2012-04-05 17.56.08

EA i den finansielle sektor

Den finansielle sektor var en af de første sektorer der for alvor begyndte at anvende informationsteknologi, og det har medført at mange finansielle virksomheder i Danmark der har en stor forgrenet it-arkitektur med en masse aldrende informationsteknologi. Der stilles ligeledes en masse krav fra de danske myndigheder om implementering af ny lovgivning på bestemte tidspunkter. På den anden side findes der også en masse kunder der gerne vil have tjenester og ydelser fra de finansielle institutioner så som oversigt over pension, huslån, forbrugslån og penge der findes på de konti som kunden råder over i de finansielle institutioner, hvilket stiller krav til at de forskellige organisationer skal være i stand til at levere information og have en tilpas stabilitet, hvor kunderne er i stand til at tilgå informationerne om deres finansielle situation. PFA Pension har et fokus på at skabe overblik for kundens pensionsforhold, hvor Nykredit har en bredere produktportefølje så som kredit (boliglån osv.), bank og forsikring.

De to organisationer er dog begge ældre organisationer, og begge organisationer har anvendt informationsteknologi i flere årtier for at kunne understøtte de behov som organisationernes kunder har. De to organisationers kunder forventer at kunne tilgå deres data på de tidspunkter, hvor de har tid og lyst til at tilgå dem og det vil typisk være igennem den browser, som kunderne har valgt at anvende. Ligeledes vil kunderne typisk henvende sig igennem andre kanaler for at få afklaring omkring sine data (konti osv.) og hvilke produkter som organisationen kan tilbyde.

Det har store konsekvenser for mange organisationer inden for den finansielle sektor, hvis de ikke er i stand til at kunne levere ydelserne til kunderne og ikke er i stand til at kunne holde processerne åbne overfor inspektion, så myndighederne kan kontrollere om organisationen overholder de gældende regler og normer.

De forskellige it-systemer er typisk baseret på platforme der i begrænset omfang understøtter udvikling og tilpasning fordi de er centreret omkring aldrende platforme og aldrende paradigmer for informationssystemer. Ligeledes findes der en masse forskellige leverandører der har indflydelse på, hvordan de forskellige applikationer og deres udvikling. Det har betydning for de muligheder som organisationen har for at kunne opnå stordrifts fordele og i forhold til at kunne holde omkostningerne nede og profitten oppe.

Foreningen AEA Danmark afholdte et medlemsmøde den 1. oktober 2012, hvor Søren Staun Biangslev fra PFA Pension og Mikkel Brahm fra Nykredit afholdte hver deres foredrag om deres respektive virksomheder. Begge virksomheder har enterprisearkitektur programmer, men de to organisationer har valgt vidt forskellige fremgangsmåder for at dokumentere den nuværende situation, planlægge og implementere forandringerne. Det som Bernard ville kalde dokumentering af  ”AS-IS situationen”, formulering af en transformation plan og ikke mindst en realistisk vision for udviklingen af organisationens enterprisearkitektur. Derigennem understøtte en styring af de projekter som organisationen står overfor set i den kontekst at der skal understøtte de strategisk vigtige projekter.

Generelt for de to oplægsholdere var en delt forståelse af informationsteknologi spiller en større og vigtigere rolle for de finansielle virksomheder.

Forskellige fremgangsmåder

De to virksomheder har to vidt forskellige tilgangsvinkler til enterprisearkitektur. Mikkel Brahm som er chefarkitekt i Nykredit kunne berette, at man i Nykredit ikke har anvendt et rammeværk fordi, at han frygter, at organisationen når at ændre sig hurtigere end modellerne kan nå at blive ændret.

