Det populære enterprisearkitektur rammeværk EA3 Cube Framework har fået sig en overhaling i den nyeste udgave af bogen ”An Introduction to Enterprise Architecture”, og Scott A. Bernard har tilføjet nye detaljer, og han har samtidigt tilføjet et par nye definitioner. Overordnet set virker den nye udgave af bogen vellykket, og jeg håber, at bogen vil anvendes til træning af nye enterprisearkitekter i et lige så stort et omfang som udgaven fra 2005.
Den nye udgave af ”An Introduction to Enterprise Architecture” er fra 2012 og på mange områder har den vist sig at være ganske interessant på grunde af den måde som budskaberne introduceres til læseren på. Jeg har købt e-bogen som tilmed har vist sig at være ganske billig (8 dollar U.S. eller der omkring) til Kindle på Amazon.com.
Jeg regner med at få læst den nye udgave igennem i løbet af denne uge og skrive en rigtig boganmeldelse af den. Jeg anbefale jer alle at købe en udgave af bogen, e-bogen er alle pengene værd.