evne til at håndtere investeringer i sin infrastruktur og i sidste ende også et symptom på manglende programledelse.

Med kendskab til disse symptomer kan enterprisearkitekten arbejde med at gøre beslutningstagerne opmærksomme på en række udfordringer i organisationen og tilsvarende finde løsninger på disse.

Konklusion

Der findes en række problemstillinger med håndtering af standarder. Disse udfordringer kan være udtryk for symptomer med problemstillinger der skyldes andre problemstillinger i organisationen. Enterprisearkitekterne kan finde frem til løsninger og i den forbindelse sætte gang i projekter der understøtte udvikling af rette op på de problemer som organisationen oplever.