Blogindlægget er baseret på noter, som jeg har gjort mig, da jeg læste bogen Chris Roses bog ”How to Win Campaigns: Communication for Change”. Bogen er velskrevet og den er meget praktisk anlagt, og jeg vil anbefale andre at læse bogen, hvis de er interesseret i organisationsforandring.

Bogen er interessant set i forhold til begrebet enterprisearkitektur fordi meget af det enterprisearkitektur går ud på om handler adfærdsændringer, og de problemer som mange enterprisearkitektur programmer står overfor omhandler formidling af kompleks viden til interessenter og i særdeleshed beslutningstagere således de handler på en samhørrig måde.

Det jeg mener, at enterprisearkitekter kan lære af Rose, er at forandrings kampagner skal planlægges og kampagner ofte skal håndteres ud fra bestemte problemstillinger så som koordinering mellem leverancer, møder, events og demonstration af behov for forandring. Organisationer er som så samfund og reglerne om de 15 minutters berømmelse gælder også i mellemstore og store organisationer. Forandring kræver momentum og momentum kan oftest kun opnås ved at planlægge kampagner og hvor kommunikation bør være et centralt tema.

Anbefalinger

Rose anbefaler at arbejdet med at få feedback implementeret i den kommunikations model som forventes anvendt i forandringskampagnen. Feedback skabes bedst ved en såkaldt kvalitativ indsamling som foregår når aktivisterne (forandringsagenter) snakker med modtagerne budskabet (Rose s. 17).

Rose anbefaler at budskabet er opstillet efter følgende fire kategorier:

Awareness sætter emnet og problemstillingen på plads.

Alignment sætter fokus på hvad der er relevant for alle

Engagement er stadiet hvor der sætter fokus på at få andre til at støtter op om forandringen

Action er fasen hvor tingene finder sted.

Disse fire kategorier har han opstillet ud fra, hvad ordinære skilte beskriver i uheldssituationer. Der findes med andre ord et behov for at få set på problemstillinger på simple men forståelige beskeder. Kategorierne stilles op på side 18.

Planlægning af kommunikationskampagner med henblik på at understøtte forandring bør finde sted ved at planlægge kampagnen bagfra (Rose, s. 20). Dermed sagt så skal fokus starte med, hvad vil vi opnå og hvornår skal det være opnået og dernæst skal de forskellige initiativer og aktiviteter planlægges.

Vær opmærksom på at for mange dårlige nyheder vil få publikum (eller interessenterne) til at trække sig fra forandringen. Det kan vise sig nødvendigt at få sat fokus på at fremme gode nyheder i kommunikationen med interessenterne (Rose, s. 21). Denne betragtning giver god mening set i forhold til Kotters forandringsmodel, hvor Kotter lægger vægt på, at de små sejre skal kommunikeres ud.

Events er den bedste måde at sætte agendaen ud fra. Det er typisk den som sætter agendaen som vinder diskussionen og forandringskampen. Undgå så vidt muligt at bruge for megen tid på skulle stå til måls på andres kommunikation og handlinger. Handlinger er bedre kommunikation end ord, da handling tæller mere (Rose, s. 22).

Rose gør opmærksom på at kommunikation og uddannelse/læring er to vidt forskellige ting, hvortil han bruger eksempler fra universitetsdebatter, hvor forskellige professorer og andre forskere egentlig ikke medførte nogen former for konkret handling, men i stedet førte til inaktivitet og ubeslutsomhed. Rose henviser til at kommunikation bør være fokusere på handling, hvormed fokus for kommunikationen koncentreres om dette emne (Rose, s. 25).

Det sidste relevante emne som Rose fokusere på i det første kapitel kaldes for CAMPCAT.

C står for Channel (kanal). Fokus på hvordan budskabet når frem?

A står for Action (handling). Hvad ønsker vi skal ske?

M står for Messenger (budbringer). Hvem er budbringer?

P står for Programme (hvorfor vi gør sådan), hvilket skal bruges til at kunne evaluere effekten af budskabet?

C står for Context (kontekst – hvor eller hvordan budskabet overbringes)?

A  står for Audience (publikum eller rettere modtagere af budskabet)?

T står for Trigger (Hvad får modtagerne af budskabet til handle)?

Spørgsmålene som stilles igennem CAMPCAT er gode at anvende i forhold til planlægning  og kommunikation. Ovenstående bliver oplistet af Rose (2010, s. 25-26).

Rose opstiller en proces for formulering af en overordnet plan for kampagnerne på siderne 21 til 40.

Konklusion

Enterprisearkitekter bør tænke på kommunikation og i kampagner. Værktøjer som CAMPCAT og fokus på at lede diskussionen/dialogen i organisationen er essentielle for at understøtte forandring i større organisationer. Opmærksomhed på forandring og leverancer der understøtter leverancer bør planlægges og dialogen er en del af den politiske dialog som findes i organisationerne, og dem der leder dialogen vil typisk være dem som kan slå igennem først, hvilket kan være med til at få kongedømmer til at vælte. Kongedømmer er ofte en kilde der kan betragtes som barrierer for forandringer.

Kilde

Rose, Chris. How to Win Campaigns: Communications for Change. 2nd ed. Routledge, 2010.