Fremgangsmåden som Mikkel Brahm og sine enterprisearkitekter anvendte var at undersøge de sammenhænge der findes i organisationen. Dette gjorde de ved observation af de forskellige grene af organisationen og identificere problemstillinger og udviklingspotentialer. I den forstand blev de forskellige problemstillinger behandlet ud fra de ideer som enterprisearkitekterne har gjort sig. Enterprisearkitekterne blev anvendt ud fra en betragtning om situationer der kræver

En af de historier som Mikkel Brahm fortalte omhandlede at han havde været ude i et af de centrer som Nykredit har, hvor han opdagede at der foregik indkøb af it-produkter uden om it-afdelingen, og der viste sig at være nogle problemer ved at afdelingerne begyndte at agere i den samme rolle som it-afdelingen. Måden han havde fundet ud af det på var ved at opsøge de forskellige forretningsenheder, observere de forskellige interessenter og sidenhen stille spørgsmål til, hvorfor de handler som de gør og finde frem til smartere måder at udarbejde løsninger på.

Det er en nødvendighed at arbejde videre med de perspektiver der understøtter optimering, men på samme måde kom Mikkel Brahm ind på at det kræver en høj grad af kendskab til, hvordan organisationens beslutningstagere kommunikere og influere hinanden. Til det specifikke formål fremviste han et diagram der opstillede persongalleriet for ”A Game of Thrones”, hvis formål var at vise hvem der påvirkede hvem. En sådan diagram ville være nyttigt i den situation som Mikkel Brahm og Nykredits enterprisearkitektur situation omhandlede, men samtidigt ville et sådan et artefakt skabe negativ opmærksomhed. Udsagnet bekræfter dog at det er utrolig vigtigt at chefarkitekten og enterprisearkitekterne interagere i de miljøer, hvor rygter om forandringer i organisationen finder sted, og det er typisk den uformelle organisation der viser sig at kunne understøtte de forandringer der er nødvendige.

Til spørgsmålet om hvem Nykredits enterprisearkitektur program primært skaber værdi for kom Mikkel Brahm ind på at det måtte være mellem- og topledelsen. Fokus var at udarbejde rådgivning til beslutningstagerne i forhold til at kunne skabe et informeret overblik over de muligheder som beslutningstagerne reelt har.

Mikkel Brahm mente som enterprisearkitektens rolle var at navigere i meget komplekse miljøer, hvor der ville være en høj grad af usikkerhed om beslutningen og om hvordan beslutningerne træffes vil have interesse for organisationen.

I Nykredit udarbejdes såkaldte rammepapirer der beskriver noget der kunne minde om retningslinjer for, hvordan organisationens arkitektur bør se ud. Et eksempel er på hvilke informationer der deles med hvilke applikationer som for eksempel data der deres fra den centrale CRM-applikation. I Nykredit findes der en forenet forretningsudvikling og it-udviklingsafdeling, det virker i teorien som en god idé og det stemmer nogenlunde overens med ideer og teorier

Søren Staun Biangslev fra PFA Pension anvender en lidt anden fremgangsmåde end den som Nykredit anvender. Søren Staun har primært anvendt rammeværket Dynamic Architecture der oprindeligt blev udarbejdet af to konsulenter fra Sogeti (Wagter et al, 2005), og rammeværket er på visse områder minimalistisk. Det primære fokus område for Dynamic Architecture er arkitektur-processen (mere om fremgangsmåden kan læses her). Det vigtigste budskab som Søren Staun Biangslev havde kommunikerede ud var, at chefarkitekten og enterprisearkitekterne skulle til at arbejde undgå at arbejde sig op i ”elfenbenstårnet”, og det kun kan gøres ved at konfrontere interessenterne. Konfrontationen bør være i tråd med videndeling. PFA Pension  en middle-out fremgangsmåde, hvor fokus er på at levere både mellemledelsen i it-afdelingen og specifikke interessenter i forhold til udviklingsarbejde.

Nykredit ejer ikke selv en udviklingsmodel, men de er afhængig af eksterne leverandørers modeller, og derfor har organisationens fokus ikke været rettet mod at få styr på den. De har dog udformet såkaldte rammepapirer der anvendes i forhold til definition af hvilke applikationer der bør være den overordnede.

