Boganmeldelse af ”The Innovation Factory”

Forfatterne Gilles Garel og Elmar Mock fik udgivet bogen ”The Innovation Factory” i starten af 2016. Bogen tager sit udgangspunkt i, hvordan organisationer kan skabe innovation. Forfatterne har i bogen gjort brug af en teori, som de kalder for ”C-K Theory”. C’et står for Concept (Koncept) og K’et står for Knowledge (Viden). Bogen er relativt letlæselig og bogen er samtidigt inddelt i nogenlunde overkommelige kapitler, hvilket giver en god læse oplevelse. Emnet er ligeledes ganske interessant, da fokus for innovation er et af de emner der kan være med til at skabe en konkurrencefordele for virksomheden. Forfatterne advokerer for at virksomheder kan være med til at fremme innovation inden, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat:

”The development of innovation depends on the capacity of the company to imagine other hidden properties of the objects, services, and processes that surround us now and in the future.” – Garel & Mock (2016, s. 5).

Med udgangspunkt i at organisationerne kan fremme deres innovationsevner, så vil bogens indhold vise sig interessant for de fleste organisationer. Bogens indhold gøres troværdigt ved forfatterne definerer på korrekt vis, at der er forskel på innovation og invention:

”Invention is an activity of the imagination and the result of technical means, assets, or new services. Innovation is an invention that is transformed into a product or a service and is used on the market distributed in society. Innovation diffuses and socializes the invention. Diffusion is the process that describes and explains the adoption of the innovation and its acquisition of a large portion of the population” – Garel & Mock (2016, s. 7).

I bogen anvender forfatterne en Schweizisk case, som tager sit udgangspunkt i udviklingen af Swatch produktet, og hvordan produktet var med til at skabe en mere robust branche. Produktet viste sig sidenhen at blive en verdensomspændende succes. Casen er meget omfangsrig og bruges til at sandsynliggøre, at C-K teorien er anvendelig for andre organisationer der vel at mærke er på jagt efter innovation, og det giver da også jeg som læser en antagelse om, at C-K teorien kan bruges. Dog virker det samtidigt som at casen fylder en ret stor del af den samlede bog der alt i alt er 166 sider lang, hvilket jeg som læser virker en smule ude af proportioner. Kapitlets længde kan skyldes at en af forfatterne, ifølge bogen, var med til at arbejde med Swatchs invention og innovation.

Metoden der blev anvendt til at frembringe resultaterne, som bogen beskriver, tager sit udgangspunkt i grounded theory. Det betyder at data er indsamlet ud fra kvantitative data (interviews), som sidenhen er blevet kodificeret og sidenhen analyseret. Anvendelse af grounded theory som grundlag for bogen gør, at resultaterne er svære at genskabe; men samtidigt kan det argumenteres for at innovation er en social-kontekst.

Analyse

Bogen indeholder et interessant bud på, hvordan organisationer kan bruge inventioner og innovation med udgangspunkt i koncepter (C) og viden (K). Forfatterne konstaterede, at C-K teorien og bogen tager sit udgangspunkt i processen i innovation, hvilket vil sige samspillet mellem koncept og viden. Forfatterne tager deres udgangspunkt at et koncept ikke behøver at være understøttet af viden, og at viden i samspil med koncepter kan skabe innovationer.

”A concept C is a novel proposition that has no logical status in the Knowledge Space. One cannot say a priori whether C is true of false. Knowledge K has a logical status in the Knowledge Space. One can tell whether K is true or false.” – Garel & Mock (2016, s. 80).

Bogen giver et godt indtryk af, hvordan invention i store organisationer finder sted, og hvordan en organisation der kan være præget af bureaukrati og standardiserede forretningsprocesser kan understøtte en høj grad af innovation (altså det at bruge inventioner). Bogen giver et indtryk af, at forretningsprocesser, som af natur er designet til et fastdefineret udfaldsrum, kan understøtte innovation, hvis de rette interessenter er i spil i organisationen til at træffe de rette beslutninger. De rette beslutninger kræver også at de rette personer tør løbe en risiko ved at foretage investeringer eller kræve at de rette interessenter i organisationen ændrer adfærd.

Garel & Mock har i bogens forløb defineret innovation og invention korrekt, hvilket giver bogen en form for troværdighed. Ligeledes giver det en forståelse af, at de to forfattere ikke antager at innovation er det samme som invention, hvilket desværre ofte er to koncepter der blandes sammen.

Forfatternes anvendelse af cases giver ligeledes bogen en smule mere troværdighed, men proportionerne af valg af cases er samtidigt med til at stille spørgsmålstegn ved om C-K teorien er underbygget tilstrækkeligt.

”If innovation is both result of the act of innovation and of the action itself, our book positions itself from the point of view of the process” – Garel & Mock (2016, s. 149).

Grounded theory kan bruges i tilfælde, som denne case, til at analysere de sociale relationer der kan være med til at identificere en teori der kan bruges til at løse et eller flere problemer, dog kan teorier der er baseret på grounded theory være svære at falsificere.

Anvendelse

En enterprise arkitekt kan anvende bogen til at se på muligheder for at fremme organisationernes muligheder for at fremme sin innovationsevne og på sigt organisationernes konkurrenceevner. I bogen gives der flere eksempler på, hvordan ”C-K Theory” modellen kan bruges til at vise dynamikker i organisationen; og til at give et bud på, hvordan forretningsrammerne for innovation kan skabes i virksomhederne.

Enterprise arkitekter og forretningsarkitekter vil kunne anvende bogen til tage udgangspunkt i designe de fornødne rammer for at skabe innovation i virksomheden. De to profiler kan bruge bogens indhold til at fremhæve bestemte typer processer til at indgå i processen til at skabe invention og innovation i den enkelte virksomhed. På grund af der er tale om to overordnede cases der anvendes i bogen, så bør forretningsarkitekter og enterprise arkitekter anvende teorien varsomt, men samtidigt anvende elementer af teorien sammen med andre til at udvikle de relevante forretningsrammer for innovation.

Konklusion

Bogen kan bruges som indspark til at rammesætte forholdene i organisationen, så viden og koncepter i højere grad kan udnyttes til at få skabt innovationer i organisationen. De rette profiler i organisationen, som vil kunne bruge C-K teori til at sætte rammerne for innovationen vil være forretningsarkitekter og enterprise arkitekter.

Forretningsarkitekter og enterprise arkitekter bør dog anvende C-K teorien sammen med andre teorier for at undgå, at lade sig forføre af nemme løsninger, som kun kan anvendes i en bestemt social kontekst.

Bogen har en interessant længde (166 sider), hvortil der er overordnet set er to store cases der anvendes til at forklare C-K teori og dets anvendelse. Den første case fylder relativt meget set i forhold til, hvad man kan forvente i en bog af den størrelse og den anden case virker lidt som en reklame for et konsulenthus der sælger ”innovationsservice”. På trods af de to cases kan virke noget omfangsrige og lidt ude af proportioner forhold til resten af bogens indhold, så kan ideerne der præsenteres i bogen varmt anbefales for både forretningsarkitekter og enterprise arkitekter at sætte sig ind i.

Kilder

  1. Garel, G. & Mock, E. (2016). The Innovation Factory: Taking the Plunge!, CRC Press.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s