2012-04-05 18.12.30

Kombinering af rammeværker

Alle organisationer er forskellige. Der findes forskellige typer mennesker der indgår i dem, og overtiden er der truffet forskellige beslutninger om investeringer i aktiver, hvilket på it-siden ofte medfører et ”legacy”. Generiske rammeværker som for eksempel TOGAF, DyA, EA3 Cube og OIO EA har hver især en række interessante egenskaber, som det kan vise sig at være relevante for den organisation som forventer at implementere dem.

Kombinering

De forskellige rammeværker kan kombineres, men det kræver en stram styring og en høj grad kontrol at få sat styr på, hvilke komponenter i enterprisearkitektur programmet udvælger og binder sammen fra rammeværkerne der findes ude blandt organisationerne, og hvordan hver enkelt komponent har indflydelse på det overordnede tilpasset rammeværk der knytter de forskellige komponenter sammen.

Metodeforvirring

Et rammeværk indeholder metoder der beskriver mulighederne for at finde frem til specifikke informationer der behandles og arkiveres til senere brug i de såkaldte artefakter. For at metoderne ikke bliver for fragmenteret så bliver det en nødvendighed at opbygge en metode der understøtter anvendelsen af de forskellige komponenter fra de forskellige rammeværker. Et enterprisearkitektur program der har for mange fragmenterede metoder og for mange ikke kompatible artefakter vil føre at det bliver meget svært at udarbejde artefakter der kan genbruges med mening, og der kan opstå konflikter i forhold til hvordan den rette information indsamles og sidenhen analyseres.

Agnostisk rammeværk
Agnostisk rammeværk.

Min erfaring med denne fremgangsmåde er at det er en god idé at udvælge en bærende ideologi der er knyttet til et bestemt rammeværk. Et eksempel kunne være Dynamic Architecture (Wagter et al 2005) der udpeges som den bærende ideologi, hvormed den bærende ideologi er at gå ud for at finde frem til modeller der anvendes og undlade at beholde og vedligeholde modeller der ikke anvendes. Et eksempel kunne være:

Et rammeværk der består af EA3 kubens antagelse og lagdeling i enterprisearkitekturen og artefakterne er udformet efter og i sidste ende anvende OIO EA rammeværkets cyklus for udarbejde et ”IT roadmap”.

For at sikre at enterprisearkitektur programmet udvikler sig i en den ønskede retning så kan det hurtigt vise sig blive en nødvendighed at have en bærende ideologi. En ideologi skal i denne kontekst bør tolkes som værende et sæt af ideer som enterprisearkitekterne bør trække ned over de enkelte komponenter der til sammen udgør rammeværket.

Teknikker

Der findes en række teknikker som chefarkitekten kan gøre brug af. Den første og nok mest vigtige at der udarbejdes et dokument der identificere, tilkendegiver og tilpasser de enkelte komponenter fra rammeværkerne så de passer sammen på en måde der understøtter en udvikling af enterprisearkitektur programmet:

1)    Formulering af en vision omhandlende, hvad enterprisearkitektur programmet kan leveres

2)    Deleger ansvar og nedsæt en gruppe der står for struktur, prioritering af artefakter og notation samt metode

  1. En fælles tesaurus
  2. Et sæt definitioner for arkitekturen

3)    Kommuniker med de forskellige teamledere og få artefakterne indarbejdet i deres kontrakter og evalueringer

4)    Kommunikation fra struktur og prioritering af artefakter samt metode

5)    Kommunikation af sammenhænge og behovet for dokumentation.

Generelt set bør dokumentet være tilgængeligt for de rette parter som muligt og dokumentet der udgør det der i TOGAF version 9.1 (The Open Group 2011) kaldes for den præliminære fase og arkitektur-visionen.
Dokumentet tjener til formål at skabe enighed, hvormed definitioner for hvad de forskellige grene af rammeværkerne kommer til at understøtte det samlede fremgangsmåde for enterprisearkitektur programmet. Fremgangsmåden omhandlende en standardiseret terminologi understøttes i Integrated Architecture Framework (Wout 2010).

Konklusion

Det kræver disciplin at kunne håndtere forskellige komponenter fra de forskellige rammeværker for at få dem til at fungere sammen på et større fungerende rammeværk. Det kræver at chefarkitekten er inddraget eller delegere information om den rette tilgang til enterprisearkitektur til de enkelte.

Et rammeværk kan indeholde en filosofi eller rettere en form for ideologi der bør anvendes som det bærende rammeværk. Chefarkitekten bør sikre sig at der findes en logisk sammenhæng mellem de metoder der anvendes og de forbindelser som skabes leverer de information som er nødvendige for mellemledelsen og ikke mindst topledelsen.

Et kombineret (agnostisk) rammeværk kræver vedligeholdelse og det betyder at chefarkitekten bør tage en aktiv rolle i forhold til at definere metodernes sammenhæng. Chefarkitekten bør ikke være alene om denne opgave da metoden har indflydelse på henholdsvis løsningsarkitekter, informationsarkitekter og enterprisearkitekter skal arbejde med at identificere artefakter og analysere dem i en større kontekst.

Kilder

Group, The Open. TOGAF Version 9.1, 10th Edition. 10th New ed. VAN HAREN PUBLISHING, 2011.

Wagter, Roel, Martin van den Berg, Joost Luijpers, and Marlies van Steenbergen. Dynamic Enterprise Architecture: How to Make It Work. 1st ed. Wiley, 2005.

Wout, Jack van’t, Maarten Waage, Herman Hartman, Max Stahlecker, and Aaldert Hofman. The Integrated Architecture Framework Explained: Why, What, How. 1st ed. Springer, 2010.

En mening om “Kombinering af rammeværker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s