Mikkel Brahm lagde stor vægt på dialogen som det absolut vigtigste funktion i det arbejde som enterprisearkitekterne udfører i Nykredit. Dialogen og kommunikation generelt kan opstilles på en 80 / 20 fordeling, hvor 80% er dialog og 20% er observation og skrivning af forskellige analysepapirer.

I kraft af det manglende rammeværk, er det min holdning, at det vil blive meget svært at understøtte videndeling i en organisation som Nykredit, og det må vel vise sig også at være en hindring for implementering af de overordnede målsætninger en chefarkitekt måtte have i forhold til at modne sin organisations enterprisearkitektur. Det kan og bør diskuteres om Nykredit i det hele taget har et enterprisearkitektur program, når et rammeværk ikke anvendes. Et rammeværk er for mig at se en metode, organisering, analyseapparat og eksponering af artefakterne, og med den optik så er det svært at få identificere et egentligt enterprisearkitektur program. På den anden side kan et enterprisearkitektur konceptet blive antaget for at være en form for socialkonstruktion, hvormed definitionen afhænger af hvad en gruppe mennesker mener definitionen bør være, og hvad de kommunikere om i forhold til begrebet enterprisearkitektur.

I Nykredit kan det være at enterprisearkitektur kan udføres uden et rammeværk og dermed uden metode eller måde at eksponere de forskellige artefakter på. Jeg er dog af den holdning at det ikke er muligt at opnå den fulde effekt af et enterprisearkitektur program, hvis de rette metoder ikke anvendes og metoderne ikke anvendes konsistent.

Ligheder

På sin vis har de to forskellige organisationer interessante ligheder der bør tages i betragtning. Chefarkitekterne fra begge organisationer er ikke meget for store rammeværker. De foretrækker handling og de foretrækker en form for dialog med de forskellige interessenter. Begge organisationer arbejder med at skabe ledelsesinformation. Fokus har i begge organisationer været at arbejde med drive forandring i it-afdelingerne.

Det må siges bekræfte to ting. Det er typisk ledelsesinformationer som enterprisearkitektur programmet indsamler og organisere. Det kan være sundt at arbejde med et tilpasset rammeværk og det er egentlig det der anbefales i de fleste rammeværker at gøre, og det er derfor op til chefarkitekterne at udvælge de rette elementer til organisationen.

Konklusion

I større organisationer som Nykredit og PFA (i danske forhold) der findes et behov for at kunne styre den interne brug af informationsteknologier. Den finansielle sektor er kendt for at have mange forskellige informationssystemer af forskellige aldre.

Det kan ligeledes konkluderes at der findes et udpræget behov for at indgå i dialog med de forskellige typer interessenter der typisk arbejder i det man kan kalde forretningen og samtidigt har en form for beslutningskompetence. Enterprisearkitektur handler i en høj grad om at engagere interessenterne i den kontekst, hvori de arbejder.

Forretningsudvikling kan være en del af et enterprisearkitektur program, men i udgangspunktet kan et enterprisearkitektur program kun skabe værdi, hvis de forskellige interessenter samarbejder i form af at dele viden og aktivt arbejde for at skabe et overblik over problemstillinger. Delingen af viden kan vise sig at være meget en meget lokal og specifik proces, hvor de enkelte interessenter diskutere de forskellige indsamlede data og opnår en enighed eller der kan være tale om en proces, hvor der findes et rammeværk der klart og præcist definerer sammenhænge og overordnede ideer om viden i organisationen.

PFA Pension virker til at have valgt en fremgangsmåde der er bygget på et lille ”pull – orienteret” rammeværk, hvor Nykredit har valgt at arbejde med en ren dialog orienteret tilgangsvinkel. Begge organisationer på råber sig at have succes med deres tilgangsvinkler i forhold til at kunne skabe information for mellemledelsen og muligvis topledelsen.

Kilder

Wagter, R. et al., 2005. Dynamic Enterprise Architecture: How to Make It Work 1st ed., Wiley.

2 meninger om “EA i den finansielle sektor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s