Udgangspunktet for dette blogindlæg omhandler en pragmatisk tilgang til anvendelsen af Offentlig Information Online Enterprisearkitektur (OIO EA).
Rammeværket, eller rettere metoden, blev oprindeligt udarbejdet med henblik på at giveoffentlige myndigheder fokus på at udarbejde digitale løsninger der var rettet imod en høj grad af genanvendelighed og sikre at data medfører at borgere, virksomheder og NGO’er får en generelt bedre services og skabe et grundlag for en fælles indgang.
Rammeværket blev publiceret tilbage i 2003 af IT- og Telestyrelsen, og varetages i dag af Digitaliseringsstyrelsen. Rammeværket har opnået status af en de facto standard i staten og er ved at brede sig ud til kommunerne, hvor der blandt andet fokuseres på at følge dele af metoden til at understøtte implementeringen af ”monopolbruddet” med KMD (tidligere kendt som Kommune Data). Blandt andet udbydes der kurser sammen med konsulentvirksomheden Strand & Donslund der egentligt tager sit udgangspunkt i OIO EA reolen og metoden, men med sætter det overordnede fokus et andet sted end Digitaliseringsstyrelsen, hvilket vil sige et fokus på data frem for tilpasning til organisationens strategi, som i den kommunale version bestemt også er vigtigt.
Kommunernes Landsforening (KL) arbejder med deres egen referencearkitektur der tager sit udgangspunkt i de forretningsdomæner som kommunerne har pligt til at servicere og referencearkitekturen udvikles jævnligt. OIO er ikke begrænset til anvendelse i den offentlige sektor, og kan anvendes også i private virksomheder. Inden en organisation går i gang med at implementere OIO EA som en standard til håndtering af IT-indkøb, IT-drift og IT-udvikling så skal den dog gøre sig klart at anvendelsen af den overordnede metode påvirker mere end blot enterprisearkitektur funktionen og IT-afdelingen, hvormed ansvaret også skal forankres i forretningsenhederne. Metoden er relativt generisk og det har betydning for den måde som opgaver visiteres på og den måde som projekterne bliver implementeret på i organisationen.
Anvendelse
De trends som KL arbejder hen imod retningen af data får større og større betydning for blandt andet kommunerne, og hvor OIO EA metoden (som førnævnt udgør fundamentet for KLs rammearkitektur) i højere grad fokusere på at sikre at data kan ”flyde smertefrit” mellem fagsystemer, legacysystemer og selvbetjeningsløsninger.
Fra et praktisk perspektiv giver denne retning god mening for de fleste organisationer at arbejde med, da alle moderne organisationer vil have store problemer, hvis de ikke arbejder med data og omdanner disse til informationer og dermed sagt kan de fleste enterprisearkitekter, forretningsarkitekter, informationsarkitekter og applikationsarkitekter samt teknologiarkitekter skabe større værdi for organisationen ved at anvende en fælles metode så som OIO EA metoden og OIO EA reolen.
OIO EA reolen set i forhold behovet for at håndtere er illustreret i diagrammet nedenfor.
Ovenstående illustration er lånt fra Digitaliseringsstyrelsen.
Trods data bliver mere og mere vigtigt så bør en organisationsarkitektur såvel som en kommunens arkitektur ikke styres af enkelte trends, men ud fra det at skabe et fundament for oplyst ledelse der realisere organisationens forretningsbehov. Det vil sige at beslutningstagerne ikke skal lade sig rive med af enkelte trends, men i stedet skal de vurdere, hvilke trends der kan opfyldes med de ressourcer som organisationen har til rådighed.
Biprodukter
I den kontekst som KL arbejder med OIO EA er at understøtte en fremgangsmåde der understøtter at de enkelte kommuner er i stand til at skabe et overblik over deres forretningsbehov, deres data og deres applikationslandskab med henblik på at kunne styre IT-leverandørerne bedre end det hidtil har været tilfældet, men OIO EA standarden kan bruges til mere, og det bør også være fokus for kommunerne.
Et eksempel på en mere hensigtsmæssig måde at arbejde med enterprisearkitektur, IT-arkitektur og projektledelse på, da man ved at anvende OIO EA-metoden og OIO EA-reolen kan opnå en bedre sammenhæng mellem beslutningerne der omhandler forretningsområderne og de informationsteknologier der skal understøtte dem. Biprodukterne, om man vil, kan give stabene forskellige muligheder for at arbejde videre med at udvikle deres forretningsområder og sikre at kommunernes budgetter ikke skrider på grund af forkerte typer IT-projekter bliver sat i gang og som ikke er afgrænset nok til at der kan leveres leverancer som kommunen kan gøre brug af.
OIO EA modellen kan dermed sagt være med at afklare en række elementer der kan bruges både i forhold til specificering og eksekvering af projekter og i forhold til at viden om projekterne, organisationens forretningsprocesser og teknologier. På den måde kan udvikling af organisationen ske hurtigere og nemmere føre til en større værdiskabelse.
Data udgør grundlaget for drift og udvikling
Trods de primære produkter og biprodukterne kan lede til en bedre organisation i kommunerne og for andre typer organisationer, så udgør data i langt højere grad et grundlag for at organisationer kan håndtere den daglige drift, men i højere grad også i forhold til forretningsudvikling.
Data er det vigtigste for kommunerne, hvis de vel at mærke ikke har nogle vedtagne strategier som de skal have implementeret. Dermed sagt så er nogle af de vigtigste ting som organisationen har til rådighed at udvikle sig ud fra sikre at den eksisterende drift bliver bedre. Kommunerne og andre typer organisationer bør derfor prioritere projekter der har til formål at afdække dataflow mellem flere forskellige IT-systemer, datatyper og databaser indeholder de data der kan anvendes.
Konklusion
Kommunerne og andre typer organisationer kan gøre brug af OIO EA metoden og med fordel arbejde i en retning, hvor organisationen i højere grad får styr på de data, som organisationen råder over.
Kommunerne kan dermed tage udgangspunkt i data, når nye projekter skal sættes i gang for at kunne understøtte organisatorisk drift og udvikling. Uden indsigt i organisationens brug af data, så vil organisationen med stor sandsynlighed ikke kunne identificere og udvikle de rigtige IT-projekter. Dette udgør en fremgangsmåde til understøttelse af pragmatisk anvendelse af OIO EA.
Skriv et svar