IT-løsninger som er nemme at bruge for slutbrugerne og samtidigt er nemme at vedligeholde for IT-afdelingen vil skabe mere værdi for organisationens forskellige forretningsenheder. Det gælder både for organisationer i den private sektor og i den offentlige sektor.

Værdiskabelse bør være en målsætning for applikationsudvikling, applikationsdrift og applikationsdesign. Værdiskabelse kommer først og fremmest igennem brugernes opfattelse af den måde som applikationen understøtter udviklingen.

Der findes en række interessante perspektiver på udvikling af applikationer, men hvis brugerne enten ikke kan bruge de nye IT-løsninger som udarbejdes eller deres arbejde bliver væsentlig mere kompliceret af at arbejde med de forskellige løsninger end de ville have været, hvis den rette tilgangsvinkel til bruger og krav inddragelse havde været til stede.

For at understøtte at der udvikles brugervenlige IT-løsninger i organisationen kan to overordnede værktøjer udarbejdes og implementeres. Begge værktøjer kræver organisatorisk forankring og det kræver at både topledelsen (IT-direktøren) og mellemlederne står bag at de to værktøjer skal tages i brug.

Det første værktøj er mest til ledelsesmæssig brug og kaldes for principper.

Det andet værktøj er standarder og bruges til implementering af user experience i arbejdet med applikationsudvikling.

Principper

Alle IT-løsninger skal i høj en grad det er muligt være underlagt principperne om brugervenlighed og brugervenlighed dækker både slutbrugerne, og de interessenter som skal vedligeholde løsningerne.

Essentielt set bør user experience (UX) omhandler områder inden for alle fire områder i applikationsudvikling. Den første og mest relevante set i forhold til at skabe værdi for slutbrugerne vil være den grafiske grænseflade.

For at udarbejde en god grafisk brugergrænseflade skal slutbrugerne inddrages og det er en aktivitet som kræver ressourcer.

1. Den grafiske brugergrænseflade.
2. Brugerne skal inddrages.
3. Design af systemerne.
4. Design af vedligeholdelse.

For at høste de lavt hængende frugter først så bør enterprisearkitekten fokuserer på at arbejde med at forbedre den grafiske brugergrænseflade som er rettet imod slutbrugerne. Slutbrugerne vil nemlig ofte have en betydelig indflydelse på, hvordan IT-afdelingens services bliver vurderet. Det har derfor også betydning for, hvordan beslutningstagerne i IT-afdelingen bliver evalueret og den indflydelse som de ofte har på forretningsudvikling i organisationen.

Eksempler på principper til udviklingen af ”usability” for IT-løsningen kan findes nedenfor:

Alle IT-løsninger skal være designet med brugervenlighed i centrum.

Årsagen til at brugervenligheden skal være i centrum for udviklingen af IT-løsningen skyldes at slutbrugerne skal kunne anvende IT-løsningen hurtigt og inituitivet.

Konsekvensen af ikke at prioritere user experience i udviklingen af IT-løsningerne vil det betyde at arbejdsprocessen hvori IT-løsningen anvendes ikke performer optimalt, og det bliver en omkostning for organisationen.

Alle IT-løsninger skal testes hos slutbrugeren.

Årsagen til at IT-løsningerne skal testes hos slutbrugerne skyldes at de kan komme med input til om IT-løsningen lever op til de forventninger som de har til løsningen og uhensigtsmæssigheder som kan være opstået under udviklingen af IT-løsningen.

Konsekvensen af ikke at teste IT-løsningen hos slutbrugerne vil være at IT-løsningerne skal laves om efter, at de er sat i produktion. IT-løsninger som er sat i produktion og som skal laves om vil koste organisationen mere end at tilpasse de grafiske brugergrænseflader så applikationerne passer bedst muligt i forhold til slutbrugernes forhold og processer.

Alle IT-løsningernes grafiske brugergrænseflader skal måles.

