Quasar Enterprise metoden (forkortet QE) er en fremgangsmåde, hvor de forretningsmæssige mål prioriteres som drivere for, at resten af enterprise arkitekturen defineres. Metoden beskrives i artikelen: “Service-Oriented Enterprise Architectures: Evolution of Concepts and Methods” af Engels et al. (2008). Artiklen og metoden tager sit udgangspunkt i, hvordan service-orienteret arkitektur kan implementeres i en service-orienteret enterprise.

Engels et al. (2008) identificerer, at QE metoden indgår i rammeværket Integrated Architecture Methods (forkortet IAF). IAF er siden blevet en del af The Open Group Architecture Framework (TOGAF). Fremgangsmåden er ifølge Engels et al. (2008), at enterprise arkitekturen, som bl.a. den service-orienterede arkitektur (forkortet SOA) bygges ud fra, tager sit udgangspunkt i at opnå de mål som er formuleret og vedtaget af virksomheden. Metoden er også beskrevet i nærmere detalje i et større tysk værk med titlen “Quasar Enterprise” og sproget den er udgivet på tysk. Ligeledes findes der en del artikler der har sit udgangspunkt i udviklingen af service-orienteret arkitektur der referer til QE metoden som en fungerende model der kan bruges til at implementere service-orienteret arkitektur. Mange af artiklerne der referer til QE metoden har typisk forankring i tysk kultur.

Trin i metoden

Engels et al. (2008, s. xxxix) beskriver, at der findes fem trin i QE metoden og disse er som følgende:

1. Analyse af forretningsarkitektur.
2. Få defineret det ideelle systemlandskab.
3. Planlægning af den samlede udvikling af systemlandskab.
4. Integration af komponenter i systemlandskabet.
5. Udvælgelse af integrationsplatforme.

Metodens opbygning er lovende, da to-be modellerne for henholdsvis forretningsarkitekturen og systemlandskabet udarbejdes før as-is modellerne. Den fremgangsmåde understøtter at enterprise arkitekterne, forretningsarkitekterne og løsningsarkitekterne arbejder aktivt for at få formaliseret visionen og ikke hænger sig i “aldrende” modeller. QE metoden er også anvendelig, da den kan kombineres med “SOA for Profit” der i detaljer beskriver, hvordan organisationer kan opnå de relevante strategiske konsekvenser ved anvendelse af SOA.

Konklusion

Metoden virker lovende, da den læner sig op ad en fremgangsmåde, hvor enterprise arkitekturen tager udgangspunkt i forretningsmålene. Hertil defineres et to-be landskab for forretningsarkitekturen og systemlandskabet, hvorefter et as-is billede udarbejdes for forretningsarkitekturen og systemlandskabet. Efterfølgende udarbejdes en gap-analyse for at opnå komme fra nuværende situation til den ønskede fremtid. Det er lovende ved metoden er to-be forretningsarkitekturen og to-be systemlandskabet udarbejdes før as-is modellerne.

Kilde

Engels, G., & Assmann, M. (2008, September). Service-oriented enterprise architectures: Evolution of concepts and methods. In Enterprise Distributed Object Computing Conference, 2008. EDOC’08. 12th International IEEE (pp. xxxiv-xliii). IEEE.