Ledetråde for arkitekturarbejdet

I 2003 blev ”Hvidbog om IT-arkitektur” udgivet af det daværende IT- og Telestyrelsen med henblik på at sætte gang i udarbejdelsen af et rammeværk som den offentlige sektor kunne gøre brug af med henblik på at understøtte bedre samarbejde på tværs af organisatoriske skel med henblik på at understøtte en bedre digital oplevelse for borgerne. Ligeledes havde OIO-rammeværket til hensigt at understøtte udviklingen af en effektiv offentlig sektor i forhold til at automatisere forskellige processer som før blev behandlet manuelt.

I hvidbogen beskrives der følgende 10 ledetråde som er relevante at arbejde med IT-arkitektur (Enterprisearkitektur) i den offentlige sektor.

Ledetrådene for arbejdet med enterprisearkitektur

De ti ledetråde er citeret fra Hvidbogen om IT-arkitektur (side 34):

  1. Den serviceorienterede arkitektur bør være paradigme for offentlige IT-investeringer, der skal bidrage til sammenhægende digital forvaltning.
  2. Perspektivet er, at alle myndigheder og institutioner over tid bliver i stand til at deltage aktivt som aktører i serviceorienterede arkitektur.
  3. Den nationale IT-arkitektur bør være laveste fællesnævner, som giver plads til at bygge ovenpå (en fælles minimalarkitektur eller dogmeregler).
  4. En given IT-arkitektur skal afspejle forretningens vision og samtidigt nogle nødvendige valg. Der skal være bred opbakning bag sådanne valg – og helst konsensus.
  5. Den nationale IT-arkitektur bør overholdes, hvor der er reelle forvaltningsmæssige/forretningsmæssige behov og med udgangspunkt i forretnings-analyser, der viser, at det kan betale sig.
  6. Det er ikke hensigten, at alle gamle systemer skal skrottes, eller at alle nu skal til at benytte samme platform. Men omvendt er der ingen systemer, der på forhånd er fredet.
  7. Arkitekturarbejdet bør skride pragmatisk og iterativt frem. Der skal både tages beslutninger, der giver kortsigtede gevinster og beslutninger, sikrer den langsigtede strategi.
  8. IT-arkitektur bør respektere nærhedsprincippet, det vil sige, at beslutninger skal træffes på lavest mulige politiske / administrative niveau.
  9. Arkitekturprogrammet skal koordineres med tilsvarende arbejde på internationalt plan, og Danmark bør forholde sig proaktivt til det internationale standardiseringsarbejde.
  10. IT-arkitekturarbejdet omfatter blandt andet en række anbefalinger og krav vedrørende standarder som publiceres på oio.dk.

Hvad der egentlig menes

Jeg kan med et udgangspunkt i den kommunale sektor se følgende anvendelses muligheder for de 10 ledetråde.

Byrådet har retten til at træffe beslutninger som påvirker kommunen herunder prioriteterne i kommunen og de processer som skal IT-understøttes. De er med andre ord det laveste politiske niveau for at træffe valg for forretningsarkitekturen. Det vil typisk også være byrådet som træffer beslutninger om investeringer i kommunens organisation.

Det betyder også at den lokale IT-leder skal kunne foretage beslutninger om den specifikke IT-løsnings arkitektur og derigennem også muligheden for at påvirke enterprisearkitekturen. Det vil med fordel vise sig relevant at udpege en central person i kommunen som har det centrale ansvar set i forhold at fastsætte rammerne for kommunen og forretningsenhedens enterprisearkitektur.

De generalister og specialister som kommunen ansætter med henblik på at understøtte udviklingen og udbredelsen af kommunens enterprisearkitektur. Det vil typisk være en enhedschef eller en kontorchef. Derunder vil der typisk være en eller flere af de førnævnte generalister og specialister som arbejder med projekter og med at implementere rammeværket.

Pragmatik

Kontorchefen eller chefarkitekten bør arbejde på at få så mange projekter skal vurderes af arkitekturenheden med henblik på at få IT-projekterne til at understøtte implementeringen af ny enterprisearkitektur.

Der er også projekter som kan vise sig irrelevante at få vurderet eller håndhæve principper og standarder overfor af den grund at det ikke kan betale sig for kommunen at implementere løsningerne. Det kunne fx være i situationer hvor en eller flere forretningsenheder ønsker at få udarbejdet enkelte integrationer til et bestemt system uden om anvendelsen af en enterprise servicebus. I en sådan situation bør enterprisearkitekterne som indgår i arbejdet med evaluering af de forskellige projekter skal kunne vurdere at nogle af projekterne ikke skal vurderes.

Projekter kan evalueres mere end en gang, og i den forbindelse kan store projekter evalueres mere end en gang afhængig af den fase som projektet befinder sig i. Store projekter kan blive påvirket på baggrund af ændringer i kommunens strategi, og på baggrund af dette giver det mening at arbejde med teknologierne.

Internationale standarder

Kommunens enterprisearkitekter kan der, hvor det viser sig relevant anvende internationale standarder. Et eksempel kunne være implementering af ISO/IEC 38500. Disse standarder kan bruges i forhold til at understøtte at udvikle kommunens modenhed for anvendelse af informationsteknologier. I den forbindelse er det en forudsætning at desto højere modenhed en organisation har, desto mere realistisk er det at kommunen får skabt reel værdi ved implementeringen af informationsteknologier. På visse områder kan det vise sig at være en taktisk eller sågar en strategisk fordel at kommunen investerer i internationale standarder med henblik på at modne kommunen brug af informationsteknologier.

Konklusion

Det er op til ledelsen i kommunerne at forankre enterprisearkitektur det rette sted i organisationen, så de IT-løsninger som kommunen vælger at investere i også dækker kommunens reelle forretningsbehov. Det betyder at forskellige niveauer inden for udarbejdelsen af arkitektur i kommunens organisation skal være på plads.

I 2003 udkom bogen ”Hvidbog i IT-arkitektur” opstiller 10 punkter som er værd for kommunerne i Danmark at anvende, når IT-arkitektur skal implementeres i kommunens organisation. De 10 ledetråde er stadig relevante og det viser stadigvæk at være relevant at få implementeret IT-arkitektur i kommunernes organisation med henblik på at understøtte kommunens forretningsbehov dækkes på mest hensigtsmæssigt af informationsteknologierne.

Kilder

  1. Hvidbogen om IT-arkitektur, IT- og Telestyrelsen, 2003.

 

Advertisements

One Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s