Store komplekse organisationer har som anvender informationsteknologier vil på et tidspunkt i organisationens livscyklus have behov for en enterprisearkitektur funktion som kan få sat styr på applikationsudvikling, procesdesign, innovation, forretningsudvikling og implementering af strategier samt organisationsforandring.

Enterprisearkitekten skal kunne påvirke den organisation, som enterprisearkitekten arbejder for. Påvirkningen af organisationen vil typisk have den største virkning, hvis den kommer fra ledelsesniveauet og understøttes af dem som har beslutningskompetence og ansvar. På ledelsesniveauer vil der typisk være problemstillinger som relaterer sig til det politiske miljø som lederne i organisationen arbejder ud fra. Alternativt skal fremgangsmåden for at skabe værdi komme fra en ”middle-out” fremgangsmåde.

Store virksomheder er som regel også komplekse. Kompleksiteten opstår som led af at der findes forskellige interessenter og især forskellige beslutningstagere som træffer beslutninger som på den ene eller anden måde trækker organisationens forretningsenheder i forskellige retninger. Store organisationer vil ofte vise sig at være løst koblede systemer (Orton & Weick 1990), og det vil i den forbindelse vise sig svært at kunne igangsætte et forandringsprogram som på sigt vil lede til et stadie som så fremadrettet skulle understøtte organisationens position fordi de forskellige forretningsenheder vil blive påvirker af hver deres omverden og ændrer retning som led heraf.

For at kunne være en faktor som påvirker de enkelte forretningsenheder så kræver det at enterprisearkitekten kan gøre brug af nogle af de værktøjer som for eksempel Niccolò Machiavelli beskrev i sin bog ”Fyrsten”.

Magt, manipulation og krigsførelse

Der findes tre overordnede faktorer som nævnes af Machiavelli set i forhold til at en fyrste kan beholde magten i sit fyrstedømme. De tre faktorer er som følgende:

1. Magt.
2. Manipulation.
3. Krigsførelse.

Disse tre faktorer er de vigtigste for at kunne opretholde sit fyrstedømme. Under antagelse af de fleste store virksomheder, og disse typisk er dem som har et formelt EA-program og der samtidigt findes situationer, hvor der vil være modstandere af de fordele som enterprisearkitektur programmet medfører så som holistisk ledelse.

Machiavelli er krediteret for at have skrevet, at det bedste scenarie for en fyrste er at de mennesker som bor i fyrstedømme både kan lide og respektere fyrsten. I tilfælde hvor menneskene ikke kan lide fyrsten er det til hver en tid bedre at være respekteret (læs frygtet) end at være holdt af. Den måde som fyrsten kan opnå respekt på vil være igennem at besidde magt over ressourcer som andre interessenter har behov for, og herefter kommer manipulation og krigsførelse som værktøjer som er nødvendige at få sat i spil. Krigsførelse skal i denne forbindelse ikke fortolkes som værende et behov for at fjerne sine modstandere i organisationen.

Enterprisearkitektens magt

Viden er magt og det er informationer også. Enterprisearkitekten råder over begge dele. Enterprisearkitekten har sjældent en position, hvor han eller hende har rollen direktør for et område, hvor vedkommende har en beslutningskompetence for. Derimod vil enterprisearkitekten typisk indgå som en slags rådgiver (consigliere) for IT-direktøren (CIO) eller den tekniske direktør (CTO). Enterprisearkitekten kan bruge sin viden og sin position til at påvirke beslutningstagerne i IT-afdelingen til at vælge bestemte projekter som vil dreje organisationen i en bestemt retning. Det kan for eksempel gøres ved at anbefale en bestemt portefølje.

De forskellige IT-projekter som enterprisearkitekten kan vurdere bør vurderer kan være en mulighed for at enterprisearkitekten kan tage mere magt. Magt kan fås ved at enterprisearkitekten får indført (sammen med sine allierede) at for en portefølje kan sættes i gang så skal projekterne vurderes og afstemmes med en med rollen enterprisearkitekt.

Derfor kan enterprisearkitekten arbejde med at få cementeret en magtposition.

Enterprisearkitektens muligheder for manipulation

Enterprisearkitekten kan som led af sin profil og sin rolle risikere at skulle håndtere problemstillinger med interessenter som vil have sat gang i en række initiativer som egentlig ikke bidrager positivt til værdiskabelsen. Denne kamp kan lede til at interessenterne arbejder aktivt for at underminere den eksisterende IT-styringsproces (IT-governance) og i den forbindelse kan det blive nødvendigt at arbejde med at manipulere den specifikke interessant og dette gøres igennem at skabe de rette relationer til interessenten og få interessentens sociale relationer til at arbejde imod de ønsker som interessenten har eller få interessenten overbevist om at vedkommende egentlig hellere ønsker den fremgangsmåde og målsætningen, som enterprisearkitekten har for organisationen. Det betyder at enterprisearkitekten bliver nød til at arbejde med at påvirke den enkelte interessent igennem de vurderinger som udarbejdes og igennem vurderingerne bliver interessenten og sin omverden involveret enten til deres fordel eller til deres ulempe.

En anden fremgangsmåde kan være at udstille data fra organisationens enterprisearkitektur database på en måde som kan virke favorabel for interessenten eller modsat vælge at udstille data som er til ulempe for den modstridende interessent således omverdenen begynder at påvirke vedkommende til fordel for enterprisearkitekten.