Årsagen hertil skyldes at de grafiske brugergrænseflader som måles kan vurderes i forhold deres effektivitet og de grafiske brugergrænseflader som ikke klarer sig godt i forhold til målingerne skal laves om. Gode brugergrænseflader kan studeres og mønstre kan genbruges.

Konsekvensen af ikke at håndtere måling af de grafiske brugergrænseflader så kan udvikling af de grafiske brugergrænseflader lede til at brugergrænsefladerne bliver udviklet vilkårligt og af varierende kvalitet.

Alle IT-løsningers grafiske brugergrænseflader skal udvikles igennem pretotyping.

Årsagen til at udviklingen skal foregå igennem pretotyping vil være at de grafiske brugergrænseflader kan håndteres igennem få ressourcer igennem opstilling af primitive prototyper kan få engageret brugerne til at engagere sig i udviklingen af de grafiske brugergrænseflader og derigennem i IT-udviklingen.

Konsekvensen ved ikke at anvende pretotyping vil være, at IT-afdelingen ikke får engageret de rette personer i IT-udviklingen og IT-afdelingen vil ikke få den same opbakning og få det samme grundlag til at finansiere drift og udvikling.

Standarder

Principperne er vigtige at have på plads fordi de samtidigt er med til at understøtte de ledelsesmæssige beslutninger om hvordan ressourcer skal prioriteres i udviklingsforløbene. Principperne kan tilgengæld vise sig svære at operationalisere fordi principper ikke fortæller præcis, hvordan projektlederne og udviklerne skal gøre, når de står i situationen at skulle udvikle på applikationer. Gode standarder er operationelle og de beskriver præcist, hvordan de enkelte interessenter skal arbejde for at løsningen lever op til den forventede kvalitet. Derfor skal IT-afdelingen arbejde med at få formuleret standarder for, hvordan udviklingen af de grafiske brugergrænseflader kan finde sted.

Det er en god ide at lade sig inspirerer af internationale standarder, men der kan i mange tilfælde vise sig nødvendigt at arbejde med at udarbejde egne standarder for, hvordan de grafiske brugergrænseflader skal udarbejdes og afprøves. Det hænger ofte sammen med at organisationens de facto udviklingsmodeller er tilpasset organisationens behov.

Konklusion

Der findes en række problemstillinger ved at IT-afdelingen ikke arbejder aktivt nok med de grafiske brugergrænseflader. Disse problemstillinger kan blandt andet lede til at slutbrugerne vurderer de leverancer som IT-afdelingen leverer som værende dårligere end de egentlig er.

Derfor bliver IT-afdelingen nød til at arbejde intensivt med at udvikle de grafiske brugergrænseflader. Ligeledes skal IT-afdelingen arbejde aktivt med at involvere de rette slutbrugere i forhold til udarbejdelsen af de grafiske brugergrænseflader. User Experience (UX) omhandler ikke kun de grafiske brugergrænseflader, og det betyder at der også skal udarbejdes principper (styringsredskaber) og standarder (arbejdsredskaber) som interessenterne i IT-afdelingen skal forholde sig til.

Det er vigtigt at arbejde med en tilgang, hvor enterprisearkitekten ofte er i kontakt med de forskellige interessenter som indgår i udviklingen af de grafiske brugergrænseflader så som teamledere, projektledere, applikationsarkitekter og systemudviklere. Det er nødvendigt at opretholde denne kontakt for at holde standarderne opdateret og undgå at de sander til. Det er ligeledes i den forbindelse at enterprisearkitekten skal sørge for at udbrede kendskabet til UX-standarderne og tilpasse standarderne når det bliver nødvendigt.

Enterprisearkitekten er den rigtige rolle til denne opgave fordi vedkommende har et godt kendskab til de udviklingsprojekter som finder sted i organisationen og samtidigt har vedkommende ofte et godt kendskab til den ledelsesinformation som bliver udarbejdet i IT-afdelingen. Dette gør at enterprisearkitekten ofte vil kunne sætte standarderne i kontekst og samtidigt være med til at kunne understøtte udviklingen.