Der findes 14 emner som en chefarkitekt bør have styr på set i forhold til udviklingen af enterprisearkitektur programmet.

Anupindi & Coady (2011) har identificeret en række forskellige emner, som de mener, at chefarkitekten bør prioritere at få sat styr på organisationens enterprisearkitektur program.  Jeg har valgt at fremhæve 14 af de emner, som nævnes i bogen ”Enterprise Architecture Turnaround”:

1. Chefarkitekten skal have enterprisearkitektur funktionen til at udarbejde et ”Technology Roadmap” (s. 20). For at sikre en afstemning mellem forretningen og it bør ”Technology Roadmap” være på plads
2. EA-teamet (eller funktionen om man vil) bør være lokaliseret lige under CIO’en i organisationshierarkiet, da der ellers vil være en øget risiko for at de ressourcer som enterprisearkitektur programmet ville kunne bidrage til udviklingen (s.23)
3. Chefarkitekten bør sikre at få sat sig i respekt og skabe de rette relationer til sine kolleager i it-afdelingen og det gælder især overfor mellemlederne (s. 25)
4. Chefarkitekten bør have en teknisk baggrund for at kunne finde frem til, hvordan de forskellige teknologier påvirkes
5. En arkitektur plan bør være til stede i organisationen og den bør være tilgængelige for interessenterne. Det er en nødvendighed at planen nævner, hvilke projekter der skal være klar og på hvilket tidspunkt (s. 25)
6. De rette arkitektur-profiler bør være til rådighed for EA-teamet, og i den forbindelse nævner Anupindi & Coady at enterprisearkitekten er den højest arrangerende rolle i it-afdelingen som ikke har et ledelsesansvar (s. 27)
7. Enterprisearkitektur programmet og chefarkitekten bør fokusere på investering i fremspirende teknologier
8. En chefarkitekt bør fokusere på at få formuleret en handlingsplan (i samråd med sine enterprisearkitekter) for at omsætte organisationens vision til konkrete produkter.
9. Enterprisearkitektur programmet skal skabe værdi. Værdisen skabes ved at sikre sine leverancer. Et eksempel kunne være de leverancer der beskrives i IDEA-rammeværket (ss. 33-34)
10. Chefarkitekten bør have en opdateret liste over kunder der modtager leverancer fra enterprisearkitektur funktionen (s. 35)
11.  Chefarkitekten bør have en afklaring af rollerne for medlemmerne i enterprisearkitektur funktionen (s. 38)
12. Det er nødvendigt at enterprisearkitektur funktionen har adgang til et ordentligt værktøj for at kunne indsamle, organisere og eksponerer oplysninger om for eksempel applikationslandskabet og dets relation til hardware og relationer til forretningsprocesser.
13. Chefarkitekten bør have finansiel kontrol over enterprisearkitektur-funktionen, således omkostningerne ikke overskrider budgettet og der er styr på, hvilke leverancer som enterprisearkitekterne og de andre arkitekttyper arbejder med (s. 38)
14.  Chefarkitekten bør arbejde med at sikre at de data der findes om enterprisearkitekturen er opdaterede og retvisende (s. 39).

Konklusion

Blandt de emner som Anupindi & Coady nævner er der visse elementer der i mine øjne er ganske interessante, fordi der findes en række interessante fordi de reelt kan bruges i forhold til tilpasning til de forventninger og krav , som organisationen kan have til enterprisearkitektur programmet. Organisationen bør have styr på at enterprisearkitektur programmet udvikles i den rette retning for at kunne skabe en udvikling der er med til at sikre at behovene i organisationen (it-afdelingen jævnfør det fokus som forfatterne anvender).

Chefarkitekten bør dog være selektiv med at finde den eller de rette elementer der bør indgå i arbejdet med det enterprisearkitektur program som han står for at lede.

Litteratur

Anupindi, Nagesh V., and Gerard A. Coady. Enterprise Architecture Turnaround. Trafford Publishing, 2011.