IMG_3705

Fortællingen

Strategier skaber kun værdi, hvis beslutningstagerne træffer beslutninger der understøtter strategien, når der vel at mærke skal træffes beslutninger.  Mennesker er typisk bedre til at kunne huske historier og fortællinger end strategier og principper.  Problemstillingen med at kommunikerer strategien igennem en fortælling er arbejdet med at omformulerer strategierne og derigennem principperne til en fortælling der fanger interessenternes opmærksomhed.

En strategi skal kommunikeres ud til de rette interessenter, således den rette adfærd bliver udbredt til de rette interessenter på det rette tidspunkt.

Historie

Graves fastslår i sin bog ”Enterprise as a Story” at strategien er en fortælling (Graves 2011, s. 18), og dette forstærkes yderligere af Graves ved at han konstatere at strategier fortæller en fortælling eller en historie om en fremtid.

”Every strategy tells a story – a story of a different future.”  – Graves (2011, s. 25).

En eventyr fortælling

Der findes nogle overordnede karakteristika for et eventyr. Eventyr klassificeres ofte som værende enten folkeeventyr eller som kunsteventyr. Folkeeventyret har ikke nogen forfatter og disse har typisk været overleveret mundtligt fra fortæller til modtagere og sidenhen videre fortalt. Kunsteventyr har været skrevet ned fra begyndelsen og i udgangspunktet blev fortællingen leveret nogenlunde ens hver gang modtagerne har været i kontakt med det. Kunsteventyret bliver ligeledes formidlet på en lidt anden måde en folkeeventyret og sproget er anderledes. Generelt for eventyrgenren er at fortællingen indeholder fantastisk og magiske elementer. Fordelen ved at anvende en eventyrfortælling i en dansk eller en skandinavisk kontekst er at de fleste modtagere vil være i stand til at kende til den.

Fortællingen er fantastisk og personerne der indgår er simpelt beskrevet, men det fremgår klart, hvilke egenskaber som den enkelte person besidder. Ligesom et folkeeventyr og en kunsteventyr kan disse forstadier til myter (sprogbrug og terminologi der bruges i en organisationskultur).

Der findes forskellige karakterer i fortællinger. Typisk vil følgende to typer karakterer være tilstede i en fortælling:

  • Protagonist (hovedpersonen)
  • Antagonist  (modstanderen).

Disse to karakterer bør fremgå klart i forhold til fortællingen. En strategi kan fortolkes som en organisation og medarbejderen (idealet) som værende den gode, og konkurrenten som værende den onde og de to roller spiller centrale roller for fortællingen.

En dramatisk fortælling

Fortælling foregår igennem personernes handling og igennem de udtryk der bliver fremstillet i forhold til den optræden de har i forhold til publikum. Dramatur opstår oftest i skuespil, hvor der egentlig ikke er nogen overordnet fortæller der giver publikum indsigt i senerne. I den litterære gren af dramaet vil der være tale om en tragedie eller en komedie der bliver fortalt. I denne tilgangsform kanen fortælling muligvis være om den brændende platform eller en komedie om hvor tingene normalt gYdermere fortælles fortællingerne i et højt tempo geren af fortællingen. En  af alle fortællingerne fordi strategien bør præsentår galt i organisationen, og karikere situationer, hvor samarbejde bare ikke lykkedes ordentligt mellem de forskellige interessenter. Jeg vil argumentere for at teateret (skuespillet) kommer til at være en del af alle fortællingerne fordi strategien bør præsenteres for de forskellige interessenter der indgår i forandringen.

Typiske undergenrer er komedien og tragedien. Fokus bør bære på at fange modtagernes følelser (Kotter 2008), hvormed fokus på at overføre fortællingens og personernes følelser til modtagerne.

En thriller-fortælling

En thriller tager sit udgangspunkt i give modtagerne overraskelser, ubehag og frygt. Ydermere har de plot der ofte skifter og overrasker modtageren af fortællingen. Ydermere fortælles fortællingerne i et højt tempo. Denne type fortælling vil typisk være rettet imod situationer, hvor der skal ske handling i højt tempo.

En thriller fortælling vil typisk passe godt i turnaround situationer, hvor der hurtigt skal fremstilles et fundament for en brændende platform og det skal ske hurtigt. Der er med andre et behov for handling og et behov for fortælling.

En science-fiction fortælling

En fortælling der tager sit udgangspunkt i et fiktivt miljø hvor videnskab (læs teknologi) spiller en væsentlig rolle. Fortællingen er futuristisk og de skilter som førnævnt en teknologisk landvending og menneskeligt holdningsskred. En science-fiktion fortælling kan på sin vis omhandle den eller de måder en organisation vælger at anvende informationsteknologi på. Typisk vil der være tale om en vision der kan omsættes inden for rammerne af hvad der virker realistisk og som modtagerne af fortællingen forstår.

Skabelse af fortælling

Generelt når en strategi formuleres som en fortælling så bør følgende være elementer være på plads:

  • Fortællingen bør kunne omsættes visuelt
  • Fortællingen skal kunne omsættes til handling
  • Fortællingen bør være spændende og relevant
  • Fortællingen bør involvere struktur, organisering, teknologi og produkter
  • Fortællingen bør være let at forstå og de forskellige karakterer (protagonist og antagonist) bør fremtræde klart i fortællingen.

De fem elementer kombineres og kan på denne måde være med til at sprede et budskab om den måde som organisationen bør udvikle sig til. Strategierne kan opnås ved at de forskellige interessenter træffer bestemte valg på bestemte tidspunkter, hvilket i høj grad påvirker den ønskede adfærd som medarbejdere og beslutningstagere bør udvise.

Konklusion

Fortællingen bør være sammenhængende og fortællingen bør være let tilgængelig for de forskellige interessenter. Historien bør bestå af komponenter for de klassiske historiegenrer så som eventyr, thriller, science-fiction eller en dramatisk fortælling. Pointen er at fortællingen skal kunne give læserne, tilskuerne eller modtagerne (helt generelt) en fornemmelse af hvorhen organisation bør bevæge sig. Historien eller fortællingen bør være til at udtrykke visuelt og budskabet bør være til at forstå for modtageren. Set i forhold til en teknologistrategi (disse er typisk principbaseret) bør en fortælling opstilles om hvordan de rette teknologier bør være. Til det formål kan forskellige teknikker anvendes så som personas og forskellige teknikker til at illustrere hvilke ”capabilities” som organisationen bør råde over efter en given periode.

Kilder

Graves, Tom. The Enterprise As Story: The Role of Narrative in Enterprise-Architecture. Tetradian, 2012.

Kotter, John P. A Sense of Urgency. Harvard Business School Press, 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s