IMG_3688

Teknologi gap-analyse

Enterprisearkitektur programmet kan være fokuseret på en EA-vision som omhandler standardisering, proces optimering eller optimering i forhold til implementering af it-projekter.  Ligeledes kan EA-visionen vise sig at være en kombination heraf.

Et enterprisearkitektur program kan have til formål at undersøge hvilke informationsteknologier, som organisationen mangler her og nu og hvad som an vise sig at være noget som organisationen mangler inden for en bestemt tidsperiode.

Der findes fem faser i processen for en teknologi gap-analyse:

  1. Strategisk dialog.
  2. Forretnings kravstilling.
  3. Teknologisk kravstilling.
  4. Roadmap.
  5. Kommunikation og organisatorisk implementering.

Kommunikation og organisatorisk implementering er et meget bredt emne som vil kunne fylde et helt blogindlæg for sig.

Strategisk dialog

Fasen omhandler at it-afdelingens beslutningstagere indgår i en dialog med beslutningstagerne i de forskellige forretningsenheder. Dialogen omhandler hvordan de it-afdelingens nuværende informationsteknologier kan understøtter de behov som forretningsenhederne har og hvad forretningsenhederne på sigt skal bruge for at understøtte udviklingen.

I forbindelse med at beslutningstagerne indgår i dialogen vil det være fordelagtigt at en enterprisearkitekt deltager så de ideer som bliver bragt på banen bliver nedfældet. Den strategiske dialog bør følges af flere dialoger med de forskellige beslutningstagere. I fasen som omhandler de strategiske dialog vil det vise sig nødvendigt at arbejde med at få skabt en retning.

Forretnings kravstilling

De teamledere og medarbejdere som skal arbejde med en specifik forretningsproces skal engageres med henblik på at finde frem til hvad informationsteknologierne fremadrettet skal kunne klare. Derfor skal specialisterne i forretningen involveres i at udarbejde bruger historier om, hvordan de forskellige løsninger på sigt bør anvendes. Set i forhold til at arbejde med applikationerne eller hardware enheder så som bærbare computere, tablets eller webservices.

De forskellige problemstillinger findes inden for de eksisterende løsninger skal tydeliggøres og de ønsker som ikke findes inden for applikationerne skal gruppers og samles i forhold til at formulere use cases og bruger historier som kan understøtte en bedre kravstilling og en bedre kravspecifikation.

Teknologisk kravstilling

Forretningen har stillet krav til, hvad organisationen skal være i stand til i fremtiden for at opnå en fordelagtig konkurrenceposition. It-afdelingen skal omsætte de krav som forretningen er med til at stille i forhold til organisatoriske evner i fremtiden til kravspecifikationer til de enkelte applikationer eller projekter.

Kravstillingen vil typisk involvere værktøjer som:

  1. Persona.
  2. Use cases.
  3. UML-diagrammer.

Kravstillingen og udregningen af ”Function Points” har indflydelse på omkostningen og tiden som det kræver at udarbejde it-løsningen, og det har indflydelse på udarbejdelsen af et fælles roadmap for udviklingen af organisationens forretningskapabilitet og organisationens it-kapaibilitet som kan bruges i forhold til at kunne udlede planer for, hvornår forretningsprojekterne og it-projekterne skal sættes i gang for at indfri de ønskede forandringer.

Derudover kan det forventes at enterprisearkitekterne som er involveret i at udarbejde den teknologiske kravstilling blandt andet kan anvende H-modellen til at vise, hvordan de forskellige logiske forretningsdomæner bliver involveret og påvirket ved de forskellige it-projekter som kravstillingen munder ud i.

H-modellen kan bruges sammen med et overordnet roadmap for både forretningsprojekter og it-projekter.

Roadmap

Det er nødvendigt at enterprisearkitekterne arbejder på at få skabt et roadmap som er nemt at sætte sig ind i for de forskellige beslutningstagere at sætte sig ind i og anvende til at træffe beslutninger ud fra.

Et roadmap bør i denne kontekst illustrere hvilke projekter som skal sættes i gang og hvornår it-projekterne skal sættes i gang. Et roadmap kan bruges til mange forskellige beslutningsformål. I en teknologi gap-analyse er det nødvendigt at vise, hvilken forretningskapabilitet, som organisationen vil have opnået ved hver leverance fra projekterne.

Konklusion

Der findes mange forskellige fremgangsmåder som kan bruges til at identificere et teknologisk gap. Det vigtigste i forhold til arbejde med at identificerer det teknologiske gap er måden, hvorpå de forskellige interessenter bliver involveret.  Uden ledelsesopbakning vil det ikke være muligt for enterprisearkitekten at implementerer de forandringer som skal til for at organisationen vil kunne opnå de fordele som skal til.

De forskellige beslutningstagere bør involveres over flere omgange både i forhold til den strategiske dialog og sidenhen i forhold til udarbejdelse af roadmap og udarbejdelse af H-modellen. Begge modeller er visuelle og kan i høj grad bruges til at engagere beslutningstagerne i udviklingen af organisationens forretningskapabilitet og dermed organisationens it-arkitektur.

En mening om “Teknologi gap-analyse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s