Der findes en række gode grunde til at læse bogen ”Homo Digitalis” fordi den giver læseren indsigt i, hvordan mennesker forholder sig til nye informationsteknologier, og hvordan de anvender dem i praksis. Bogen er bygget på en række interviews som forfatteren Natasha Friis Saxberg har gennemført med eksperter inden for områder som menneskelig psykologi, anvendelse af digitale teknologier, trend spotting, samfundets udvikling samt organisationers digitale transformationer. Saxberg har en baggrund som bachelor i innovation fra Niels Brock med blandt andet det udgangspunkt har Saxberg undersøgt de temaer, som bogen ”Homo Digitalis” omhandler.
Et par af de gode grunde til at læse bogen er at den giver en overordnet introduktion i, hvordan mennesker forholder sig til nye informationsteknologier og anvender disse til at få bedre styr på deres dagligdag, herunder de trends som samfundet oplever i forhold til digital omstilling og de udfordringer som organisationer oplever. Bogen kan derfor bruges som inspiration til forretningsudvikling, kundefastholdelse og forretningsarkitektur.
Temaer i bogen
Saxbergs værk er kendetegnet ved at have mange temaer, men der findes kun ganske få af temaerne, som bliver undersøgt i dybden, og dermed sagt så findes der mange introducerende emner der kan vise sig interessant at få flere informationer om på sigt.
- Det digitale landskab.
- Individer og samfundets tilpasning til de digitale trends.
- Organisationers forandring til de digitale løsninger.
- Fremtidige trends.
Metodik
Saxberg har i sit værk arbejdet med forskellige fremgangsmåder for at indsamle de informationer der har vist sig nødvendige med henblik på at få adgang til de informationer der skal til for at understøtte, at bogen har kunne den fornødne struktur.
Den mest anvendte fremgangsmåde der anvendes i værket er det kvalitative interview, hvor Saxberg har været i dialog med forskellige eksperter med henblik på at få indsigt i de temaer som bogen omhandler.
Kvalitet
Bogen har en række kvaliteter, men samtidigt forsørger Saxberg med varierende succes, at dække mange emner på en og samme tid. Derfor kan bogen på mange områder virke overfladisk, men det giver samtidigt inspiration til læseren til at finde flere oplysninger om temaerne som bogen behandler. Saxbergs værk har nedenstående kvaliteter:
- Den er letlæselig.
- Den giver et godt overblik over temaer.
- Den inspirere læseren til at finde flere informationer om emnerne.
Konklusion
I det tilfælde at man ønsker mere viden om den digitale forandring som samfundet og organisationer (offentlige organsiationer, NGO’er og virksomheder) er ved at gennemgå eller vil komme til at gennemgå inden for en overskuelig fremtid, så er ”Homo Digitalis” bestemt en god bog at begynde med. Bogen dækker mange emner, hvilket bogen også giver indtryk af, når man har læst den. Bogen giver en god introduktion, men den giver ikke en særlig dyb tilgang til de temaer som den behandler, hvilket giver bogen en status af værende introducerende. Bogen kan på grund af den måde den er skrevet på varmt anbefales at blive læst, hvis læseren ønsker en introduktion til den digitale omstilling.
Kilder
- Saxberg, Natasha Friis, Homo Digitalis: Mennesker og organisationer fra forskning til digital praksis, Dansk Psykologisk Forlag, 2013.
Skriv et svar