Åbning af EA Summer School 2018

Den niende EA Summer School (EASS) blev åbnet af Klaus Østergaard og Torben Tambo den 13. august 2018, hvorefter det første oplæg blev præsenteret af Klaus Østergaard. Inden Klaus fik afholdt sit oplæg så virkede det til at der var en god stemning på EASS fra morgenstunden, hvori det fremgik at en række studerende og praktikere deltog, og hvorfor der også var forskelligt fokus på, hvilke emner som deltagerne havde interesse i at få prioriteret på sommerskolen.

EASS er en årligt tilbagevende begivenhed og de sidste mange udgaver af EASS har den fundet sted på IT Universitetet i København (ITU). De to første sommerskoler fandt sted på andre lokaliteter end på ITU fx i Sverige ved grænsen til Norge og i Nordsjælland.

Åbningstalen – MVP for arkitektur

Klaus præsenterede en række af sine ideer vedrørende minimum viable product for enterprise arkitektur. Klaus kom ind på, at han har været involveret i undervisning af kommunal enterprise arkitektur, hvor han har gjort opmærksom på, at han på den måde har været udsat for nybegyndere med enterprise arkitektur. Hertil gjorde Klaus opmærksom på, at de kommunerne i Danmark arbejder meget hårdt på at få brudt monopolet som IT-firmaet KMD har opbygget over tid. Den største problemstilling som mange kommuner står over for omhandler at hjemtage ejerskabet over kommunernes enterprise arkitekturer og hertil kom GDPR i spil og som samtidigt skal implementeres. Dertil står kommunernes omverden ikke stille, hvorfor der findes borgere, virksomheder og organisationer skal kunne få den relevante service fra kommunerne og at de omtalte services er tilgængeligt digitalt. Klaus kom ind på, at ganske få mennesker ønsker at ringe til kommunerne for at få services. Både borgerne og kommunerne forventer en digital indgang til kommunerne, hvorfor kommunerne gentænker deres arkitekturer og strukturer. Klaus kom ind på, hvad er det fundamentale i enterprise arkitektur og hvordan kan dette formidles simpelt. Hertil præsenterede Klaus de fire søjler som udgør  enterprise arkitektur:

  • Enterprise arkitektur.
  • Forretningsarkitektur.
  • Informationsarkitektur.
  • Applikationsarkitektur.

Klaus spurgte salen om de ovenstående punkter stemte overens med enterprise arkitekturs definitioner og minimum viable products, hvortil der var feedback fra de tilhørende. Hertil kom der en række svar og spørgsmål om de forskellige definitioner som Klaus havde anvendt.

Hertil kom Klaus ind på de fire MVP’er som omhandler:

  • Architektur-styring.
  • Håndhæve konsistens i strategien.
  • Sikre sammenhæng på tværs af organisationen.
  • Vished om at alle arkitekturdomæner leverer.

Herefter gennemgik søjlen omhandlende forretningsarkitektur, hvor blandt andet modellering af af processerne og dokumentation af processerne, vise processerne til relevante interessenter og optimere processerne samt kortlægning af processerne i forhold til organisationens processer. Feedback fra salen var bl.a. at der manglende forretningsmodeller, forretningsplaner, workflow og automatisering. På baggrund af den dialog som opstod på grund af Klaus’ præsentation, da konkluderede Klaus at enterprise arkitektur kan have otte forskellige formål i en organisation, men at man i givet fald bør prioriteres og opgaverne skal løses.

Klaus præsenterede herefter sine synspunkter om informationsarkitektur, hvortil Klaus bemærkede, at informationsarkitektur er sproget som binder forretningsarkitekturen sammen med applikationsarkitekturen. Det er især værd at mærke, at Klaus kom ind på informationsarkitekturen indeholder dele af muligheden for at håndhæve “compliance” med regler og standarder i organisationen. Hertil bemærkede flere fra salen at danske kommuner i forvejen har et bud på en fælles offentlig klassificering af processer m.v. kaldet for KLE.

Klaus præsenterede herefter sit bud på en MVP applikationsarkitektur, hvortil Klaus kom ind på at applikationsarkitektur omhandler at skabe et overblik mellem at skabe et overblik over kommunernes application portolio, hvortil applikationsarkitektur omhandler at omsætte strategien for applikationerne i kommunerne. Sidst men ikke mindst, så kom Klaus ind på at applikationsarkitektur omhandler at sikre at de relevante IT-løsninger bliver valgt til den enkelte kommune. Overordnet set må man sige at den model som Klaus gjorde brug af skiller sig lidt ud i forhold til den sædvanlige tilgang til applikationsarkitektur.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: