”OIO EA er en metode, ikke et arkitekturrammeværk. Man kan for eksempel ikke sammenligne den med Zachman Framework, som er et rammeværk, ikke en metode. Output produceret efter OIO EA metoden kan naturligvis klassificeres efter OIO EA rammeværket, Zachman eller andre rammeværker” – Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007, p. 5)

OIO EA blev oprindeligt udviklet for den offentlige sektor eftersom der opstod behov for at håndteringen af den offentlige sektors it skulle forbedres til at kunne udveksle information mellem de forskellige offentlige organisationer. Traditionelt set har den offentlige sektor i Danmark haft meget frie rammer til at indkøbe it og it-services, hvilket medførte et hav af forskellige teknologiske økosystemer. Det var ikke nødvendigvis en garanti at data fra en offentlig myndighed kunne udvikles med en anden offentlig myndighed, uden der forekom en del manuelt arbejde for konvertering af data, hvilket var tilfældet helt op til slutningen af 90erne og starten af 2000erne.

OIO EA blev udviklet med det formål at give den offentlige sektor i Danmark et standardiseret redskab til at få styr på de forskellige teknologiske økosystemer der eksisterede, og på den måde sætte gang i en proces der potentielt kunne være med til at sikrer at data kunne udveksles på kryds og tværs af den offentlige sektor, og dermed understøtte genbrug, eksponering, og omkostningsreduktion. I denne sammenhæng ville pengene der blev sparet på manuelt konverteringsarbejde kunne overføres til investeringer i andre aktiviter der ville medføre en større værdi.

Citatet indikere at der findes et OIO EA rammeværk der kan bruges til klassificering af artefakter, men det giver på sin vis mening at sikrer at andre internationale rammeværker kan bruges i forhold til metoden. På grund af de frietøjler vil der med stor sandsynlighed blive anvendt forskellige typer rammeværker. Ligeledes kan der opstå forhold der betyder at et rammeværk kan være mere anvendeligt end andre på grund af modsatrettede tildenser i de forskellige sektorer og organisationer i den offentlige sektor.

Min forståelse af enterprise arkitektur metoden er bygget op omkring ”cirkulærproces”, hvor formålet er at identificere ”forskellen mellem det som ønskes og det der kan leveres” (gaps), og finde ud af, hvordan forskellen kan mindskes således det behov der eksistere kan dækkes. I udgangspunktet fokuserer fremgangsmåden på at identificere områder, hvor it kan enten udvikles eller anvendes til at hjælpe organisationen med at opfylde sine mål.

Igennem de casestudier jeg har lavet med og om den offentlige sektor (på henholdsvis stat og kommunalt niveau) så findes der mange meninger om OIO EA metoden, og om hvordan metoden kan anvendes i praksis. Det har muligvis skabt forvirring blandt en del af enterprise arkitekterne blandt organisationerne i den offentlige sektor, at metoden er så fri som den er. Dertil har det vist sig at være en række problemer i forhold til den videre udvikling og adoptering af enterprise arkitektur i den offentlige sektor. Mit indtryk af den offentlige sektor er dog at der findes en række politiske faktorer, hermed jeg ikke mener partipolitiske, der påvirker de forskellige organisationers evne til at implementere enterprise arkitektur. Det vil ikke komme alle til gavn, hvis de forskellige domæner kunne undersøges på en måde der gjorde det muligt at identificere problemstillinger der påvirker forandrings – og ledelsesprocesserne negativt, og dermed ville føre til en situation, hvor de enkelte konger ville blive udstillet på en yderst uheldig måde. Kongerne (ledere eller individer der råder over en proces, system eller enhed i den offentlige organisation) er naturligvis ikke interesset i at blive eksponeret negativt, da det kan skade deres kongeriger, altså den magt de har over organisationen. Det gør ikke situationen mindre kompleks eller mere håndterbar at de forskellige offentlige organisationer bliver styret af partipolitiske organisationer der ofte indgår kompromiser, der medfører radikale forandringer i de services og produkter som de offentlige organisationer producerer. Det er efter min mening stor sandsynlighed for at de forskellige enterprise arkitektur programmer vil kunne identificere de individer og grupper der står for en negativ håndtering af organisationer i den offentlige sektor, og dermed vil der per automatik være en negativ indstilling i forhold til at understøtte implementering af metoden i organisationerne. Det kan dog på grund af den økonomiske krise vise sig at være en nødvendighed, at staten, regionerne og kommunerne ligger endnu mere pres på at få implementeret metoden i forhold til at finde frem til at reducere udgifterne og få mere værdi ud af de penge der årligt investeres i offentlige it-projekter.

Delkonklusion

OIO EA har en række begrænsninger, men det bør tages i betragtning at rammeværket er udviklet til en sektor, hvor kongeringer er udbredt, og hvor det er vigtigt at forholde sig til en evig omskiftlige politisk diktering af, hvilke services og produkter der skal gøres tilgængelig. OIO EA kan bruges til at opnå de resultater der er nødvendige på kortsigt, men for at OIO EA, STORM eller FORM kan anvendes aktivt i staten kræver det store kulturforandringer i den offentlige sektor, hvor der bør fokuseres mere på professionalisering af it-organisationerne frem for kongeriger. Samtidigt må det erkendes at bryde med en meget gammel ledelseskultur vil medføre sine ofrer i forhold til ressourcer og konflikter i de offentlige organisationer, men det er min overbevisning at det er muligt at gøre den offentlige sektors anvendelse af it bedre ved hjælp af blandt andet OIO EA metoden på trods af de fejl og mangler metoden lider af.