I en enterprisearkitektur kontekst findes der et konkret behov for at kunne håndtere problemstillinger som er relateret til henholdsvis samtidsarkitekturen (as-is) og fremtidsarkitekturen (to-be).

Dette blogindlæg vil præsenterer en definition af begrebet samtidsarkitektur (as-is) og en beskrivelse af, hvad samtidsarkitekturen består af. Ligeledes præsenterer blogindlægget en definition af fremtidsarkitekturen og beskrivelse af konceptet.

Samtidsarkitekturen

Begrebet samtidsarkitekturen dækker over de artefakter som viser, hvordan organisationens enterprisearkitektur ser ud i øjeblikket (samtiden). Det vil typisk være tale om modeller som viser organisationens applikationslandskab, organisationens forretningsprocesser og forretnings it-infrastruktur.

Disse informationer vil typisk blive udstillet et centralt sted som et slags centralt bibliotek. Det vil være fordelagtigt at arbejde med en fremgangsmåde, hvor de fleste individer får mulighed for at kunne anvende informationerne.

Fremtidsarkitekturen

Begrebet fremtidsarkitekturen viser en realistisk fremtid for organisationen set i forhold til anvendelsen af informationsteknologier (applikationer), hvordan forretningsprocesser bør være designet og hvordan infrastrukturen bør være designet.

Fremtidsarkitekturen er kendetegnet ved at der findes artefakter som omhandler, hvilke forretningsegenskaber som organisationen fremadrettet bør have, hvilke applikationer som skal understøtte forretningsprocesserne som er nødvendige for at få forretningsegenskaberne på plads og hvilken it-infrastruktur som skal være på plads for at få det maksimale ud af organisationens applikationer.

Analysen af fordelingen af ressourcer mellem de to arkitekturformer og planlægningen i mellem dem

Det er vigtigt for at få sat styr på de ressourcer som enterprisearkitektur funktionen har til rådighed og som den bør anvende på de to forskellige arkitekturformer.

I udgangspunktet vil det ikke gavne organisationen at kunne fordele sine ressourcer på de to arkitekturformer, hvor flest mulige ressourcer tildeles arbejdet med at definerer den retning, som organisationen bør bevæge sig for at den når de målsætninger som beslutningstagerne har formuleret for organisationen.

20% af arkitekturfunktionens ressourcer bør være dedikeret til arbejdet med at skabe overblik over samtidsarkitekturen. Denne fremgangsmåde understøtter at der findes et gældende overblik over hvem der har ansvar for hvad og hvilken tilstand de forskellige lag i organisationens enterprisearkitektur fungerer.

50% af ressourcerne bør være dedikerede til projekter som er relaterede til fremtidsarkitekturen. Årsagen hertil skyldes at fokus i ideelsituationen bør være arbejdet med at få skabt en forandring i organisationen så beslutningstagerne kan påvirke organisationen på en måde så den fremadrettet kan undgå at gentage fejl ved investering og vedligeholdelse af informationsteknologier.

30% af ressourcerne bør være dedikeret til planlægningen som er dedikeret til transaktionen fra samtidsarkitekturen til fremtidsarkitekturen. Omverdenen vil påvirke organisationen. Organisationen påvirkes af krav og behov som forskellige interessenter udenfor organisationens råderum. Derfor vil der være et behov for at transformationen bliver planlagt igen ud for den situation som organisationen kommer til at .

Dernæst bør enterprisearkitektur funktionen arbejde med at understøtte planlægningen som skal til for at de rette initiativer og projekter kan sættes i gang.

Konklusion

Der findes to overordnede arkitekturer. Samtidsarkitekturen og fremtidsarkitekturen bør anskues på forskellige måder og enterprisearkitektur funktionen  bør fordele ressourcerne til at arbejde med de to former for arkitekturer. I udgangspunktet bør der allokeres flere ressourcer af til at enterprisearkitektur funktionen kan påvirke interessenterne til at ændre adfærd og understøtte en bedre sammenhængende organisation.

Forandringen vil blive påvirket af organisationens omverden og derfor må det forventes at enterprisearkitektur funktionen bruger en del af sine ressourcer til planlægge og genplanlægge forandringen.