Herudover kan enterprisearkitekten, hvis vedkommende vel at mærke får adgang til input og beslutningstagning i organisationens IT-portefølje styregruppe kunne bruge sin position til at forfordele de interessenter som arbejder imod en holistisk enterprisearkitektur og påvirke de projekter positivt som bliver indleveret af de interessenter som støtter op om enterprisearkitektur programmet.

Enterprisearkitektens muligheder for krigsførelse

Der kan opstå situationer, hvor enterprisearkitekten bliver nød til at bekrige en interessent fordi vedkommendes handlinger skader de fremskridt som enterprisearkitektur programmet har behov for med henblik på opnå de fordele som enterprisearkitektur programmet kan føre med sig.

I disse situationer kan det vise sig nødvendigt at enterprisearkitekten bruger mere listige fremgangsmåder en direkte konfrontation med den specifikke interessent. Det vil sige at enterprisearkitekten bliver nødt til at påvirke de interessenter som har beslutnings-kompetencen. De har nemlig mulighed for at kunne påvirke, hvilke projekter som bliver udvalgt og dermed den måde som organisationens anvendelse af IT og forretningsudvikling udvikles på. Udviklingen kan påvirke magtpositionen mellem de forskellige interessenter. Derfor handler det om at enterprisearkitekten aktivt påvirker de forskellige interessenter som er en del af styregruppen inden styregruppemøderne, og han skal ligeledes påvirke de interessenter som vil være aktive i eksekveringen så som ledende løsningsarkitekter, informationsarkitekter, projektledere for at understøtte at forandringerne finder sted.

Roller

Der findes fem vigtige roller som en enterprisearkitekt skal have (Gøtze 2013). De fem vigtige roller har stor betydning for hvilke værktøjer, egenskaber og muligheder som enterprisearkitekten har for at kunne påvirke organisationen. De fem roller nævnes nedenfor:

1) Leder omhandler at skabe en fælles vision. Visionen skal kunne kommunikeres til de forskellige interessenter som arbejder.

2) Kommunikator som står for at kunne kommunikere med de forskellige interessenter så som mellemleder, løsningsarkitekter, applikationsarkitekter, projektledere m.m.

3) Forandringsagent som er med til at understøtte at topledelsens visioner kan omsættes til handling og forandring i organisationen. Dette gøres blandt andet ved at reklamerer for forretningsmålene og målsætningerne.

4) Administrator (manager) ved at organisere arkitektur-funktionen og de underliggende teams og samtidigt arbejder enterprisearkitekten på at ressourcerne som skal til for at arkitektur-processen fungerer bliver allokeret.

5) Modellør som understøtter at relationerne mellem komponenterne som udgør organisationens enterprisearkitektur bliver sat og sidenhen udstillet.

Jeg mener, at enterprisearkitekten herudover skal besidde yderligere tre vigtige roller, hvis vedkommende skal være god til at kunne navigerer i det politiske miljø i en stor kompleks organisation. De tre vigtige roller bliver opstillet nedenfor:

6) Politiker. Den politiske dimission gør at enterprisearkitekten skal kunne indgå i politiske alliancer. Enterprisearkitekten skal kunne give forskellige og ofte interessenter med modstridende interesser, at enterprisearkitekten arbejder for deres fælles sag. Der er trods alt forskel mellem at være en forandringsagent og en politiker i den måde som interessenterne håndteres og måden hvorpå løfter bliver givet og mål indfries.

7) Strateg i form af enterprisearkitekten skal kunne give input til en fungerende IT-strategi og en strategi for udvikling af de forskellige forretningsenheder igennem en bedre anvendelse af de informationsteknologier som er til stede.

8) Bibliotekar som er en rolle som omhandler at enterprisearkitekten skal kunne holde på en række informationer og kilder. Ligeledes skal enterprisearkitekten være i stand til at kunne formidle viden.

Konklusion

Gøtze identificerer fem roller som den nye dialektiske enterprisearkitekt skal kunne. Jeg tilføjer tre egenskaber, og jeg forventer ligeledes at det er nødvendigt for enterprisearkitekten at arbejde ud fra en fremgangsmåde som Michiavelli formulerede i sin bog ”Fyrsten”. Enterprisearkitekten skal kunne fastholde sit fyrstedømme for at kunne udbrede enterprisearkitektur fremgangsmåden til andre dele af organisationen og for at forbedre den fremgangsmåden som allerede eksisterede i dele af organisationen.

Her udover skal enterprisearkitekten kunne:

• Enterprisearkitekter må fremadrettet være mere orienterede mod at kunne håndtere politiske problemstillinger i organisationen.
• Enterprisearkitekter må fremadrettet regne med at skulle skabe alliancer med forskellige beslutningstagere med udgangspunkt i at vinde over en anden koalition i organisationen.
• Enterprisearkitekten kan anvende Michiavellis tre faktorer til at opbygge sit fyrstedømme i organisationen.
• Enterprisearkitekten kan bruge sine vurderinger til at understøtte og fastholde fyrstedømmet.

Kilder

Orton, J. D, and K. E Weick. “Loosely Coupled Systems: A Reconceptualization.” The Academy of Management Review 15, no. 2 (1990): 203–223.

Gøtze, John. The Changing Role of the Enterprise Architect, TEAR, 2013.