Boganmeldelse af Vestas: Verdensmester for enhver pris

Jeg har haft fornøjelsen af bogen “Vestas: Verdensmester for enhver pris”. Det er på mange måder en god bog, som for en enterprise arkitekt vil være svær at slippe. Fortællingen byder på strategiske problemer og problemer med innovation, produktion og efterfølgende service. Derudover opstår en række udfordringer for virksomheden blandt andet ved at flere ledende medarbejdere begynder på forskellige former for spekulation i opbygningen af vindmølleparker.

Fortællingen begynder tilbage ved den oprindelige grundlægger af den virksomhed som blev til Vestas, hvortil men din læser bliver introduceret for de kriser som Vestas har været igennem op til og lige efter fyringen af Ditlev Engel.

Vestas blev oprindeligt stiftet kort efter anden verdenskrig, hvor virksomheden specialiserede sig i udvikling af husholdningsmaskiner. Over en periode i 50erne og 60erne begyndte Vestas at arbejde med udvikling af vindmøller, hvor den daværende ledelse fik opbygget en forretningsdivision (med tilhørende fabrik) der producerede. På baggrund af en stor kunde i USA får økonomiske problemer, da bliver den daværende familieejede ejerleder virksomhed nødt til at opsøge hjælp hos sine kreditorer. Det fik den konsekvens at kreditorer satte ejerlederen uden for indflydelse i forhold til udvikling af virksomheden og den daglige drift, hvorfor familiemedlemmerne også fik forment adgang til bestyrelsen. I mellemtiden havde Vestas været igennem en række udfordringer herigennem frasalg og ekspansion, hvor man til sidst i 1970erne måtte sande at en konkurs blev nødvendig, da Vestas ikke kunne betale sine kreditorer, hvilket skyldtes nogle uheldige dispositioner i forhold til en amerikansk kunde og skiftende amerikanske tilskudsordninger. En gruppe jyske forretningsmænd samler kapital nok til at få købt aktiver ud af konkursboet, hvorfra virksomheden Vestas Wind Systems blev etableret.

De nye ejere påbegyndte arbejdet med udviklingen af selskabet i forhold til opdyrkning af markedet for vindmøller i Danmark og sidenhen Europa. Vestas oplever herefter en periode med samme direktør på en periode over 15 år, hvor blandt andet Henrik Nørremark (senere finansdirektør) ansættes. NEG Micon søger op fusion med Vestas, da NEG Mecon oplever likviditetsproblemer.

I 2000erne ansættes Ditlev Engel med henblik på at sælge ideen om vindkraft til verdenen, så Vestas kunne få bedre muligheder for at byde på vindmølleprojekter og på den måde sælge møller. Det virker for en kort stund til, at den nye direktør er i stand til at sælge ideen om vindkraft, hvor Vestas kan leverer innovative løsninger inden for. Engel får defineret et nyt strategisk paradigme for Vestas som tager sit udgangspunkt i vækst som skal indfries inden 2015, men som det senere viser sig urealistisk.

Kort efter indtræffer finanskrisen og Vestas teknologiudvikling og produktion kommer ude af trit med kundernes ønsker i forhold til produktegenskaber og kvalitet. Bogen beskriver herefter en række situationer der gør, at Vestas bliver udfordret og topledelsen begynder at træffe beslutninger der senere får stor betydning for om Vestas kan overleve som virksomhed. Hertil oplever Vestas gentagende problemer med kvaliteten af de møller der udvikles og masseproduceres, hvilket til sidst udgør et stort problem for Vestas. I bogen henviser man til et ”råb højt møde” mellem produktion og forskning- og udvikling.

Bogen giver også indsigt i, hvordan bestyrelsen arbejdede i Vestas. Historierne, der præsenteres i bogen, giver indtryk af det ikke var hele historien som direktionen fremlagde for bestyrelsen som led de strategiske projekter, og ligeledes virker det til at bestyrelsen enten ikke har forstået eller skabe sig et indblik i, hvordan de forskellige cashflows til etablering af vindmølleprojekter har påvirket Vestas.

Styrker

Bogen er velskrevet og den giver et godt indblik i, hvordan Vestas har været styret på et strategisk og på et operationelt niveau. Bogen giver ligeledes et indblik i, hvordan topledelsen i Vestas opførte sig i forhold til at udarbejde en strategi og efterfølgende retningslinjer.

om, hvordan vindmøllebranchen fungerer i forhold til mølleproducenter og projekt-virksomheder der har til hensigt at opbygge vindmølleparker og efterfølgende at sælg

På sin vis giver bogen også et indblik i en branche der i meget følsom for lovgivning og korrekturer. Hertil giver bogen også en række observationer af dem.

Bogens inddeling gør det muligt at danne sig et overblik over, hvordan de mange aktører i og omkring Vestas agere i forhold til virksomhedens forskellige kriser, og bogen giver et klart indtryk af Vestas befinder sig på et marked, hvor der er potentiale for mange kriser, hvilket skyldes en række forskellige faktorer:

  • Vigende støtte til projektmagerne og vindmølleejerne på de forskellige markeder.
  • Hård konkurrence på henholdsvis pris og kvalitet.
  • Høje krav fra aktiemarkedet besværliggør mange af Vestas taktiske manøvre.
  • Høje krav om likviditet gør det svært for nye projekter at få finansiering, og det gør det svært for Vestas at få afsat sine møller.
  • Dårlig styring af virksomhedens værdikæde (supply chain), og en række kortsigtede ledelses dispositioner skaber et unødvendigt pres på Vestas.

En af bogens mange styrker er, at forfatterne til bogen har anvendt en del forskellige kilder til at skildre, hvordan situationerne har været i topledelsen af Vestas.

Forfatterne har anvendt afhøringsrapporter fra politiet som kilder i forhold til de forhold der involverer Vestas regnskabspraksis og sagen mod Henrik Nørremark (finansdirektør). Anvendelsen af disse kilder giver bogen en fin troværdighed i forhold til afdækning af en af de mere kulørte sager i dansk erhvervshistorie.

Svagheder

Bogen har også sine svagheder. En af disse er at bogen er relativt lang i forhold til den information som læseren får ud af bogen ved læsning. Bogen ville antageligt kunne forkortes op mod 50 sider og samtidigt gøre bogen bedre.

I bogens kapitler henvises der kun sporadisk til kilder i fortællingen om Vestas, men til gengæld findes der et appendiks til bogen, hvor samtlige kilder står opført. Fremgangsmåden vurderer jeg som en svaghed, da det giver anledning til at antage at de forskellige kilder ikke kan henvises direkte til en eller flere af de historier der bruges i fortællingen.

Analyse

En enterprise arkitekt kan bruge bogen ”Vestas: Verdensmester for enhver pris” til at danne sig et indblik i, hvordan multinationale virksomheder i krise agere. Ligeledes kan bogen give enterprise arkitekter ideer om, hvordan relevante systemer til håndtering af compliance (regnskabsregler, direktionsreferater, projekt- og investeringsforslag) præsenteres for bestyrelserne og ikke mindst direktioner.

Enterprise arkitekter kan også få indsigt i, at selvom der findes gode kontrolsystemer, produktionssystemer, kvalitetssystemer, kunderelationssystemer med flere, så vil systemerne ikke kunne bruges til meget, hvis der findes en vilje i direktionen og bestyrelsen til at overskride beføjelser og forbryde sig mod praksis og lovgivning. Enterprise arkitektur kan til gengæld bruges til en række forskellige elementer i forhold til vurdering af, hvordan en virksomhed kan og bør etablere sig på markeder med videre, hvilket Vestas også så ud til at lide af i forhold til problemerne med internationalisering og opfølgning på joint-ventures, partnerskaber og ikke mindst datterselskaber. Et konkret eksempel, hvor Vestas kunne have gjort aktivt brug af enterprise arkitektur ville have været i situationen, hvor virksomheden skulle fusionere med NEG Micon. Et andet eksempel ville være ved etableringen af Vestas service-forretning samt situationen, hvor Vestas indgår et joint-venture med Mitsubishi. Selv med ”coherency management”, så ville Vestas ikke være i stand til at undgå de problemer som direktionen og som bestyrelsen via sin inaktivitet fik ført Vestas ud i.

Konklusion

Bogen giver læseren et godt indblik i de aktiviteter, personer og udfordringer der har været i Vestas igennem tiderne. Enterprise arkitektur kunne bruges strategisk i Vestas, men selv med elementer af ”coherency management”, så ville Vestas ikke havde undgået de problemer, som Ditlev Engel og Henrik Nørremark skabte for virksomheden.

Kilder

Dyrekilde, B., & Christensen, J. (2017). Vestas: Verdensmester for enhver pris (1st ed.).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: