2012-11-28 13.13.25

Værdiskabelse igennem EA

Der findes ligeledes en række interessante problemstillinger med at identificere værdi igennem enterprisearkitektur programmet. Værdiskabelse vil typisk forstås som værende målbare i kroner og øre. Ligeledes vil der typisk være en del interessenter til enterprisearkitektur programmet kan have svært ved helt at forstå den overordnede tilgang til hvordan enterprisearkitektur programmet skaber værdi.

Begrebet værdiskabelse hænger tæt sammen med den måde som interessenterne tænker.

Tilgange til værdiskabelse

En tilgang til at forstå begrebet værdiskabelse vil være igennem anvendelsen af paradigmer som kendetegner den måde som mennesker tænker på, og den måde som de opfatter verdenen, og den måde som de vil løse problemstillinger.

Overordnet set kan man tage udgangspunkt i de fire store metaparadigmer som Burrell & Morgan (1979) opstillede om, hvordan forskellige paradigmer kan opdeles i forhold til måden de anskuer verdenen på (ontologi) og den måde som de opfatter verdenen  sandheden på (epistemologi). Burrell & Morgan fandt frem til at der generelt fandtes fire store trends som de forskellige paradigmer kunne kategoriseres inden for.

Hirschheim & Klein (1989) anvender en tilsvarende fremgangsmåde i forhold til at kunne håndtere og opstille forskellige syn på it-udvikling. Fra et teoretisk synspunkt så er enterprisearkitektur vigtigt, hvis it er vigtig for organisationen.

Det funktionalistiske paradigme

De beslutningstagere som findes i dette paradigme vil typisk anskue verdenen som stabil og når der sker forandringer så vil det ske i små forandringer. Beslutningstagerne vil ligeledes anskue verdenen som værende objektiv, hvilket vil sige at den model som de arbejder med må være den rigtige og andre tolkninger i givet fald må være forkerte.

Værdiskabelse:

  • Beslutninger træffes ud fra den model som topledelsen har.
  • Organisationen kan fortolkes som et system eller en maskine.
  • Værdi betragtes som hastighed, omstillingsparathed, korrekthed og i sidste ende penge.
  • Organisatorisk vil fremgangsmåden være ”top-down” baseret.

Det fortolkende paradigme

Beslutningstagerne i det fortolkende paradigme vil typisk arbejde med at  konsultere forskellige typer interessenter i organisationen. Fokus er at beslutningstagerne mener at der findes forskellige perspektiver og forskellige modeller som de måske – måske ikke – selv kan forstå. For beslutningstagerne vil det være en implicit værdi at få andre individers synspunkter.

Værdiskabelse:

  • De rette mennesker konsulteres på de rette tidspunkter.
  • Beslutninger er baseret på et informeret grundlag.
  • Løsninger indrager flere forskellige individer med forskellige former for beslutningskompetencer.

Det radikal humanistiske paradigme

Beslutningstagerne vil typisk have et meget revolutionær tankesæt. De vil typisk være imod hierarkier og imod at individer ikke bliver hørt. Beslutningsformen vil typisk ske igennem at alle interessenter bliver hørt og alle interessenter føler at deres stemme er blevet hørt.

Beslutningstagerne vil tolke verdenen som subjektivt og deres modeller vil tage udgangspunkt i individet.

I udviklingsarbejde (Hirschheim & Klein 1989) vil beslutningstagerne typisk søge et samarbejde med fagforeningerne som organisationen har forbindelser til.

Fra en overordnet videnskabelig tilgangsvinkel vil der være tale om at de skrifter som Karl Marx skrev i sin tidlige periode.

Værdiskabelse:

  • Beslutninger og værdi er kollektive anliggender.
  • Værdi skabes ved at frigøre organisationen fra båndene som hierarkiet skaber.
  • Det er ikke penge som betragtes som den primære værdi som enterprisearkitektur programmet eller it-udviklingen skal medføre.

Det radikal strukturalistiske paradigme

De beslutningstagere som findes i paradigme vil typisk have synspunkter som kan relateres til Marxismen. Beslutningstagerne mener at der vil være tale om en verden som kan styres af en model fx klassekampen. I beslutningssituationer i forhold til it-udvikling og enterprisearkitektur vil der være tale om at beslutningstagerne vil værdsætte involvering af fagbevægelsen og at alle hensyn tages for at værdier som understøtter at ”arbejderne” overtager produktionsapparatet.

Værdiskabelse:

  • Løsningerne skal tage hensyn til at medarbejderne overtager produktionsapparat.
  • Arbejder repræsentanter skal udvælges i forhold til styregrupper og beslutninger som træffes skal være præget af at understøtte kampen om at arbejdernes repræsenter kommer til at have et større beslutningsråderum og kompetence.

Konklusion

Enterprisearkitektur programmets evne til at skabe værdi kommer an på, hvordan det er i stand til at kunne imødegå de forventninger som interessenterne og (især) beslutningstagerne har. Derfor er det ekstra vigtigt at chefarkitekten aktivt arbejder med at sprede sit netværk til at inkludere de enkelte beslutningstagere så han eller hun har mulighed for at kunne undersøge hvilke grundholdninger som interessenterne har.

Kilder

Burrell, Gibson, and Gareth Morgan. “Sociological Paradigms and  Organisational Analysis – Elements of the Sociology of Corporate Life.” Heineman, 1979.

Hirschheim, Rudy, and Heinz K. Klein. “Four Paradigms of Information Systems Development.” Commun. ACM 32, no. 10 (October 1989): 1199–1216. doi:10.1145/67933.67937.

En mening om “Værdiskabelse igennem EA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s