Kontorchef Kristoffer Lange fra Digitaliseringsstyrelsen præsenterede indholdet af strategien, hvorefter man gennemgik praksis hos Miljøstyrelsen.

Strategien for IT-styring i staten

Lange kom ind på, at strategien rummer en hel masse ting for IT-fundamentet som Staten har. Hertil bemærkede han at IT-systemportføljen har behov for omsorg og kærlighed. Lange bemærkede at arbejdsgruppen var sammensatte af direktører og andre på ministerielt niveau, hvortil man opnåede erkendelse for at arbejde videre med fundamentet

Lange bemærkede, at man som led af arbejdet med strategien havde taget udgangspunkt i kasseeftersynet. Lange bemærkede, at der havde været nogle observationer vedrørende antallet af IT-systemer og IT-systemer der ikke var styr på.

Lange præsenterede de fem målsætninger, hvor et princip var at staten skal få bedre styr på økonomien der bruges på drift af IT-systemer.

Staten har udarbejdet en IT-styringsmodel, hvor man har ladet sig inspireret af Statens IT. Lange præsenterede den statslige IT-systemstyringsmodel der tager sit udgangspunkt i:

• Forretningsunderstøttelse.
• Teknisk tilstand.
• Dokumentation af viden.
• Økonomi.
• Kontrakter og sourcing.
• Sikkerhed.

Mellem hver af de ovenstående punkter har de alle forbindelser til udarbejdelse af handlingsplanerne. Ifølge Lange skal hvert ministerområde og mange styrelser udarbejdelse en såkaldte IT-handlingsplaner.

Lange kom ind på, at topledelsen skal gå forest for at gøre øvelsen bæredygtig. Topledelsen i ministerierne og styrelserne skal i review med Statens IT råd med henblik på gennemførsel af et review.

Praksis for IT-styring i Miljøstyrelsen

Digitaliseringschef Morten Kildevang Jensen fra Miljøstyrelsen præsenterede sine besyv i forhold statslig IT-styring, og Jensen bemærkede, at man havde startet et år før tid, da man var blevet udvalgt til et frivilligt review. Jensen bemærkede, at det er en øvelse som tager lang tid og det tager ikke bare en uge, det handler om at plante et frø hos direktionen. Det handler, ifølge Jensen, om at skabe værdi og det handler om at skabe IT-sikkerhed. Jensen bemærkede, at IT-sikkerhed er driveren for at komme videre. Jensen bemærkede, at der på nuværende tidspunkt 133 systemer, men tallet er usikkert. 10 af systemerne er meget kritiske, og der findes en decentral ejerskab hos Miljøstyrelsen. Jensen gjorde opmærksom på, at man i Miljøstyrelsen havde videreudviklet modellen og tilføjet “Systemvedligehold og videreudvikling”. Jensen kom ind på, at han ikke bruger ordet legacy, da ordet er værdiladet. For at sælge ideen om enterprise arkitektur og IT-arkitektur samt datamodel, så har han brugt ordet “systemer”, hvilket har givet ham adgang til Miljøstyrelsens direktion.

Der findes mange årsager til at arbejde med fremgangsmåden i Miljøstyrelsen. Nogle af emnerne er der findes mange forskellige systemer, decentralt systemejerskab, forskellig best practice m.v. Jensen henviste til, at den bedste lignelse han kunne komme var at sammenligne fremgangsmåden med at vedligeholde sin bil. Jensen kom ind på, at man har skabt et overblik i Exel, hvor man har brugt en RAG til at vise, hvordan det står til IT-systemerne. Fokus for øvelsen i Miljøstyrelsen er at udarbejde et roadmap, og det har konsekvenser for organisationen, da man skal have uddannet medarbejdere og man skal have placeret ansvar og ejerskab. Jensen bemærkede, at hos Miljøstyrelsen startede man med kortlægning, systemer og dialog med interessenterne.

Konklusion

Staten har valgt at gå videre med at få sat struktur på IT-systemer. Det virker til at strategien fra centralt hold er på plads, altså i forhold til der skal sættes gang i en handlingsplaner i styrelserne og ministerierne. I forhold til casen så virker det til at der er et gap mellem strategien og den praktiske hverdag i mange styrelser. Dermed sagt så mangler der antageligt nogle værktøjer som burde have været tænkt ind i strategien og den centrale handlingsplan.