Det har været en spændende rejse at komme igennem bogen ”The Digital Transformation Playbook”.

Bogen er letlæselig og dækker et meget bredt perspektiv, og her er bogens svaghed måske også, da den favner rigtig bredt og bruger en række forskellige cases (som også anvendes i andre business bøger) og dækker en række forskellige emner som hver især kan anvendes til understøtte digital transformation af organisationers forretningsmodeller. I denne kontekst skal det forstås, som at andre typer organisationer end virksomheder kan have forretningsmodeller.

Bogen er udgivet via Columbia Business School Press, men bogen er præget af at være en såkaldt ”trade book”, hvor fokus i højere grad er på at fremme forfatteren i læseres bevidsthed end det er på at sprede et egentligt budskab. Forfatteren bemærker dog i bogens konklusionskapitel en vigtig ting, og det er at digital transformation ikke kun er at opdatere en organisations IT-arkitektur, men det i lige så høj en grad handler om at få toplederne til at påtage sig et bestemt strategisk mindset, hvilket stemmer godt overens med de tanker som Gary Hamel og C. K. Prahalad præsenterede i deres artikel tilbage i 1990.

”Digital transformation is fundamentally not about technology but about strategy. Although it may require upgrading you IT architecture, the more important upgrade is to your strategic thinking” – David L. Rogers (Rogers, 2016, s. 239).

Rogeres fremgangsmåde er baseret på, at virksomheders forretningsmodeller skal kunne overleve i en verden, hvor forretningsmodellerne bliver udsat for disruption.  Rogers definerede begrebet disruption som:

“Business disruption happens when an existing industry faces a challenger that offers far greater value to the customer in a way that existing firms cannot compete with directly” – David L. Rogers (Rogers, 2016, s. 195).

Rogers bemærkede, at en forretningsmodel har to sider, hvor henholdsvis “værdiskabelse” (Value Proposition) og ”værdinetværket” (Value Network), hvor Rogers referer til Osterwalder & Pignurs (2010) tilgang til forretningsmodeller og værdiskabelse (2014).

Nye forretningsmodeller

I bogen præsenterer forfatteren sine tanker vedrørende forskellige perspektiver som ifølge ham bør involveres i forhold til at understøtte en organisations overgang fra dens eksisterende forretningsmodel til en forretningsmodel der er optimeret af digital transformation.

Forfatteren taler for at der også anvendes specifikke teknikker til at skabe det rette perspektiv i organisationen, som kan tage sit udgangspunkt i ændringen af fokus fra, hvad organisationen tilbyder sine kunder til, hvordan kunderne oplever den mere-værdi som organisationen lever til dem, og den måde de kommer i kontakt med mere-værdien.

Et af perspektiverne som forfatteren anvender er et fokus på, at organisationerne får skabt platforme frem for produkter, da platforme giver virksomheden flere muligheder for at udbyde services og skabe flere nye produkter. På den måde forventes det, at virksomheden når ud til flere kunder.

I værket anvendte Rogers cases som Netflix versus Blockbuster og Apple versus Nokia.

Udfordringer

Forfatteren bemærker at der findes mange udfordringer og at der er en del sten der skal vendes med henblik på, at en digital forandring kan sættes i gang, hvilket omhandler overgangen fra de gamle modeller der passede godt til industrialiseringen og massemarkederne.

Rogers behandler fem perspektiver, som organisationer bør anvende, når de går i gang med den digitale transformation:

1. Kunder.
2. Konkurrence.
3. Data.
4. Innovation.
5. Værdi.

Den største forandring for organisationerne er skiftet fra PUSH til PULL.

Overordnet vurdering

Bogen virker som en reklame for Rogers, og i bogen henviser forfatteren flere gange til værktøjer og skabeloner, som han selv har været med til at udvikle, og som kan findes på forfatterens hjemmeside. Bogen kan anvendes til et formål, som jeg ser det, og det at give et introducerede indblik digital transformation af organisationer. Bogen bliver næppe et værk, som de fleste enterprise arkitekter og forretningsarkitekter kan se op til.

Grundideen i bogen er som sådan god, fokus er på at en omstilling til den digitale forretningsmodel bør være på det strategiske mindset frem for blot at implementere nye teknologier, og det må siges at være fordelagtigt set i forhold til grundlæggende teorier som for eksempel Leavitts diamantmodel.

Konklusion

Bogen bliver ikke et hovedværk inden for organisationsforandring eller digital transformation. Bogen er dog underholdende og den indeholder enkelte interessante nutidige cases der kan anvendes som inspiration til, at enterprise arkitekter og andre vil være i stand til at hjælpe virksomheder i gang med den digitale transformation.

Bibliografi

1. Rogers, David L., The Digital Transformation Playbook, Columbia Business School Publishing, 2016.