Enterprisearkitekter kan ofte falde i huller som vil påvirke deres evner til at bidrage til organisationens udvikling. Enterprisearkitekter som falder i huller vil ofte have begået en eller flere af fem klassiske fejl. Blogindlægget omhandler de fem klassiske fejl, og hvordan enterprisearkitekten kan undgå at begå dem.

1. Uheldig bias til fordel for rammeværkerne

Enterprisearkitekter der arbejder med specifikke rammeværker så som TOGAF, EA3 Cube, MODAF, OIO EA og så videre kan ofte komme til at fokusere på at udfylde rammeværket og sikrer at de artefakter som produceres passer sammen jævnfør de antagelser og begrænsninger som rammeværket foreskriver.

Det er vigtigt at enterprisearkitekten kender til rammeværkets begrænsninger, men det er mindst lige så vigtigt at enterprisearkitekten arbejder med at sikrer leverancer som interessenterne i organisationen synes om. Der er med andre ord et behov for at enterprisearkitekten tager beskik af situationen og aktivt arbejder med at tilpasse rammeværket til organisationen og at han fokusere på at understøtte de leverancer som organisationen gerne vil have.

2. Manglende visualisering

”At se er at tro” er et slogan som meget vel kan vise sig at være ganske passende for enterprisearkitekten og det arbejde han udfører. Fordi viden skal visualiseres så interessenterne hurtigt kan sætte sig ind i de problemstillinger, som organisationen står overfor, så bør enterprisearkitekten arbejde med visualisering som et værktøj. Visualisering skal som alle andre former for værktøj anvendes i de situationer som passer bedst til situationen, og i udgangspunktet bør visualisering være baseret på det princip at det skal holdes så simpelt som muligt, men samtidigt være appellerende nok til at brugerne (beslutningstagere mm.) kan se ideen i modellen og aktivt vil bruge den.

Enterprisearkitekten kan inden de begynder at indsamle og producere viden så bør han eller hun overveje, hvordan den viden kan visualiseres på måde der samtidigt sikrer at der ikke findes flere versioner af virkeligheden, hvilket kan være med til at besværliggøre beslutningstagning og eksekvering.

3. Manglende fokus på værdiskabelse

Enterprisearkitekter kan risikere at begå den fejl at de begynder at antage at informationen som de producere som led af deres arbejde er slutresultatet. Information i sig selv er vigtigt, men det er ikke nødvendigvis slutresultatet som beslutningstagerne opfatter det. Værdiskabelse bør være helt central for enterprisearkitekterne og værdiskabelse kan vise sig først at blive realiseret, når projekterne er blevet indfriet.

Enterprisearkitekten bør have en pitch for de funktioner som han eller hun tager sig af igennem sit arbejde. De forskellige pitch bør alle kunne lede til den overordnede problemstilling som de er med til at få løst for organisationen og organisationens kunder.

4. For lidt fokus på kommunikation

Enterprisearkitekten skal sikre sig at aftagerne af den information og viden som han skal formidle forstår budskaberne. Budskaberne bør være skåret ud i pap for at sikre at de enkelte interessenter forstår, hvad det er som forventes af dem i de forskellige beslutningssituationer. Beslutningstagere som ikke forstår, hvilken rolle de som de spiller, eller hvad der forventes af dem vil i udgangspunktet drage deres egne konklusioner og i sidste ende vil det betyde, at de initiativer som egentlig skulle sikrer en fordelagtig forandring ikke får den ønskede effekt.

Enterprisearkitekten bør anvende nogle af de metoder som anbefales af Rose, hvortil det bliver en nødvendighed at planlægge kampagnen bagfra, og dertil sikrer at enterprisearkitekten styrer dialogen.

5. For lidt fokus på forretningsegenskaber

Forretningsegenskaberne er alfa og omega set i forhold til arbejdet med at forandrer organisationen til så den kan opnå de fordele der er nødvendige for at opnå konkurrencefordele. Enterprisearkitekten bør derfor involvere interessenter uden for it-afdelingen og typisk bør disse interessenter være beslutningstagere. Formålet er at finde frem til, hvad organisationen skal være i stand til for at kunne give kunderne og andre eksterne interessenterne mulighed kunne handle med virksomheden på de vilkår som nu engang gælder.

Konklusion

Enterprisearkitekten bør arbejde aktivt med at undgå at begå de fem klassiske fejl som omhandler:

1. Uheldig bias som primært falder ud til rammeværkernes fordel frem for at understøtte leverancerne som interessenterne i organisationen.

2. Manglende visualisering.

3. Manglende fokus på værdiskabelse.

4. For lidt fokus på kommunikation.

5. For lidt fokus på forretningsegenskaber.

Enterprisearkitekten bør først og fremmest vurderer hvilken værdiskabelse som han er med til at støtte op om i sit arbejde, og hvordan det arbejde som han eller hun udfører, er med til at understøtte de målsætninger som organisationens beslutningstagere ser på.

Den viden som enterprisearkitekten producere skal kunne visualiseres og skal kunne kommunikeres ud visuelt. Det er ligeledes vigtigt at der ikke findes flere versioner af virkeligheden, hvormed visualiseringen af viden kun bør kunne findes et sted, men til gengæld et sted som alle beslutningstagere har adgang til.

Kommunikation er en tilbagevendende aktivitet. Udover den viden som enterprisearkitekten producerer skal kommunikeres visuelt, så skal budskaberne kunne kommunikeres ud til de rette interessenter og på de rette tidspunkter. Det kan hurtigt vise sig nødvendigt at kommunikere igennem flere forskellige kanaler så som igennem foredrag, præsentationer og videoer. Det er ligeledes nødvendigt at anvende en tilgang, hvor fokus på kampagnen og at planlægge den baglæns samt at styre dialogen.

Kilder

Rose, Chris. How to Win Campaigns: Communications for Change. 2nd ed. Routledge, 2010.