Silan Sikkut, som er IT-direktør for den estiske stat, præsenterede sine synspunkter om, hvordan digitalisering har hjulpet den tidligere sovjetrepublik til at blive en moderne økonomi. Inden Sikkut kunne præsenterer sine besyv, så åbnede Rikke Hvilshøj konferencen på anden dagen.

Læren fra Estland

Silan Sikkut havde af forskellige årsager ikke nået frem fysisk til konferencen, men han havde mulighed for at præsenterer sit oplæg igennem Skype. Martin Krasnik fra Weekend Avisen blev sat til at styre debatten, og Krasnik præsenterede sin skepsis i forhold til digitalisering. Han gjorde opmærksom på, at han som chefredaktør for WeekendAvisen fokuserede på papir først, men at avisen har en overskudsgrad på 20 %.

Sikkut bemærkede, at man som led af de sidste 22 år har forsøgt at gøre så meget som muligt digitalt. Det hænger ifølge Sikkut sammen med landets størrelse, hvilket stiller krav om, at staten skal være så effektiv som muligt. Sikkut bemærkede, at de fleste ting du kan gøre som borgere, erhvervsdrivende med videre kan foretages digitalt med undtagelse giftemål, skilsmisse og ejendomshandler.

SIkkut bemærkede, at man arbejder med generation seks af IT-ledere, medarbejdere og teams. Dertil talte Sikkut om, at man har fokuseret benhårdt på interoperabilitet af data i den offentlige sektor i Estland. Da man ikke havde råd til at bygge løsningerne individuelt, så byggede man en samlende udvekslingsmodel. Sikkut kom ind på, at man har gjort brug af en lovgivning baseret på “once only” princip der tager sit udgangspunkt den offentlige sektor kun kan spørge borgeren om borgerens oplysninger, hvis den offentlige sektor ikke allerede har viden om emnet.

Krasnik spurgte ind til sikkerhedsspørgsmålet, hvilket Sikkut bemærkede, at forespørgslen kun giver adgang til små “stykker data”, da man har delt databaserne op. Krasnik spurgte ind til det cyberangreb, som den estiske stat var udsat for et par år tilbage. Sikkut kom ind på teknologier kun er et perspektiv, det handler også om procedure. Sikkut bemærkede, at der er tale om at det logges og dokumenteres samt udstilles, hvem der haft adgang til borgernes individuelle data. Sikkut nævnte, at man satte gang i denne omstilling inden for det estiske sundhedsvæsen og siden da har man rullet ændringerne ud til andre dele af landets offentlige sektor.

Krasnik spurgte ind til om borgerne i Estland har ejerskab over data, og han bemærkede, at han ikke det var tilfældet, hvis borgerne kun havde adgang til at, se hvem der bruger det og hvorfor. Sikkut bemærkede, at der er tale om semantik, men der er tale om man har mulighed for se, hvem der bruger data og man kan ansøge om indsigt i, hvad den offentlige sektor bruger de omtalte data til.Sikkut bemærkede, at Estland har lånt en del ideer fra Danmark, men at den vigtigste tilgang til IT-sikkerhed og anvendelse af digitalisering kommer fra uddannelse af befolkningen i, hvordan man anvender IT og digitalisering rigtigt. Sikkurt bemærkede det især er uddannelse inden for sikkerhed der er vigtigt. Derfor uddanner det estiske uddannelsessystem borgerne i anvendelse og sikkerhed ved brug af IT-løsninger.

Herefter blev direktøren for Digitaliseringsstyrelsen for at interviewe hende om historien om Estland og hvad Danmark kan lære fra Estland. Direktøren kom ind på, at Estland ikke ligger nummer et inden for offentlig digitalisering, og en af årsagerne til at esterne har klaret sig så godt, så skyldes det at de ikke har “legacy” lovhjemmel. Krasnik spurgte ind til ejerskab af data, hvortil direktøren bemærkede, at hun ikke helt observerede at borgerne i Estland ejer deres egne data. Krashnik spurgte ind til om transparens i den offentlige sektor, hvor det virker til at Estland er forud, hvilket direktøren kunne bekræfte, at man også var begyndt at arbejde på i Danmark. Direktøren omtalte den danske fremgangsmåde fortjener ros også fra esterne, da den danske offentlige sektor har fået pushet virksomheder og borgere over på de digitale kanaler, hvilket ifølge direktøren vækker misundelse i Estland.

Direktøren for Digitaliseringsstyrelsen kom ind på, at ændringen ved hjælp af de digitaliseringsklare love kræver en omfangsrig kulturforandring. Denne skal opnås ved hjælp af efteruddannelse og der oprettes en ny (bureaukratisk) enhed til at fortælle de andre enheder, hvordan lovgivningen skal skrives.

Digital dannelse

Krasnik interviewede Søren Pind vedrørende Søren Pinds syn på digital dannelse. Søren Pind bemærkede, at dannelse ikke er endeligt defineret, og det er Pinds opfattelse at dannelse og ansvar er vigtige i et frit samfund som det danske.

Søren Pind kom ind på, at der med rettigheder følger pligter og det har mange mennesker glemt. Herefter kom Søren Pind ind på, at han havde en drøftelse med et par forskere, hvor det viser sig at man mener at op mod 10 % af dem som ytrer sig på netmedier har ønsker om at omstyrte samfundet. Søren Pind bemærkede, at big tech virksomhederne har stor indflydelse og det er en problemstilling for samfundet, da det også betyder at big tech virksomhederne har stor magt.

Søren Pind bemærkede, at man havde en kultur før digitaliseringen kom man ind på, at den offentlige sektor var meget uformel og havde få strukturer. Derefter kom han ind på, at med digitalisering skulle man strukturer organisationen på, og dette er i konflikt med hinanden. Pind efterlyste en diskussion om den offentlige sektors adgang til borgernes data.

Søren Pind og Krasnik kom ind på Pinds tanker om et filosofikum på de videregående uddannelser og det at understøtte borgernes dannelse inden for skriftlig fremstilling, filosofi og datalære.

Konklusion

Det ser ud til at Danmark kan lære meget af Estland inden for digitalisering. Ligeledes  virker det til, at den offentlige sektor vil anvende mere bureaukrati for at lave digitaliseringsparat logvigning og “slutmålet” med fremgangsmåden endnu ikke er helt defineret. Søren Pind kom til gengæld med nogle interessante perspektiver på, hvordan han gerne så at samfundet skulle se sig ud i forhold til håndtering af digitalisering.