Bogen er skrevet af erhvervsjournalisten Ole Hall. Bogen omhandler den periode af virksomhedens historie, hvor Pandoras stiftere fik stiftet virksomheden og op til at en kapitalfond køber virksomheden og børsnoterer den og indtil situationen, hvor turbulens rammer handlen med Pandoras aktier og direktionen bliver udskiftet. Bogen har undertitlen ”Danmarks vildeste væksteventyr”, hvilket bliver behandlet i bogens fortællinger.

Historien om Pandora

Hall har skrevet bogen ud fra sit kendskab til Pandora og han har igennem sit arbejde været i stand til at få en række kilder til at belyse, hvordan forholdene har været i Pandora. Bogen er interessant for en række forskellige typer profiler der kan have interesse i henholdsvis enterprise arkitektur, men også i forhold til internationalisering af danske virksomheder. Hall formår at give tilpas meget baggrundsviden til, at læseren er i stand til at følge med i kampene der foregik i Pandora i og omkring tidspunktet fra produktet bliver skabt (det ene smykke som har vist sig om en cash cow) og til efter Pandoras aktiekurs kollapser.

Bogen introducerer et relativt omfangsrigt persongalleri om, hvem som har været involveret i hvilke faser af virksomhedens ekspansion, og hvordan deres forskelligartede baggrunde kom i spil. I begyndelsen af virksomhedens historie findes der nærmest en anti-akademisk tilgang, hvor der kun er personer involveret der ikke har en videregående uddannelse, og over tid viser det sig at blive en udfordring for Pandora. Problemet løses først da en kapitalfond opkøber virksomheden medhenblik på at få skabt en professionel og strømlinet virksomhed. Det er i øvrigt også først, da kapitalfonden overtager virksomheden, at der bliver gjort noget ved etnocentrismen og brite bliver installeret som formand for bestyrelsen.

Pandoras problemer stopper dog ikke ved opkøbet, men derimod udvikler de sig i andre retninger, da Pandora ikke får udviklet nye produkter der kan matche salgsvolumen af virksomhedens armbånd. Ligeledes opstår der en række konflikter med tidligere franchisetagere, kunder og ikke mindst en række problemstillinger med kapacitetsstyring af produktionen.  Centraliseringen og opkøbet fik den betydning af mange oprindelige interessenter med kerneviden forsvandt fra Pandora og det viste sig efterfølgende at den oprindelige decentrale tilgang til markedsudvikling og ”foreign direct investments” gik medførte ugunstige aftaler for Pandora, og på visse markeder, hvor man forsøgte at få et gennembrud som for eksempel i Kina og Japan, da opnåede man ikke de ønskede ekspansions mål fordi man fandt de forkerte partnere og samtidigt misforstod behovene på de enkelte geografiske adskilte markeder.

Hall bemærker, at først da stifteren af virksomheden fik mulighed for at gå i dialog med den nye topledelse om produktet og målgruppen fik Pandora stille og roligt rettet på markedet og på virksomhedens udvikling, hvortil virksomheden gik tilbage til udgangspunktet for produktudvikling og markedssegmenter.

Hvilke styrker har bogen?

Bogen har en række styrker ved at den henviser til de kilder og fortællinger der er vedrørende Pandora. Det virker til at Hall har brugt en del ressourcer på at få informationerne om Pandora og derefter formidle dem. Ligeledes har bogen styrker ved at den giver et relativt overskueligt overblik over, hvordan Pandora blev skabt, rejsen mod at blive international og det at konkurrerer på flere geografiske adskilte markeder.

For mit vedkommende var det især fortællingen om, hvordan Pandora påbegyndte projekterne for, at Pandora kunne etablere sig på markederne i Nordamerika, Centraleuropa og Australien. Andre interessante perspektiver i fortællingen er de modeller som Pandora insisterede på at få etableret tidligt i virksomhedens historie med ekspansion for at opnå bedre muligheder for at skabe vækst. Modellerne gav lokal frirum og råderum til at løse opgaverne med at få Pandoras datterselskaber etableret på de forskellige markeder, men samtidigt gav det også et bagslag da det viste sig overordentligt svært at standardisere processer, brands, salgsstrategier og informationsteknologier, da Pandora så kom til den strategiske erkendelse, at centralisere for at opnå stordriftsfordele og sammenhænge mellem de geografisk adskilte markeder.

Hvilke svagheder har bogen?

Bogen er en anelse lang i forhold til de historier der formidles i bogen. Bogen kan med en vis sandsynlighed kunne forkortes med 50 sider uden at det ville have en indflydelse på bogens kvalitet. Dog udgør de 50 sider ikke en problemstilling, når man som læser går igennem fortællingen.

Hvorfor er bogen interessant for enterprise arkitekter?

Bogens indhold er interessante for enterprise arkitekter, da historien giver et kvalificeret indblik i, hvordan multinationale virksomheder etableres og foretager ”direct foreign investments” på nye markeder. Hertil er Pandora en god case for, hvordan en decentral organisering kan lede til midlertidige fordele på de lokale markeder, men disse fordele hurtigt kan forsvinde, når en centralisering af henholdsvis strategier, forretningsarkitektur og teknologier begynder at blive behandlet centralt fra hovedkontoret.  Historien om Pandora, som den præsenteres af Hall, giver også et godt indblik i, hvordan multinationale virksomheder kan lide af etnocentrisme i opstarten og virksomhederne over tid kan få et ”globalt mindset”, hvortil man på den måde kan opnå bedre resultater, da man kan trække på tilgængelige kompetente ressourcer, hvilket kan være svært, hvis ressourcerne på ledelsesniveau skal have en bestemt etnicitet.

Konklusioner

Bogen er værd at bruge tiden på, hvis man som enterprise arkitekt ønsker at forstå de forretningsmekanismer der er i spil i en multinational virksomhed der samtidigt operere på turbulente markeder.

Kilde

Hall, O. (2014). Pandora – Danmarks vildeste væksteventyr (1st ed.). Copenhagen: Berlingske Media Forlag.