Dette blogindlæg tager sit udgangspunkt i to af de aktiviteter der fandt sted på sommerskolen om enterprisearkitektur der blev afviklet på IT Universitet i København. Resten af aktiviteterne der fandt sted den 1. August 2012 vil blive behandlet i et andet blogindlæg.

Skoler inden for enterprisearkitektur

Den første forelæsning omhandlende en hypotese som hr. Janne Korhonen fra Universitet i Aalto der essentielt var baseret på en videnskabelig artikel, som Dr. James Lapalme, Ph.D. skrev tilbage i 2011. Korhonen opstillede en række karakteristika af de forskellige skoler, men kom ikke med eksempler på organisationer der var i hvilke og hvordan de kom dertil, hvormed jeg antager, at der var tale om en hypotese som bør afprøves.

Essentielt set anskues de tre skoler som gående fra rent it-fokuseret (EITA) til at omhandle alle elementer af organisationen (Indlejret arkitektur). Enterprisearkitektur programmet har forskellige formål og den sidste og mest omfattende skole er vel egentlig det man kan kalde Enterprise Engineering, hvor det er selve det miljø, som organisationen arbejder i, og hvor EA bruges til at designe organisationens enterprisearkitektur.

Lapalmes omtalte skoler er som følgende:

1)   Enterprise IT Architecting School (it-planlægning og omkostningsreduktion).

2)   Enterprise Integrating School (effektiv implementering og organisatorisk sammenhæng).

3)   Enterprise Ecological Adaption School (innovation, sense-making og delt design).

Korhonen kom ind på at disse egenskaber på sin vis også blev afspejlet i Doucet et al (2009). De forskellige niveauer passer godt til fundament-arkitekturen, den udvidet arkitektur og den integreret arkitektur.

Korhonen kom ind på, at Cynefin (rammeværk til håndtering af kompleksitet) til at understøtte de forskellige skoler, men i udgangspunktet er hypotesen ikke afprøvet, så dermed må der være tale om en hypotese og en interessant tanke frem for en ny og spændende fremgangsmåde for strategisk håndtering af enterprisearkitektur visionen for organisationernes enterprisearkitektur programmer.

Da jeg er stor tilhænger af paradigmet kybernetik (oversat fra ”cybernetics”), blev jeg en smule skuffet over, at hr. Kohonen ikke havde indarbejdet kontrol elementer eller feedback loops ind i sin forklaring eller sin model, hvilket jeg mener kunne have været en klar forbedring af hypotesen fx hvis en organisation går ind i ”ecological” modus, hvad vil den så gør når eller hvis markedet ændres (radikalt)?

Innovation i en kontekst enterprisearkitektur

Et andet perspektiv der blev præsenteret som led af sommerskolen omhandlende enterprisearkitektur og innovation. Kim Peiter Jørgensen præsenterede sit syn på, hvordan enterprisearkitektur enten kunne understøtte udviklingen af virksomheden (eller organisationens) forretningsmodel eller i form af udviklingen af nye produkter.

Jeg synes, at forelæsningen der egentlig udviklede sig til en diskussion, blev afsporet fordi der simpelthen manglede definitioner. Det er efter min mening fint at nogen tænker over innovation og enterprisearkitektur, men samtidigt bør man gøre sig nogle tanker omkring perspektivet der anvendes, og hvordan begrebet bør defineres. Meningen var god nok, men resultatet kunne have været væsentligt bedre.