Professor Kim Norman Andersen og Professor Jan Damsgaard har for ganske nyligt publiceret et litteraturstudie sammen med Erhvervsstyrelsen af forskellige forretningsmodeller som forskellige type digitale virksomheder kan have.

Deres undersøgelse er bygget op om to-delt-leverance, om man da så kan sige. Den første del-leverance omhandler den måde som de to forskere har segmenteret forretningsmodellerne. Den anden del-leverance omhandler selve undersøgelsen af de vilkår, som de omtalte digitale virksomheder har. Den anden del er udarbejdet af Oxford Research.

Dette blogindlæg tager sit udgangspunkt i litteraturstudiet. Jeg vil senere se på undersøgelsen som er udarbejdet af Oxford Research, og er væsentlig længere end litteraturstudiet.

Forretningsmodellerne

De to forskere tager deres udgangspunkt i 7 forretningsmodeller ud af de to modeller, som forskerne identificerede. De syv forretningsmodeller er som nedenstående:

1. Den digitale købmand ”bricks & mortar” virksomhed med en digital kanal herunder annoncering og online kundeservice.
2. Webshoppen, det som kaldes den klassiske ”intermediary” som udbyder en facade som sikrer at indkøb foretages og ordrene sendes til grossister.
3. Den digitale producent udvider ”value proposition” på sit produkt med
4. Software producenten der udvikler software med henblik på kunderne betaler for anvendelsen af softwaren enten i form af licenser eller direkte betaling.
5. Den digitale platformsbygger der bygger en digital platform på internettet med fokus på at skaffe brugere med henblik på indirekte salg.
6. App opfinderen udvikler apps til konkrete behov og har fordele i form af lave opstarts og exit omkostninger.
7. Wiki-skaberen som understøtter at brugere både skaber og forbruger indholdet og indtjening samt donationer foregår primært igennem donationer og indirekte salg.

Kritik

Når jeg læser litteraturstudiet står det for mig stadig en smule uklart af hvad en ”digital” virksomhed egentlig? Der omtales en hel del forskellige typer virksomheder, men litteraturstudiet fravælger i det store hele bricks & mortar forretningsmodellerne. På trods af de to forskere beskriver, at de anvender ”The Business Model Canvas” til at vurdere udfordringer og mulighederne med den enkelte forretningsmodel, men på trods af dette anvendes modellen kun delvist i analysen. Modellen er i øvrigt ikke akademisk i sig selv, selvom denne er baseret på den forskning som Alexander Osterwalder foretog sig i sin relative korte forskerkarriere i Schweiz.

Muligheder

Litteraturstudiet kan under bestemte situationer kunne bruges i forhold til at fremskynde markedsanalyser som det for eksempel var tilfældet med den rapport som Oxford Research fik udarbejdet. For de enkelte virksomheder, små som store virksomheder vil kunne bruge litteraturstudie som et tidligt input til arbejdet med strategiarbejde og analyse af forskellige typer virksomheder og deres investeringer.

Konklusion

Litteraturstudiet er anvendeligt i situationer, hvor forretningsarkitekter og enterprisearkitekter er i stand til at identificere mulighederne, som organisationen har i forhold til at fremme investeringer eller konkurrencefordel.

Litteraturstudiet kan anvendes på et stadie, hvor enterprisearkitekterne og forretningsarkitekterne har behov input til markedsskanninger og analyser af investeringer i mulige leverandører eller muligheder.

Kilder

1. Andersen, K. N. & Jan Damsgaard, Analysemodel til segmentering af digitale virksomheder, 2014, http://erhvervsstyrelsen.dk/file/525041/analysemodel-til-segmentering-af-digitale-virksomheder-pdf.pdf