AEA Danmark fik slået sin rekord i tilmeldte til et arrangement, og konsekvensen af de mange tilmeldte var at foredragene fandt sted i et større konferencelokale som findes ude i den bygning, hvor Accenture Danmark holder til.

Der blev afholdt to foredrag omhandlende enterprisearkitektur i den offentlige sektor.

Enterprisearkitektur i staten

Det første foredrag omhandlende de store brede rammer som Digitaliseringsstyrelsen arbejder med, når de udformer rammeværker og fremgangsmåder som de forskellige institutioner i den offentlige sektor forventes at forholde sig til. David Graff Nielsen som var foredragsholderen har i sin dagligdag en rolle som chefkonsulent med et fokus på de opgaver som it-arkitekter har.

IT og Telestyrelsen som opbyggede OIO EA som et rammeværk blev nedlagt for omkring halvandet år siden og sammen med visse digitale tiltag som var samlet ved Økonomistyrelsen blev samlet i den nye styrelse kaldet Digitaliseringsstyrelsen. De digitale tiltag som STORM og FORM har ifølge David Graff Nielsen reelle tilknytninger OIO EA og styrelsen har arbejdet på en logisk integration mellem OIO EA og de to domæne specifikke rammeværker.

David Graff Nielsen kunne gøre opmærksom på at den nuværende udgave af OIO EA er en letvægtsfremgangsmåde for TOGAF.

John Gøtze kunne supplere med at TOGAF i mange sammenhænge vil vise sig at være et  irrelevant rammeværk fordi de fleste virksomheder i Danmark er for små til at kunne gøre nytte af TOGAF. Dette førte til en heftig diskussion mellem flere deltagere på medlemsmødet som i større eller mindre grad gør brug af TOGAF i deres virksomheder.

En kollega til David Graff Nielsen gjorde opmærksom på at den nuværende udgave af OIO EA omfavner elementer fra Gartners rammeværk og Zachman set med dokumentations briller.

John Gøtze kunne gøre opmærksom på at den nuværende udgave af OIO EA er bygget op omkring de sammenhænge som TOGAF 8.0 beskriver.

Digitaliseringsstyrelsen arbejder også med den it-projektmodel som er udviklet til staten, og så vidt som jeg kunne forstå på foredraget er det meningen at de forskellige modeller på sigt bør integrere med hinanden.

Dele af de opgaver som Digitaliseringsstyrelsen varetager omhandler arbejdet med at få skabt overblik over de it-projekter som staten har kørende, hvilket man for toogethalvt år siden havde svært ved at kunne opgøre. Det havde blandt andet en indflydelse på, hvordan staten kunne genbruge nogle af de systemer som stod til rådighed. Det medførte at Digitaliseringsstyrelsen har formuleret et overordnet princip for genbrug af løsninger. Det satte også gang i et statsligt initiativ om at få skabt overblik over den tekniske arkitektur.

David Graff Nielsen kunne fremvise en model for, hvilke interessenter som initiativet for it-arkitektur har til formål at understøtte. En af disse interessenter var ledelsen for organisationen, som ville kunne få et overblik over, hvordan organisationen hænger sammen. Ud fra det materiale som David Graff Nielsen præsenterede virkede det som om at en af de områder som Digitaliseringsstyrelsen aktivt vil arbejde med for at udvikle rammeværkerne er det som vil kaldes for capabilities, altså give et overblik over de krav som it-systemerne skal overholde for at kunne give institutionen de egenskaber som er nødvendige for at kunne leve op til de krav som stilles til dem fra staten.

Styringsrammen som blev præsenteret omhandlende staten, regioner og kommuner, deres forskellige domæner og deres lokale arkitekturer.

David Graff Nielsen kom ind på at der findes forskellige tilgangsvinkler til, hvad begrebet enterprisearkitektur skal kunne. I sin præsentation kom han ind på at enterprisearkitektur er planlægningen mellem strategier og it-løsninger. Derudover har enterprisearkitektur programmet til formål at skabe robuste forretnings – og it-strategier. Dertil har enterprisearkitektur som begreb et sidste formål nemlig at understøtte en rolle som gør at it-projekter kommer til at understøtte de strategier som er planlagt.

David Graff Nielsen argumenterede efter min mening for at formålet med enterprisearkitektur i den offentlige sektor er at ressourcerne skal styres. Herefter fremviste han en illustration for, hvordan strategier, forretning og it hænger sammen, og det viste sig at være ret tydeligt at koncepterne som blev illustreret stammede fra notationsformen ArchiMate som er udarbejdet af The Open Group som også er konsortiet bag TOGAF.

Jeg vil så være en anelse kritisk og spørge om hvorfor det er nødvendigt at have et selvstændigt rammeværk for den offentlige sektor, når mange ting fra rammeværket reelt stammer fra TOGAF.  Naturligvis bør John Gøtzes kommentar tages i mente, men samtidigt virker det til at flere og flere elementer i rammeværket er blevet baseret på TOGAF, hvormed behovet for at udarbejde egne relationer og metamodeller bør overvejes nøje.

David Graff Nielsen kom ind på at en af de store projekter, som Digitaliseringsstyrelsen har kastet sig ud i er, den grundlæggende datamodel som groft skitseret består af personer, virksomhed, fast ejendom, adresser, veje og områder samt landkort og geografi.

Der kommer snart en ny udgave af OIO EA, og det vil vise sig at rammeværket er baseret på ArchiMate og TOGAF (9.1). Udover dette vil arkitekturguiden lægge langt mere vægt på  kommunikation end det hidtidige version.

Projektbaseret EA

Foredraget havde sit fokus på projektbaseret EA i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser. Dermed var foredraget meget praktisk anlagt, da det tog udgangspunkt i en konkret case.

Foredragsholderen Niels Terkelsen som har rollen som enterprisearkitekt, i øvrigt den eneste af slagsen i organisationen, har været med til at tilpasse den projektledelses håndbog som anvendes, hvilket betyder at alle it-projekter som igangsættes skal forbi ham.

Konkret bruger Niels Terkelsen tre timer pr. projekt, hvor han gennemgår projektet ud fra en tjekliste som består af 43 spørgsmål som skal besvares. Typisk foregår besvarelsen af disse spørgsmål på en workshop.

Set i forhold til at skabe overblik over it-arkitekturen samarbejder Niels Terkelsen med lederen for it-sikkerhed i ministeriet som er ansvarlig for at indsamle information om de applikationer som anvendes. Ligeledes er ministeriet kunde hos Statens IT som samtidigt ansvar for at dokumentere den hardware som anvendes, hvilket gør at det er muligt at finde frem til information om hvordan it-infrastrukturen anvendes og hvilke applikationer som er afhængig af den.

Konklusion

Overordnet set var de to foredrag meget spændende, hvor det første foredrag primært omhandlende de brede linjer i udarbejdelsen af et rammeværk der vil kunne håndtere de problemstillinger som findes blandt institutionerne i den danske stat. Det andet foredrag var interessant fordi foredragsholderen viste, hvordan han ved hjælp af OIO EA og ganske få ressourcer var i stand til at kunne opret holde en enterprisearkitektur funktion.