Dynamisk enterprisearkitektur i praksis

Hus004

I dag den 2. august 2012 blev et ganske interessant oplæg omhandlende enterprisearkitektur og interessenthåndtering fremlagt ved IT Universitetets i Københavns enterprisearkitektur sommerskole.  Martin van den Berg, der skal til at påbegynde sin Ph.D. forskning omhandlende enterprisearkitektur i kontekst af udarbejdelse af relevant og handlingsrettet ledelsesinformation (management information) præsenterede sammen med chefarkitekt Søren Staun Biangslev fra PFA Pension et oplæg om at sælge enterprisearkitektur til top – og mellemledelse.

Søren Staun Biangslev lagde ud, men gjorde samtidigt opmærksom på, at der var to fejl på diaset “EA Facts”, da han var fundamentalt uenige i dem,  og at de tilhørende ikke bare skulle twitte indholdet ukritisk. Søren Staun Biangslev stod senere til rådighed for de tilhørende, således han kunne præcisere sine synspunkter.

Den første pointe, som jeg bed mærke i, var at topledelsen ikke nødvendigvis bør være et mål for enterprisearkitektur, og som sådan ville det ikke have en negativ eller positiv indvirkning at gå til den specifikke gruppe af interessenter. Ifølge Søren Staun Biangslev var det til at foretrække at lave en såkaldt ”middle – out” fremgangsmåde. Det jeg forstod af Søren Staun Biangslevs argumentation for netop denne fremgangsmåde skyldes den specielle nordiske organisationskultur der er kendetegnet ved at mellemlederne og for den sags skyld medarbejderne er meget autonome og handler ud fra, hvad de selv synes virker bedst.

Ydermere kom Søren Staun Biangslev ind på, at enterprisearkitektur bør anskues som  et ”inside job”, hvilket giver god mening set i forhold til de data, den information og den viden der skabes i led af enterprisearkitektur programmet  er viden der på sigt bør have betydning for organisationen, og hvis det udelukkende er konsulenter der står for håndtering af enterprisearkitektur programmet vil viden gå tabt, og organisationen skal gå i gang med .

Set i forhold til anvendelsen rammeværket (eller måske fremgangsmåden)  Dynamisk Arkitektur  så har Søren Staun Biangslev ved flere lejligheder på sommerskolen gjort det klart, at han ikke mener, at ”shelfware” rammeværker, som Zachmans rammeværk er specielt vigtige, men han kan se fordele i at bruge metoderne fra rammeværker som TOGAF, EA3 Cube eller OIO EA, men han mener at andre metoder og kompetencer bør sættes i spil, i kontekstspecifikke situationer, når enterprisearkitektur gennemføres. Desværre kom Søren Staun Biangslev ikke ind på, hvordan PFA’s enterprisearkitektur funktion (det er ikke en formel afdeling, men en løst koblet enhed inden for rammerne af it-afdelingen) skaber et overblik over arkitekturen, og hvordan den rette koordinering finder sted, således kompetencerne sættes i spil.

Senere, da Martin van den Berg, kom ind på sine oplevelser i Shell,  fortalte Søren Staun Biangslev om en af de roller, som en chefarkitekt bør indstille sig på at udfylde. Rollen er bindeled, eller måske diplomat med mission, mellem de forskellige interessenter. Denne rolle udfyldes ved at mødes en til en med de forskellige mellemledere, så det er muligt for chefarkitekten at finde frem til de problemstillinger og de modeller der er nødvendige for at skabe ”værdi” for dem. I den forbindelse antages det, at ”værdi” må være særdeles kontekstuelt.

Med udgangspunkt i Søren Staun Biangslevs tanker om, at chefarkitekten spiller en rolle om at finde løsninger til problemstillingerne der eksisterer blandt mellemlederne. I den anledning må det betragtes som at chefarkitekten er det første led til at identificere problemstillinger, som enterprisearkitektur programmet skal bidrage med løsningerne til (innovation igennem modeller). Det næste led for udvælgelse opstproces. e forskellige mellemlederes frustrationer og opstiller så ideer til, hvordan det kan løses fx igennem en model eller en år ved almindelige almindelig rygtedannelse som enterprisearkitekterne, informationsarkitekterne og løsningsarkitekterne kommer i besiddelse af og formulerer udkast til løsninger. Det viser sig at nogle at modellerne fjernes fordi en anden prioritering er nødvendig. På sigt kan modellen bidrage til hurtigere opslag, en bedre forståelse og en samling af forskellige ideer og information der kan omsættes til handlinger. På den måde skaber hver model (forhåbentlig) værdi eller profit.

Martin van den Berg, tidligere konsulent ved Sogetti og forfatter til henholdsvis to bøger om enterprisearkitektur (Dynamic Architecture: How to Make It Work & Establishing an Enterprise Architecture Practice). Dernæst gik Martin van den Berg i gang med at fortælle om de spørgsmål, som han gerne vil undersøge som led af sin forskning. Van den Berg er af den antagelse, at topledelsen ikke anvender enterprisearkitektur og enterprisearkitektur skal gøres mere relevant for topledelsen.

Konklusion

Enterprisearkitektur er en underlig størrelse, når en organisation anvender Dynamic Architecture, og der er vist uenighed om DyA er et rammeværk eller en filosofi eller begge dele, men jeg kan med udgangspunkt i dagens forelæsning på sommerskolen komme ind på at DyA handler om ledelsesinformation og at skabe forbindelser. På den måde bidrager DyA med innovation i en enterprisearkitektur kontekst.

Innovation foregår ved at chefarkitekten skaber forbindelser til mellemledelsen, og optræder som en mellemmand der egentlig lytter til de forskellige mellemlederes frustrationer og opstiller så ideer til, hvordan problemet eller problemerne kan løses fx igennem en model eller en proces. Der findes ikke nødvendigvis en fælles fremgangsmåde for de enkelte modeller til at begynde med, men det må antages at der findes en hvis sandsynlighed for modellerne på et tidspunkt dækker et fælles område.

Chefarkitekten klassificere i første omgang innovationerne og udvælger dem, når han lover den enkelte mellemleder, at enterprisearkitektur funktionen kan levere en løsning.  Dernæst kommer enterprisearkitekterne der med deres individuelle metoder og faglighed udarbejder og udvælger de modeller der med sikkerhed vil kunne produceres og i sidste ende handler det om tid, ressourcer og processer og visse modeller bliver derfor taget ud af ”rørledningen”.

Advertisements

7 Comments

  1. Jeg har siden offentliggørelsen af blogindlægget været i dialog med Søren Staun Biangslev. Resultatet er at visse dele af blogindlægget er blevet ændret fx med hensyn til Søren Staun Biangslevs diasshow og Søren Staun Biangslevs syn på rammeværkers anvendelighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s