Der findes en række gode grunde til at standardisere indkøb af informationsteknologier, da de alle bidrager med en form for kompleksitet til systemlandskab. Standardisering leder til en række forskellige muligheder, men også en tække forskellige udfordringer. Dette blogindlæg vil i første omgang omhandle, hvordan en standard eller i dette tilfælde en teknologianbefaling udarbejdes.

Udarbejdelse af en standard

Først og fremmest er det nødvendigt at beslutningstagerne i organisationen er villige til at anvende standarder i det daglige arbejde der udføres i de forskellige enheder der findes i organisationen. Uden accept og tilkendegivelse af anvendelsen af standarder fra beslutningstagerne, så vil enterprisearkitekten med stor sandsynlighed ikke have mulighed for at kunne understøtte de forskellige enheder i IT-afdelingen med at kunne leve op til de krav, som standarderne stiller ham.

Det at udarbejde en standard skal ej heller neglegeres, da behovet for at indholdet af standarden skal skrives s til at virke efter det ønskede resultat. IT-løsningerne til at virke efter den ønskede , hvad han eller hun skal gøre.å det står klart for den eller de personer der skal arbejde ud fra standarden kan forstå, hvad han eller hun skal gøre for at få IT-løsningerne til at virke efter det ønskede resultat.

Begrebet standard

En standard bør i udgangspunktet bestå af følgende komponenter:

1. Historik, så man ved hvem som har opdateret standarden og med hvad.
2. Gyldighed, så man kan se om standarden er vurderet som værende gyldig.
3. Tekst, så modtageren kan læse indholdet om, hvad vedkommende skal gøre for at implementere standarden i sit arbejde.
4. Teknologi, som standarden gælder for.
5. Tidsgrænse, som omhandler anvendelsen af teknologien og tidsgrænsen for, hvornår tidsgrænsen for standarden udløber og opdateres.
6. Ansvarlig udførende person, som omhandler den person som har det operationelle ansvar.
7. Ansvarlig beslutningstager, som har ansvar for at håndhæve standarden.
8. Ansvarlig organisatorisk enhed, som har ansvaret for at implementere standarden.
9. Dokumentation for at beslutningstagerne har truffet beslutningen om ophøjelse af standarden og implementering af standarden.
10. Metode for opfølgning af implementering og overholdelse af standarden.

Det er nødvendigt jævnligt at opdatere standarden og ikke mindst at tilføje og fjerne ansvarsområder der skal overholde standarden. Der findes også et behov for at opretholde kontrolelementet, hvor det skal forstås som at i visse situationer vil nogen.

En standard skal være let at forstå og den skal være nem for modtagerne (udviklere, driftsfolk m.m.) at sætte sig ind og handle ud fra, hvilket stiller store krav til at evnen at skrive standarden og det stiller ligeledes krav til måden som standarden kommunikeres ud på. Det er ikke muligt at holde medarbejdere og beslutningstagere op på at udføre deres arbejde på en bestemt måde, hvis de ikke er bekendte med de standarder.

Standarden formuleres sammen med dem, som får ansvaret for standarden, da standarden skal forankres og det sker kun ved at dem ansvarlige tager ansvar for standarden og arbejder sammen med enterprisearkitekten på at udbrede standarden.

Teknologianbefaling

I arbejdet med en teknologianbefaling er det nødvendigt at forstå, at der er tale om en teknisk standard. Tekniske standarder har forskellige niveauer der er værd at forholde sig til som enterprisearkitekt og som beslutningstager.

I den kontekst, som dette blogindlæg er skrevet, kan en teknologianbefaling betragtes som værende i toppen af de tekniske standarder. Nedenfor findes vises hierarkiet mellem de forskellige tekniske standarder (rent konceptuelt).

Teknologianbefalingen er på OIO-reolens konceptuelle niveau inden for ”Teknologi” på det logiske niveau og ”Applikation” på logisk niveau. Teknologianbefalingerne kan samtidigt have en indflydelse på, hvilke teknologier, som organisationen ønsker at arbejde med fremadrettet og på den facon være med til at udgøre en de-facto teknologistrategi, hvilket vil sige artefaktet også kan udgøre det konceptuelle lag i kolonnen ”Teknologi”.

En teknologianbefaling er i udgangspunktet ikke en standard, da den egentlig bør være konceptuelt. En teknologistandard er mere konkret end en teknologianbefaling og bruges til at realisere teknologistrategien.

Konklusion

Teknologianbefalinger er som sådan ikke en teknologistrategi, da de ofte kommer til at være i spændet mellem standarder og strategier, og ligeledes er der ikke tale om at teknologianbefalinger sjældent er specifikke nok til at udgøre tekniske standarder.

Teknologianbefalinger kan omskrives til tekniske standarder, men det kræver et stærkt fokus fra enterprisearkitektur afdelingen der arbejder med informationerne, og det kræver samtidigt et IT-styreforum der er villig til at acceptere at standarder kommer til at betyde en ny rolle og der allokeres tid til at indsamle, godkende, håndhæve og opdatere standarderne.