Onsdag, den 1. august 2012 bød på en spændende debat om filosofi, ontologi og epistemologi. Forelæseren, Mika Helenius fra Aalto University, kom ind på en række forskellige interessante perspektiver der påvirker begrebet enterprisearkitektur.

Det der ifølge Mika Helenius har stor betydning for begrebet enterprisearkitektur og det der gør det meget kompliceret er at der er mange forskellige discipliner der er integreret eller på sin vis interagere. Diskussionen viste sig at være meget lang og alt i alt viste forelæseren en 128 dias i den tid, hvor forelæsningen og diskussionen fandt sted. I den forbindelse præsenterede Mika Helenius et idé eller måske en påstand om at enterprisearkitektur egentlig er en mellem ting af ”videnskab” og ”kunst”.

Problemet med sådan en påstand er at Aristoteles læresætninger om viden i dens former kommer til udtryk, da udøvelse af enterprisearkitektur må høre under begrebet fronesis, men det reelt udføres med viden fra vidensområdet kaldet techne.

På en eller anden facon var det som om at hver gang et perspektiv blev lagt ind over de forskellige ideer som forelæseren præsenterede, måtte nye definitioner træffes og oftest blev disse definitioner meget generelle. På visse områder synes jeg at definitioner blev ved med at være centreret omkring ISO 42010:2007 der bruges som en af de grundlæggende antagelser der anvendes i rammeværket TOGAF. Definitionen er noget vag, og det er vel en af årsagerne til at netop TOGAF rammeværket helt op til og med version 9, havde forskellige og til tider modsatrettede definitioner (Dietz & Hoogervorst, 2011). Et andet emne der havde indflydelse på at de forskellige perspektiver egentlig bevægede sig i en vis ”tangent” skyldes at der var en række forskellige praktisk hensyn. Først og fremmest fordi der findes en række forskellige hensyn, hvor de forskellige enterprisearkitektur programmer findes

Enterprisearkitektur bruges i forskellige sammenhænge og i sidste ende kan det vel reelt lede til den klassiske definitioner af systemer, nemlig et systems formål er, hvad systemet bruges til. Enterprisearkitektur kan vel, hvis det anskues som værende et system defineres ud fra hvad det bruges til.

Observationer

Jeg mener i udgangspunktet at enterprisearkitektur må være tale om en hybrid mellem menneske og maskine, hvilket passer godt med systemtænkning og kybernetik. Kybernetik passer nok bedst af de to system-orienterede begreber, da begrebet blev udarbejdet i forhold til konceptet med at håndtere mennesker og deres interaktion med maskiner.

Desværre bliver konklusionen at der er tale om en system der bør fokuserer på kontrolmekanismer og feedback. Det vil sige at diskussionen ledte til den samme løse definition der blev anvendes i fx TOGAF 42010:2007.

Der ligger uden tvivl et rigtig stort arbejde i forhold til formulering af en definition af begrebet enterprisearbitektur som filosofi, som metode og som måde at anskue problemstillinger på, men i sidste ende omhandler det vel egentlig, hvordan konceptet bruges i praksis, og derfor bliver definitionen af enterprisearkitektur der igen definerer den ontologi og den epistemologi der anvendes.

Konklusion

Der ligger meget arbejde i at få defineret filosofien bag enterprisearkitektur. På den anden side giver arbejdet mulighed for en kontinuerlig udvikling og en række forskellige perspektiver og forskellige forskere bliver involveret i enterprisearkitektur forskningen.

På sin vis kan det vise sig at være en interessant at foretrække at en definition af begrebet ikke bliver slået fast, da det betyder at forskellige andre discipliner kan involveres og nye fremgangsmåder opdages.