2012-11-28 13.54.30

Standardisering af it-landskabet

Hvornår giver det mening?

Store organisationer arbejder ofte med bestemte store “enterprise” relaterede informationssystemer. Disse informationssystemer har stor betydning for, hvordan organisation er i stand til at producere sine produkter og betjene sine kunder samt sikring at den lovpligtige administration bliver udført. De fleste organisationer har ikke råd til at kunne ansætte mange mennesker til at udføre manuel  af data til informationer øges vigtigheden af at organisationer undersøger muligheden for at investere i informationsteknologi og måden, hvorpå informationsteknologi anvendes. Der findes i den forbindelse forskellige epoker, hvori store og ældre organisationer har investeret i informationsteknologi, hvilket påvirker den opgave som organisationerne står overfor set i forhold til styring og udvikling af deres it-landskaber til at understøtte de behov, som organisationerne og deres kunder har.

Epokerne

Kompleksitet er opstået på grund af teknologierne generelt har udviklet sig fra at være store centraliserede systemer til distribuerede systemer for til sidst at være tale om informationsteknologier findes alle steder.

De forskellige epoker som de tre overordnede faser kan kaldes har bidraget til at store og ældre organisationer har teknologier der findes inden for alle tre, hvilket er med til at gøre arbejdet med at håndtere og udvikle på dem betydeligt mere komplekst.

Arbejdet med administration og udvikling af applikationerne har betydning for, hvor god organisationen er til at kunne understøtte de krav der stilles til organisationens omstillingsevne. De fleste forretningsservices på sin vis gør brug af informationsteknologier til at understøtte produktion, kundeinformation og kommunikation.

Den nuværende epoke er domineret af at informationsteknologi øger kompleksitet og dermed gør styring af informationsteknologi sværere.  Samtidigt oplever flere organisationer at samarbejdspartnere stiller krav om at kunne kommunikere og tilgå data omkring interaktion så som ordreafgivelse og leveringsdata.  Navigering mellem forskellige niveauer af interaktion er nødvendig for at organisationerne kan indfri forventningerne.

Standardisering

Begrebet standardisering giver god mening at arbejde med, når eller hvis en organisation viser behov for at få sat styr på sin it-arkitektur. It-arkitekturen kan vise sig at være omkostningsfuld og svær at administrere og udvikle på, hvis informationsteknologierne (hardware platforme, middleware og software) er for forskelligartet og kræver for mange typer kompetencer. Det medføre blandt andet at der ikke opstår økonomiske fordele (det der kan kaldes for stordriftsfordele).

Standardisering kan opnås igennem at der udvælges et sæt informationsteknologier som organisationen investerer i. Det kræver at beslutningstagerne kan opnå en hvis enighed om at det ikke er acceptabelt at investerer i teknologier der ikke er beskrevet i teknologistrategien.

Standardisering kan give mening ved at der opnås stordriftsfordele, men der findes også ulemper ved at anvende denne fremgangsmåde. En af ulemperne er at det ikke nødvendigvis er alle beslutningstagere eller interessenter der er enig i de teknologier der udvælges er dem der understøtter deres arbejde på den bedste måde. Det kan medføre at der afviges fra teknologistrategien og medbringer egne enheder (eller indkøber egne løsninger) der ikke bidrager til den positive udvikling ved, at organisationen ikke er i stand til at kunne navigere imod et mindre komplekst it-landskab og dermed bidrages der ikke til at organisationen kan opnå stordriftsfordele og en bedre omstillingsevne. Til gengæld kan det bidrage med at de forskellige forretningsenheder får en bedre oplevelse af den måde, som de arbejder på, og deres specifikke arbejdsprocesser kan tilmed forventes optimeret, men uden styring er dette kun muligt for organisationen på kortsigt.

Enterprisearkitekterne kan sammen med andre arkitekter så som løsningsarkitekter og it-arkitekter arbejde med få udvalgt de forskellige applikationer der kan standardiseres på, hvilke tidspunkter det vil passe organisationen bedst. Standardiseringsfasen kræver samarbejde, men processen kræver især planlægning.

Den gyldne middelvej

De fleste it-afdelinger står i et dilemma. På den ene side bliver it-ledelsen og afdelingen vurderet på den brugertilfredshed der er med den, hvilket vil sige at de forskellige forretningsenheder kan evaluere it-afdelingens arbejde som værende godt eller skidt.

Det bliver derfor vigtigt for it-afdelingen at få påvirket interessenterne, så de ikke påvirker it-afdelingens udviklingsmuligheder på en negativ måde.

Den gyldne middelvej er nødvendig for at it-afdelingen ikke standardisere  til en grad der gør medarbejderne, beslutningstagerne og andre interessenter utilfredse, så de begynder at underminere it-afdelingen. It-afdelingen bliver på den anden side nød til at sikre at it-landskabet ikke fragmenteres for meget, da det vil påvirke evnen til at kunne administrere og udvikle applikationerne.

Standardisering kan være en værdifaktor for slutbrugerne og dermed være med til at afgøre, hvordan slutbrugerne vil evaluere it-afdelingens indsats. På den anden side, så har de fleste it-afdelinger også et behov for at kunne leve op til de budgetmæssige krav, som ledelsen stiller.

Brugerne der i sidste ende bedømmer om it-afdelingen har leveret den ydelse som de skal bruge for at kunne levere deres arbejde ser ofte på de produkter der anvendes ”front-end” og de har ofte meninger om, hvilke mærker, enheder og andre typer enheder der virker godt eller skidt.

It-afdelingen vil kunne understøtte glade brugere ved at anvende lade brugerne bruge visse systemer de selv er med til at udvælge, og systemerne som brugerne har været med til at udvælge kan koble op imod en standardiseret infrastruktur. Infrastrukturen (servere, middleware og netværk) kan indkapsles i form af måden de forskellige applikationer kan udveksle data mellem de forskellige systemer og de services som slutbrugerne har behov for. Det kan på sin vis understøtte den gyldne middelvej. Graden af standardisering variere fra organisation til organisation i form af at der findes en række forskellige faktorer der har stor indflydelse på udbygningen af deres tekniske arkitekturer.

Konklusion

Den gyldne middelvej er forskellig fra organisation til organisation. Den gyldne middelvej er den rette vej at gå i forhold til standardisering af it-landskabet. Typisk vil den gyldnemiddelvej være at standardisere infrastrukturen omkring servere og omkring anvendelsen omkring en standardiseret måde at udveksle informationer og de forskellige applikationer er koblet op imod en ensartet måde at udveksle informationer fx igennem en enterprise service bus.

På front-end siden, hvilket er det brugerne ser kan det vise sig nødvendigt at begrænse standardiseringen, således det bliver muligt for de forskellige brugere og ikke mindst de forskellige organisatoriske enheder kan være i stand til at anvende applikationer eller systemer der passer godt til deres behov, men samtidigt passer ind i organisationens it-arkitektur.

Enterprisearkitektur funktionen kan i forbindelse med at understøtte standardiseringen af it-landskabet navigere i forskellige niveauer i kompleksitet ved at rådgive om, hvordan standardiseringen kan finde sted, og hvilke projekter der bør sættes i gang på hvilke tidspunkter for at standardiseringen kan finde sted.

En mening om “Standardisering af it-landskabet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s