Sprint retrospektiv

Der findes en række gode grunde til at gennemføre et retrospektiv. En god grund er at scrum-masteren kan blive klogere på, hvordan sprinter kan styres bedre. En anden god grund er at arbejde processen, hvor produktet som scrum-teamet arbejder med kan blive bedre, så det er mere sandsynligt at der kan leveres et produkt der lever op til product owners forventninger, og i sidste ende kundernes forventninger.

En tredje god grund for at arbejde med et retrospektiv er at finde frem til om der er elementer der påvirker det leverede produktets kvalitet negativt.

En fjerde god grund for at anvende et restrospektiv er at det kan gøre product owner opmærksom på, hvad der kan gøres bedre og det kan skabe bedre rammer for udvikling af det produkt.

I dette blogindlæg vil jeg behandle spørgsmålene om hvorfor, hvad, hvem og hvordan i relation emnet scrum retrospektiv.

Hvorfor afholde et retrospektiv?

Organisationer der anvender scrum eller andre agile metoder vil løbende kunne optimere procesforløbet og produktet, hvis de relevante informationer bliver implementeret i forløbet med udviklingen af produktet.

Et sprint retrospektiv vil derfor kunne øge kvaliteten af produktet som udvikles og det vil samtidigt kunne øge outputtet. Retrospektivet er en af de vigtigste aktiviteter (Rubin 2013), da retrospektiverne understøtter inkremental læring..

Hvad er et retrospektiv?

Et retrospektiv bruges til at skue tilbage på et forløb eller et projekt eller i dette tilfælde et sprint. For at frembringe et retrospektiv så bør en workshop organiseres så de relevante personer kan komme med deres synspunkter, så de informationer der udledes er så rige som muligt og dermed, så gode som muligt at foretage analyser på.  

Evnen at identificere problemstillinger som påvirker udviklingen inden for et sprint eller serie af sprints er værdifulde for styringen af det projekt og det produkt, som virksomheden har til hensigt at udvikle. Derfor kan det kort opsummeres at et retrospektiv er en “people process” og ikke en “paper process”.

Hvem indgår i et retrospektiv?

Der er flere profiler der bør indgå i scrum-retrospektivet, og disse profiler er scrum masteren, systemudviklerne, testeren, IT-arkitekten og ikke mindst product owner. Det bør i udgangspunktet kun være interessenter der har været aktive i projektet eller som har haft direkte interaktion med projektet, som bør indgå i workshoppen omhandlende retrospektivet. Det skyldes at deltagerne skal have den berømte “hånd på kogepladen” i samarbejdet i projektet, da feedback ellers hurtigt kan blive udvandet og uden indhold.

Det vil typisk være scrum master der facilitere afholdelsen af retrospektivet og det vil være scrum masteren der dokumenterer resultaterne af retrospektivet.

Hvordan afvikles et retrospektiv?

Et retrospektiv skal organiseres som en workshop og afvikles ved at de enkelte deltagere i sprintet, såvel som eksterne interessenter får mulighed for at bringe deres besyv til kendskab. En model for fremdrift i sprintet vil være ved brug af post it notes, flip-overs og tavler.

Inden retrospektivet afholdes, så er det vigtigt at den rette stemning er til stede på workshoppen, så alle deltagere har lyst til at bidrage. Ligeledes er det nødvendigt at den som facilitere workshoppen har afholdt den fornødne afklaring inden workshoppen, hvor der indsamles data som kan bruges til at drøfte velocity, problemer og udfordringer der opstod som led af gennemførslen af det pågældende sprint.

Det som er vigtigt er at der findes et sted, hvor alle deltagerne kan sætte de forskellige post its om, hvad der gik godt og hvad der gik mindre godt i det gennemførte sprint.  Det er vigtigt at de enkelte post its ikke bliver blandet sammen, da det kan give anledning til unødig forvirring i organisationen. Det er ligeledes vigtigt at alle post it notes skal være synlige for deltagerne på workshoppen, så det er muligt uddybe og eventuelt kommentere de enkelte udsagn.

Det er ligeledes vigtigt at der er en på retrospektiv-workshoppen som dokumentere, hvad der blev opstillet som gik godt og hvad som blev opstillet som gik mindre godt.

Anvendelse af en tavle eller flip-over kan være en fordel, når der skal tegnes en tidslinje med henblik på at drøfte hændelser i projektet. På X-aksen kan tidslinjen placeres, hvor på Y-aksen kan være fremdrift (velocity), hvor team-deltagerne kan tegne op, hvor det gik godt for dem i sprintet, og indikerer, hvis noget gik galt undervejs, og hvorfor det eventuelt gik galt (Kert 2001). Y-aksen kan også være arbejdsglæden i det pågældende sprint, da det ikke blandes sammen med teamets velocity-målinger eller burndown charts (Rubin 2013).

Konklusion

Der findes mange gode grunde til at afholde retrospektiver som led af afslutning af et sprint. Retrospektivet giver en række muligheder for at udvikle måden, hvorpå de efterfølgende sprints fungerer. Det kan få betydning for udviklingen af det produkt som organisationen udvikler og hvor hurtigt projektet vil være i stand til at levere.

Litteraturliste

Kert, L. N. (2001). Project Retrospectives. New York: Dorset House.

Rubin, K. S. (2013). Essential Scrum: A Practical Guide to the Most Popular Agile Proces. London: Addison-Wesley.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: