Interoperabilitet i den europæiske luftfartsbranche

Eik Kristensen stod for foredraget og han repræsenterede Copenhagen Airports på EA Summer School.

Copenhagen Airports

Eik kom ind på, at man i luftfartsbranchen har et udpræget behov for at kunne udveksle data med hinanden og sikre interoperabilitet mellem IT-systemer, leverandører og passagerer.

Virksomheden har 29 millioner passagerer om året (2017 tal) og det svarer sig til ca. 80.000 passagerer om dagen (2017) tal. Copenhagen Airports har cirka 1700 deltagere og alle samarbejdspartnere anvender det samme “local area network”. Eik kom ind på, at man har valgt at foretage en segmentering af netværket, hvor forskellige aktørere er inde over med henblik på at kun de relevante brugere har adgang til netværket.

Ifølge Eik består alle lufthavne af to ting:

  • Lufthavnen d.v.s startbarner og landingsbaner, kontroltårn, bagage håndtering og sikkerhed.
  • Lufthavnen er også et shopping center. Ifølge Eik er kun Field’s et større shopping center end Copenhagen Airports.

Luftfartsbranchen er bygget på standarder

Standarderne tager deres udgangspunkt i ICAO konferencen i Konferencen i Chicago fra 1944. Standarden opdateres løbende, når det viser sig nødvendigt. Standarden blev implementeret i EU via lovgivning og i Danmark via lovgivning.

Change management

Copenhagen Airports oplever at på grund af standarderne og sikkerhedsniveauet, så skal bestemte dele udskiftes ud fra et relativt strikt change management setup, hvor mange dele skal testes over flere omgange inden det kan tages i brug. Eik gjorde brug af et eksempel med udskiftning af et tastatur i et kontroltårn. Den strikte tilgang til “change management” kræver at processer og lagrer lever op til relevante udskiftninger.

SWIM

Udviklingen er SWIM er nødvendigt med henblik på en mere effektiv udnyttelse af luftrummet. Eik gjorde opmærksom på, at man ikke bare kan tage udgangspunkt i punkt-til-punkt integrationer. Dette skyldes at der er mere end 71 flyselskaber der flyver til og fra Copenhagen Airports alene. SWIM som står for system-wide information management er nødvendigt for effektivt at dele informationer mellem interessenterne i luftfartsbranchen. SWIM er blevet designet som et stort distribueret informationssystem, som ifølge Eik, er bygget op om en service-orienteret arkitektur. På trods af navnet SWIM, så mener Eik, at der ikke er tale om et system (IT-system), men et applikationsarkitektur mønster.

Eik kom ind på at SWIM stammer fra et fælles europæisk projekt kaldet SESAR. Eik gjorde opmærksom på at SWIM og luftfartsbranchen generelt lider af en manglende fungerede “identity providers”.

Ifølge Eik er en SWIM service en måde at transportere data og på sin vis fungere SWIM-services som et oplæg til en egentlig reference-arkitektur.

Standardiseringsarbejdet

Ëik kom herefter ind på at der findes forskellige referencemodeller og reference-arkitekturer inden for luftfartsbranchen, men der mangler nogle relevante reference-modeller og reference-arkitekturer for styring af lufthavne. Disse er dog, ifølge Eik, ved at blive udarbejdet i Europæisk regi.

Teknisk infrastruktur

Eik kom ind på, at Copenhagen Airports, forsøger at være bimodal i forhold til styring af sin digitale infrastruktur. I forbindelse med drift og styring af den digitale infrastruktur, da kom Eik ind på de forskellige prioriteringsniveauer som anvendes i Copenhagen Airports. Hertil bemærkede Eik, at Copenhagen Airports anvender åbne standarder i forhold til udveksling af data, men disse standarder samtidigt skal være modne og anvendelige inden for lufttrafikken.

IT betyder ingenting

Eik brugte en reference til Nicholas G. Carrs bog med titlen “Does IT Matter” (2004) med henblik på, at IT er anvendeligt, men fokus bør være på forretningsdrift. Eik bemærkede, at fokus også er på kultur og strategi vedrørende implementering af forretningsstrategien og opretholdelse af virksomhedens drift. Især havde Eik fokus på deling af viden og informationer i virksomheden som værende særdeles relevante for at fx Copenhagen Airports fungerer som den gør. Eik bemærkede, at enterprise arkitekter i særdeleshed skal være klar over virksomhedens kultur.

Enterprise arkitekturs rolle

Eik kom ind på at det er nødvendigt for enterprise arkitekter at arbejde med identificering af virksomhedens behov og “pain points”. Ligeledes er det nødvendigt for enterprise arkitekten at have styr på sin projektleder-værktøjskassen og forstå forretningskonteksten. Sidst men ikke mindst er det nødvendigt for enterprise arkitekten at forstå teknologierne der anvendes i virksomheden og kunne vurdere om anvendelse af teknologierne til de specifikke formål er relevante.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: