I 2014 blev bogen ”Business Model Navigator” udgivet og den er cirka 340 sider lang, og koster cirka 24 USD. Bogen omhandler 55 forretningsmodeller der kan fungere som mønstrer for organisationer og virksomheder til at optimere forretningsmodellerne.
I den forbindelse kom forfatterne Oliver Grassmann og Karolin Frankenberger ind på, at nye så vel som ældre virksomheder bør jævnligt bør overveje og genopfinde deres forretningsmodeller. Ifølge forfatterne så kan organisationer med stor fordel anvende denne fremgangsmåde, da organisationer der genopfinder deres forretningsmodeller ofte er mere innovative og ofte har større succes end virksomheder der fokusere på produktinnovation og procesinnovation. Dette kommer til udtryk i nedenstående citat:
”Empirical research has shown unequivocally that business model innovation carries a greater potential for success than mere product or process innovation. A BCG study has shown that over a five-year period business model innovators are six per cent more profitable than their contemporaries who were innovating products and processes” – Grassmann & Frankenberger (2014, s. 5)
Forfatterne præsenterede ligeledes det nedenstående citat:
”Tomorrow’s competitive advantage of companies will not be based on innovative products and processes, but on innovative business models” – Grassmann & Frankenberger (2014, s.5)
Bogen er som sådan velskrevet og der findes mange mindre kapitler i bogen der omhandler arketyperne samt eksempler på organisationer der anvender disse forretningsmodeller. Der er med andre mange interessante muligheder, men desværre bliver case-eksemplerne også ofte ret overfladiske, hvortil det kan være svært egentligt at drage en lære ud fra bogens ellers interessante indhold. Dermed sagt så kan en IT-leder, enterprisearkitekt, forretningsarkitekt eller tilsvarende roligt købe bogen, da den kan anvendes til flere forskellige områder.
Forfatterne har anvendt den nedenstående model til at illustrere en organisations forretningsmodel. Modellen er som sådan ikke kompliceret, men der findes bedre modeller på markedet der er mere kendte og bruger flere underelementer der kan bruges til at engagere beslutningstagere og andre interessenter med henblik på at skaffe de rette informationer og skabe enighed.
Der findes flere forskellige indgangsvinkler til, hvordan en enterprisearkitekt kan anvende indholdet af bogen med henblik på forretningsudvikling og blandt disse indgangsvinkler kan omhandle forretningsudvikling og analysering af konkurrenter. Derfor kan bogen vise sig at være et godt køb for en IT-leder, enterprisearkitekt eller forretningsarkitekt.
I de to næste kapitler kan du læse mere om de fordele og ulemper, som jeg har identificeret for bogen.
Fordele
- Bogen præsenterer en række interessante forretningsmodeller.
- Bogen er let at læse.
- Bogen præsenter sit indhold på en nem og overskuelig måde.
Ulemper
- Bogen anvender forfatternes model til analyse af forretningsmodeller. Flere modeller at vælge i mellem er ikke dårligt, men der findes andre modeller der er mere udbredte.
- Bogen præsenterer som sådan ikke en nem og overskuelig oversigt over forretningsmodellerne den præsenterer.
- Bogen kommer ikke med bud på forretningsmodeller der understøttes primært af teknologier.
Hvordan kan du bruge indholdet?
En enterprisearkitekt kan bruge indholdet til at understøtte udvikling i organisationen ved at påvirke beslutningstagerne i situationer, hvor organisationens står overfor forretningsudvikling. I de situationer kan eksempler og mønstrer bruges til at få udarbejdet de rigtige beslutningsoplæg og få de enkelte interessenter.
Enterprisearkitekten kan også bruge de 55 standard mønstrer til at lave analyser af konkurrenterne ud fra og på den måde kan indholdet bruges til at skabe indhold til input til forretningsstrategien og arbejde med en eller anden form for ”reverse engineering” til de teknologier som konkurrenterne anvender.
Tilsvarende kan de 55 standard mønstrer bruges til inspiration til forretningsudvikling, da forretningsenhederne i organisationen med stor sandsynlighed også skal udvikles for at kunne flytte organisationen til et godt sted strategisk i forhold til det marked, som beslutningstagerne på markedet ønsker, at organisationen skal arbejde med. Eksempler på hvordan en sådan udvikling kan finde sted vil være ved at omsætte elementerne fra standard mønstrene til at tilpasse organisationernes forretningsmodeller.
Konklusion
Bogen er som sådan ganske interessant og der findes en række gode eksempler på, hvordan en organisation kan understøtte udvikling i sine forretningsdomæner ved at se på forskellige dele af organisationens forretningsmodel. Individer der har roller som IT-leder (CIO), enterprisearkitekt eller forretningsarkitekt kan bruge bogen til at få inspiration til udvikling af den organisation som de arbejder for og ligeledes kan mønstrene bruges til at analysere konkurrenternes forretningsmodeller.
Kilder
- Gassmann, Oliver, Karolin Frankenberger, and Michaela Csik. The Business Model Navigator: 55 Models That Will Revolutionise Your Business. 1 edition. Harlow, England ; New York: FT Publishing International, 2014.
Skriv et svar