EA3 Cube rammeværket spredes og anvendes mere og mere. I USA bruges det under to forskellige navne, hvor forskellen er på de organisationer som forventes at anvende det. EA3 Cube rammeværket anvendes i oftest i private virksomheder og NGO’er og FEAF2 rammeværket bruges primært i den offentlige sektor i USA og primært på det føderale niveau.

Der findes i dag flere forskellige varianter af EA3 Cube rammeværket. Den første udgave blev lanceret tilbage i 2004, den anden 2006, den tredje i 2012 (FEAF2) og den seneste er 2013. De mindre variationer har betydning for, hvilke artefakter som enterprisearkitekterne skal arbejde med for at opnå ”oplyst ledelse”.

Oplyst ledelse

Formålet med EA3 Cube-rammeværket har til formål at give beslutningstagerne mulighed for at opnå oplyst ledelse. I første omgang er der tale oplyst IT-ledelse og sidenhen oplyst virksomhedsledelse. Det kan gøres blandt andet igennem kombinering af enterprisearkitektur og program porteføljeledelse.

Artefakter

En oversigt over EA3 Cube rammeværkets artefakter kan findes her.

De forskellige artefakter skal væves sammen af enterprisearkitekten med henblik på få skabt akkurat nok overblik til at de problemstillinger, som organisationens beslutningstagere oplever kan løses.

Bernard (2012) arbejder med en antagelse om at de forskellige artefakter kan kobles sammen med et enterprisearkitektur værktøj og de skitser som inkluderes i bogen viser med al tydelighed at der er tale om en ”top-down” fremgangsmåde. Der findes forskellige rammeværker som indikerer forskellige fremgangsmåder. En slags antitese til EA3 Cube rammeværket er Dynamisk Enterprise Arkitektur som arbejder med projekter. På trods af dette findes en række interessante perspektiver på, hvordan EA3 Cube rammeværket kan tilpasses så det fokuseres på lines of businesses.

Der findes en række artefakter som blandt andet kan findes på EA Pad.

Det er relevant at arbejde med artefakter med henblik på at indsamle informationer, skabe overblik og i den forbindelse at skabe relationerne mellem dem med henblik på at give softwareudviklerne og beslutningstagerne mulighed for at finde de rette informationer til at træffe beslutningerne ud fra henblik på at opnå den størst mulige værdi for organisationen.

En del organisationer i Danmark arbejder med en projekt-orienteret tilgang til enterprisearkitektur, hvor fokus for enterprisearkitektur programmet typisk vil være middle-out  eller fra bottom – up.

Er artefakterne gode nok til at blive anvendt til en top-down fremgangsmåde, hvor emnerne strategi og forretningsmodeller samt forretningsprocesser skal behandles og kan den rødetråd føres ned igennem artefakterne så de rette scenarier og den rette information kan komme interessenterne i hænde.

Top-down

Kan enterprisearkitektur programmer styres fra toppen og implementeres ned igennem de forskellige lag i organisationen. Jeg har sat mig for at undersøge dette og med udgangspunkt i EA3 Cube rammeværket (version 2.0) og ”A Reference Architecture for Enterprise Architecture” af P. A.  Woodworth at undersøge artefakterne. Derfor vil jeg igennem de næste par uger arbejde med at udarbejde nogle af artefakterne fra EA3 Cube rammeværket.

Konklusioner

Oplyst IT-ledelse kan kun opnås ved at de rette omstændigheder findes i organisationen og de rette værktøjer anvendes. Bernard (2012) omtaler henholdsvis enterprisearkitektur og program porteføljeledelse. Jeg vil i arbejdet med artefaktet med EA3 Cube-rammeværket fokuserer på en fiktiv case-organisation i den offentlige sektor kaldet Svanbjerg Kommune.

Kilder

Bernard, Scott A. Introduction to Enterprise Architecture: Third Edition. [S.l.]: Authorhouse, 2012.

Woodworth, Philip. A Reference Architecture for Enterprise Architecture: According to EA , Documented in EA. [S.I]: Philip Woodworth, 2013.