2012-11-28 13.48.56

Problemstillinger med teknologistrategier

Den økonomiske krise har stillet krav til at organisationer i den private og i den offentlige sektor måtte finde på nye smartere måder at anvende deres ressourcer på for at kunne leve op til de krav og forventninger som stilles til dem.  Investering i informationsteknologier har typisk medført en forøgelse i produktiviteten (Brynjolfsson & Saunders, 2011). Teknologi vil dog i udgangspunktet ikke bidrage til organisationens fordel og produktivitet alene (Carr 2004).

Teknologistrategier er et vigtigt værktøj set i forhold til at moderne organisationer skal være i stand til at træffe beslutninger omhandlende de muligheder, som organisationen reelt har for at servicere sine kunder og understøtte samarbejde med sine forretningspartnere (leverandører, distributører og bankforbindelser mv.).

Strategier bidrager ikke med værdi i sig selv. For at strategierne kan skabe værdi, så kræves det at de bidrager til en adfærdsændring. Adfærd hænger sammen med den organisationskultur som eksisterer i organisationen.

Formålet ved at have en teknologistrategi kan have stor betydning, så som hvilke magtgrupperinger understøtter indholdet med teknologistrategien, og hvordan samarbejder  om eller modarbejder de den.

Kultur

Især de kulturelle barrierer har stor betydning for udviklingen og ikke mindst implementeringen af en teknologistrategi. Organisationer, hvor det har været accepteret at de forskellige enheder har haft retten til at investerer i informationsteknologi vil have ledelsesmæssige problemstillinger ved at det har været tilladt og beslutningstagerne vil undlade at håndhæve teknologistrategien og som konsekvens vil teknologier blive udvalgt, indkøbt og implementeret. Det vil typisk være uden at beslutningstagerne højere oppe i hierarkierne er bekendt med problemstillingerne. Viden om udvælgelsen, indkøb og implementeringen af teknologierne bliver heller ikke spredt uden for forretningsenhederne, afdelingerne eller teams.

Det politiske aspekt

Den politiske tilgang til en teknologistrategi er er også vigtig. De enkelte beslutningstagere kan i en store organisationer have opbygget deres egne kongedømmer. Kongedømmer bør betragtes som værende områder, hvor den specifikke beslutningstagerne står stærkt og hvor de har mulighed for at kunne understøtte udviklingen, og gerne i forhold til personlig prestige og personlig mulighed for at påvirke organisatoriske problemstillinger. Den politiske sfære har stor betydning for om den centraliserede teknologistrategi kan implementeres, og det er nødvendigt at få sørget for en hvis form for enighed mellem beslutningstagerne.

Skygge-it

Skygge-it omhandler at informationsteknologier indkøbes uden om at it-afdelingens beslutningstagere er bekendt med det. Skygge-it har en række negative konsekvenser for organisationen så som en manglende styring af de investeringer som den råder over. Ligeledes vil det betyde at organisatoriske egenskaber (capabilities) ikke vil kunne håndtere problemstillinger med at styre omstillingsparathed og videreudvikling af forretningsprocesser og generel forretningsudvikling.

Problemstillingerne vil overordnet set kunne påvirke organisationens konkurrenceevne og mindske evnerne til at kunne opnå konkurrencefordele. Konkurrencefordele og ikke mindst konkurrenceevnen har stor betydning for organisationens fremtidige evne til at overleve i en konkurrencepræget marked.

Venn Diagram for factors impacting the centralized technology strategy
Venn Diagram for factors impacting the centralized technology strategy

Konklusion

Der findes en række problemstillinger med at indføre en centraliseret teknologistrategi. Først og fremmest vil der være tale om kultur. Kulturen har signifikant indflydelse på om organisationen kan drage nytte af sine investeringer i informationsteknologier og om organisationen vil være i stand til at kunne understøtte en fremadrettet forretningsudvikling. Derfor kan implementeringen af en centraliseret teknologistrategi vise sig at være en meget interessant udvikling som vil kunne vise en del af de svagheder som på sigt vil kunne underminere organisationen.

Chefarkitekten, enterprisearkitekten og it-strategerne kan via den centrale teknologistrategi påvirke den overordnede retning som organisationen bevæger sig, men de muligheder som de besidder kan ofte kun håndhæves implicit. Derfor bør chefarkitekten, enterprisearkitekten og it-strategerne opnå en enighed om, hvem der har mulighed for at influere hvem og hvordan det kan opnås.

Kilder

Brynjolfsson, Erik, and A. Saunders. Wired for Innovation: How Information Technology Is Reshaping the Economy. MIT Press, 2009.

Carr, Nicholas G. Does IT Matter?: Information Technology and the Corrosion of Competitive Advantage. Harvard Business School Press, 2004.

En mening om “Problemstillinger med teknologistrategier

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s