Smarte fabrikker, smart produktion og smart logistik kræver alle en smart infrastruktur. Internet of Things er en af disse tiltag der vil være med til at skabe den digitale infrastruktur for at flere forskellige typer informationsteknologier kan anvendes i forhold til at få skabt den rette infrastruktur. Et bud på dette kunne være internet of thingsur. Et bud på dette kunne være ”internet of things” der kan binde mange forskellige typer ”enheder” sammen og med de rette værktøjer kan data og funktionalitet blive spredt ud til det distribuerede system som de sammen vil udgøre.

Cisco (2014) har anvendt en model med syv lag i:

1. Det fysiske lag hvor ”enheder” findes.
2. Forbindelsen mellem enhederne og applikationerne, hvilket vil sige netværket.
3. ”Edge Computing” der omhandler at konvertere netværks data til data som kan bruges af applikationerne. Det kan tolkes som der findes et API mellem ”informationssystemerne” og de ”enheder” der eksisterer.
4. Data akkumulering omhandler at data fra netværket kan organiseres så de forskellige informationssystemer vil kunne anvende dem.
5. Data abstraktion omhandler at data lagres i databaser så informationssystemerne og konfigurationssystemerne kan manipulere data fra ”enhederne”.
6. Application er det lag, hvor informationssystemerne eksisterer, og her behandles data så brugerne i sidste ende vil kunne agere ud fra de data som ”enhederne udsender”
7. Center er det sidste lag i modellen, der ifølge Cisco omhandler mennesker og forretningsprocesser og egentlig ikke den tekniske del af IoT.

De forskellige konceptuelle lag giver mulighed for at arbejde med de logiske komponenter der skal bruges for at kunne implementere den nødvendige smarte-infrastruktur, så produktion 4.0 eller andre smarte produktionsmetoder kan implementeres.

Forretningsbehov

Forretningsenhederne i organisationen kan med fordel anvende internet of things med henblik på sætte de forskellige typer af enheder, maskiner og sensorer sammen til at kunne indsamle, organisere og manipulere data fra de forskellige produkter (mulige devices) og forskellige services (der også kan indeholde devices). Forretningsenhederne kan også have forretningsbehov omhandlende overvågning af de forskellige produktionsapparater og aktiver der indgår i værdikæden, hvilket kan dække transport og produktion.

Forretningsfordele ved implementering af IoT

Forretningsenhederne og den samlede organisation kan, hvis beslutningstagerne arbejder ud fra et oplyst grundlag, hvor de indarbejder IoT som en del af forretnings- og IT-strategien, og derefter sætter en række IT-baserede forretningsprojekter i gang der understøtter at de forskellige produktionsanlæg bliver integreret med teknologistakken der understøtter kombinationen af indhente data fra de enkelte enheder (produkter og services) der produceres af organisationen.

Interim løsning for en organisations anvendelse af IoT

Internet of Things har som koncept en række interessante komponenter der virker som konceptuelle, kan konkretiseres yderligere. I et forsøg på at gøre dette har jeg udarbejdet nedenstående diagram, hvor jeg har sat forskellige logiske teknologier på der kan anvendes til at implementere Internet of Things med henblik på at understøtte en organisatorisk implementering af den nye infrastruktur der kan anvendes til at understøtte en smartere metode til produktion og behandling af produkter samt services i organisationen.

I illustrationen ovenfor fremgår det at der findes visse logiske komponenter der minder om cloud-teknologier. Eksempler på dem vil være OpenShift der kan anvendes både som ”public cloud” og som ”private cloud”. I de fleste offentlige organisationer vil det med stor sandsynlighed være tale om anvendelse af private cloud, da data så forbliver i datacentret. De logiske komponenter der har en lille cirkel inde i sig giver mulighed for at komponenten kan være direkte koblet op mod systemer på det globale netværk.

Virtualisering kan finde sted på enhederne (devices), men også virtualisering af netværket og virtualisering af de servere som informationssystemerne anvender for at kunne yde den værdiskabelse, som forretningsenhederne efterspørger.

Konklusioner

Internet of Things har en række interessante muligheder der kan være med til at understøtte at implementere forretningsevner.

Den logiske model kan bruges til at implementere de rette teknologiske komponenter der kan anvendes med henblik på få høstet gevinsterne ved anvendelse af teknologierne i Internet of Things konceptet. Konceptet kan gøre arbejdet i de enkelte organisationer nemmere at styr på produktion, håndtering af services og overblik over virksomhedernes værdikæder. For at organisationer kan få adgang til teknologierne så kan det vise sig særdeles relevant at arbejde med set i forhold til at få bedre styr på produkter der sendes til organisationens kunder og samtidigt sikre at den efterfølgende service (udover købelovens paragraffer) giver kunderne netop de værdiskabelser der er nødvendige for at de fortsætter med at købe ydelser fra organisationerne.

I den offentlige sektor findes der også muligheder med at få etableret anvendelsen af Internet of Things, hvilket kan understøtte en bedre social pleje ved at finde ud af om de enkelte ”enheder” i hustanden fungerer efter hensigten.

Kilder

1. Cisco, 2014, The Internet of Things Reference Model, http://cdn.iotwf.com/resources/71/IoT_Reference_Model_White_Paper_June_4_2014.pdf.