2014-03-15 11.59.19

Boganmeldelse af ”Architecting the Future Enterprise”

Jeg har fornyeligt haft den fornøjelse at læse bogen ”Architecting the Future Enterprise” af Deborah J. Nightingale og Donna H. Rhodes. Bogen er nutidig og forholder sig i høj grad til de udfordringer og problemstillinger, som enterprise arkitekter står overfor, når de skal udarbejde forskellige mulige forslag til fremtidige forretnings- og it-arkitekturer. Bogen er i udgangspunktet letlæselig og velskrevet, hvor læseren i høj grad ikke vil opleve kedsomhed undervejs, på trods af dette så er bogen skrevet af to forskere, hvor man af og til støder på elementer der hører sig mere til forskningsverdenen end til det praktikkere vil opleve.

Bogen er 144 sider lang og indeholder eksempler undervejs på, hvordan det rammeværk, som bogen er bygget op om kan anvendes. I bogen introduceres ARIES rammeværket som værende en model der kan anvendes til at anvende til at frembringe As-Is arkitekturen og forskellige fremtidige arkitekturer, som organisationens beslutningstagere kan træffe beslutning om at anvende. Bogen er også relativt aktuel, da den blev udgivet i 2015 af MIT Press.

Proces og metode

Procesmodellen der foreslås af de to forfattere er som sådan nem at forstå, og det er tanker der før er blevet præsenteret i andre enterprise arkitektur rammeværker, hvor især fokus på afdækning af den eksisterende enterprise arkitektur (As-Is) er startpunktet, og enterprise arkitektur funktionen herefter skal arbejde forskellige bud på en fremtidig enterprise arkitektur (To-Be), hvor de to forfatter foretrækker anvendelsen af scenarie planlægning, og at enterprise arkitektur funktionen skal arbejde i retning af udpege en til tre scenarier som kan præsenteres for topledelsen.

ARIES rammeværket er et EA-rammeværk, hvor fokus i stor udtrækning er på enterprise, hvilket vil sige på den strategiske arkitektur (Krishanan & Hamel, 1990) og forretningsarkitektur. I bogen præsenteres der en case der tager sit udgangspunkt i den metode og de værktøjer, som de to forfattere har udarbejdet, men desværre er casen meget tyndt beskrevet.

Forfatterne understreger i EA-rammeværket at ”As-Is” arkitekturen skal dokumenteres, hvilket kan give anledning til nogle bekymringer. Efter min mening kan ”As-Is” arkitekturen dokumentere, men det primære fokus for en organisations EA-funktion bør være ”To-Be” arkitekturen, da det betyder den størst mulige indflydelse på, hvordan organisationen skal udvikles til. En sådan fremgangsmåde kan vise sig uhensigtsmæssig, da man ofte vil finde ud af en række interessenter er mere optaget af fremtiden end, hvordan organisationen ser ud her og nu. Jeg mener derfor, at bogen lider af den svaghed, at processen og metoden har sit fokus på, at der skal udarbejdes en fremgangsmåde, som ikke nødvendigvis leder til de resultater der i sidste ende vil ændre virksomheden.

Forfatterne beskriver en fremgangsmåde som kun i overfladen behandler de udfordringer en organisation vil opleve ved implementering af et EA-program, og det er en af svaghederne ved bogen og det rammeværk som bogen omhandler. Forfatterne beskriver deres bud på en dataindsamlingsmetode meget udførligt, hvilket en uerfaren enterprise arkitekt vil kunne anvende som inspirationskilde.

ARIES rammeværket

Ifølge forfatterne er en procesmodel og som har syv trin. De syv starter med, at enterprise arkitekterne har indsigt i organisationens forretningsstrategi (eller det som forfatterne kalder Enterprise Strategy). Nedenstående syv skridt blev præsenteret af forfatterne (Nightingale & Rhodes, 2015, s. 23):

  1. Understand enterprise landscape.
  2. Perform stakeholder analysis.
  3. Capture current architecture.
  4. Create holistic vision of future.
  5. Generate alternative architecture.
  6. Decide future architecture.
  7. Develop implementation plan.

Når de syv trin er gennemført, så forventer forfatterne at enterprise arkitekterne genstarter processen, hvilket vækker minder om OIO EA, TOGAF og en lidt ældre model som Plan, Do, Check, Act! Problemområdet er, som tidligere beskrevet, at fokus i meget høj grad er på ”As-Is” arkitekturen, hvor fokus i ARIES rammeværket i højere grad burde være på ”To-Be” arkitekturen og de arkitekturer der udarbejdes.

Da jeg læste bogen var der et artefakt blandt dem, som forfatterne beskrev som jeg fandt interessant i forhold til forretningsarkitektur og enterprise arkitektur. Artefaktet omhandler anskuelsen af værdi på tværs af interessenterne. Artefaktet består af et diagram, hvor den vertikale akse repræsenterer ”den nuværende performance” og den horisontale akse repræsenterer ”den relative vigtighed af værdierne”. Nedenstående illustration er baseret på forfatternes skabelon til artefakt (Nightingale & Rhodes, 2015, s. 49).

210 Stakeholder analysis

De to forfattere præsenterede også et artefakt, som forfatterne har navngivet X-matricen (X-matrix), som har til formål at give et overblik over en række parametre i organisationen. Problemstillingen med artefaktet er, at det trods de gode intentioner, ikke skaber overblik, men derimod vil det give de fleste interessenter der skal bruge artefaktet en række udfordringer med forståelsen af, hvad artefaktet viser.

Anvendelsesområde

Jeg vurderer, at bogen vil være egnet til mindre virksomheder og offentlige organisationer der råder over en eller to enterprise arkitekter, og her kan bogen vise sig anvendelig, hvis ledelsen i organisationen vel at mærke vil anvende enterprise arkitektur og strategisk planlægning til at opnå en bedre og mere konkurrencedygtig organisation. Enterprise arkitekterne skal dog være varsomme med at fokusere for meget på organisationens ”As-Is” arkitektur og i stedet arbejde aktivt med at få skabt fundamentet og sidenhen implementeringen af organisationens ”To-Be” arkitektur.

Overordnet vurdering

Bogen er som sådan god og den giver et godt indblik i metoder og værktøjer der kan anvendes til den strategiske arkitektur og forretningsarkitektur. Bogen er fokuseret på metode og proces, og der involveres enkelte artefakter som kan anvendes af organisationens enterprise arkitekter. Bogen til min overraskelse kort set i forhold til mange andre amerikanske bøger som er blevet udarbejdet med henblik på at sprede viden om enterprise arkitektur. Bogens indhold er rettet imod, det som kan kaldes for strategisk arkitektur og forretnings-arkitektur, hvilket også er fint, men dette giver samtidigt et gap i forhold til samarbejde med andre interessenter i organisationen som for eksempel enterprise arkitekter og løsningsarkitekter.

Konklusion

Bogen er et godt køb for de fleste enterprise arkitekter, men en de laf de artefakter som bogen arbejder med kan vise sig svære at anvende i praksis, da en del af disse er beskrevet overfladisk og disse sikkert har været anvendelige i en konkret case, men som antageligvis ikke vil kunne generaliseres i de fleste andre virksomheder. Enterprise arkitekterne der vælger at gøre brug af metoderne i bogen bør være varsomme med at anvende rammeværket ukritisk, og ligeledes bør enterprise arkitekterne også være varsomme med at placere for meget af deres energi og tid i at beskrive ”As-Is” arkitekturen.

Bibliografi

  1. Nightingale, Deborah J. & Donna H. Rhodes, Architecting the Future Enterprise, MIT Press, 2015.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s