Boganmeldelse af OW Bunker

Bogen er skrevet af erhvervsjournalisten Jakob Skouboe. Bogen tager sit udgangspunkt i fortællingen om, hvordan OW Bunker blev etableret og den rejse som virksomheden bevægede sig ud på indtil virksomhedens konkurs.

Bogen er på mange måder spændende læsning især, da der er flere gode observationer om, hvordan kompleksiteten af virksomheden bliver for stor for topledelsen at navigere i og sikre effektive rammer for. Fortællingen begynder ved virksomhedens etablering, hvor der var fokus på transport af varer til og fra skibe i Aalborg havn, og hvor stifteren selv tager sig af de daglige aktiviteter. Virksomheden vokser, og nogle af første medarbejdere overtager virksomheden efter virksomhedens stifter. Virksomheden ekspanderes til at have flere forskellige forretningsdivisioner, og virksomheden går ind i ”bunker-branchen”, hvor mindre tankskibe bruges til at påfylde diesel på store (typisk) fragtskibe. OW Bunker etablerer salgskontorer forskellige steder i Danmark og langsomt udvides virksomheden til at have kontorer og andre faciliteter i udlandet.

Fortællingen kommer derefter ind på, at OW Bunker oplever, at der kan optimeres med cashflowet, hvis man vel at mærke forstår, hvordan man kan spekulere i olie, og dermed hvordan oliemarkedet fungerer. Over tid påbegynder OW Bunker at oprette en egentlig afdeling til denne type aktiviteter der ikke bare omhandler at mindske risici i det meget omskifteligt marked, hvortil det viser sig at blive en egentlig og strategisk indtjeningskilde for virksomheden, dog sker det over et par omgange, at virksomhedens ansvarlige for opgaverne med risikostyring foretager ”fejlvurderinger” af markedets retning, hvorfor det viser sig, at OW Bunker pludseligt får en række økonomiske problemer, og det viser sig samtidigt problemerne er så alvorlige, at virksomhedens overlevelse reelt er i fare; men fortællingen om spekulation ender ikke der, da virksomheden fortsætter med at spekulere. Virksomheden etablerer et olielager i København, da man forventer at bruge olien der er købt dyrt til at stå på lager, hvor man vil opbevare olie ind til det viser sig opportunt at sælge lageret. En af episoderne der er ved at bringe OW Bunker i knæ leder til at finansdirektøren skifter til at være leder for risiko-afdelingen, da risiko-afdelingen foretager spekulationen. Den ledende medarbejder i risiko-afdelingen er, ifølge fortællingen, tæt på at få et personligt sammenbrud, da det står værst til for virksomheden.

Familierne der ejer OW Bunker vælger at sælge virksomheden til en kapitalfond. På mange måder stiller det nye krav til virksomhedens ledelse, men man vælger at fortsætte med den administrerende direktør, direktionen og mellemledere. Ifølge fortællingen, da har virksomheden en kultur, hvor akademikere ofte blev set ned på, og hvor fokus ofte er på gennemførsel af handler og højt tempo fremfor overvejelser af risici og konsekvenser. Virksomhedens forskellige afdelinger arbejder dårligt sammen, og toplederen arbejder benhårdt ud fra en del-og-hersk strategi, hvor al kommunikation går igennem den relevante vicedirektør. Direktionen øjner en mulighed på det singaporeanske marked, hvor man vælger at etablere et datterselskab, hvor en relativt frembrusende medarbejder (med lille uddannelse m.v.) sendes afsted til for at blive direktør. Medarbejderen bliver efter OW Bunkers konkurs dømt for bedrageri og mandatsvindel.

OW Bunker bliver børsnoteret af kapitalfonden, og man vælger i denne omgang ikke at orientere markedet, igennem børsprospektet, om at virksomhedens indtjening var baseret på spekulation. Ligeledes læner kapitalfonden sig op ad, at de eksisterende ledere (og direktion) fortsætter i samme positioner som tidligere. En til flere bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af direktionen evner ikke at deltage i møder på dansk eller møder på engelsk. Den administrerende direktør vælger at forlade bestyrelsesmøder i perioder, når emner han ikke bryder sig om bliver diskuteret, og ligeledes virker det grangiveligt til at op til flere medlemmer af direktionen samt bestyrelsen ikke forstår, hvordan virksomheden fungere. Den administrerende direktør er ikke bleg for at blande sig i de mindste detaljer, et eksempel i fortællingen er, at lederen for risikoafdelingen får udbetalt en bonus der viser sig at være højere end den bonus, som den administrerende direktør får udbetalt. Da direktøren får dette til kendskab, så forsørger han aktivt at bremse udbetalingen af bonussen til medarbejderen, hvilket senere resulterer i at medarbejderen forlader OW Bunker. En af medlemmerne af direktionen besvarer ikke e-mails fra andet end sin mobiltelefon, og e-mails skal helst være korte, da han ikke kan læse teksten på telefonens skærm. Det viser sig samtidigt at der er indført et bestemt pointsystem blandt sælgerne i virksomheden, hvor sælgerne bliver nødt til at tage store risici og fortsætte med at handle for at undgå at blive straffet økonomisk fx ved negative handler. OW Bunker påbegynder ligeledes at spekulere i olie fra Rusland, hvor man ikke forventer at olieprisen vil falde, men hvilket den i kontrast til risiko-afdelingens estimater fortsætter med at gøre.

De store udsving i risikoafdelingen kan ikke længere skjules i OW Bunker, og den tidligere finansdirektør opsiger sin stilling, men fortsætter som leder for risiko-afdelingen, og da OW Bunkers nye finansdirektør fratræder sin stilling på grund af helbredsmæssige problemer, da tvinges den gamle finansdirektør til at fortsætte; denne fremgangsmåde leder til et miljø der reelt nedbryder finansdirektøren. Den tidligere medarbejder der fik opbygget risiko-afdelingen bliver hyret tilbage til virksomheden som ekstern konsulent, men han kan ikke nå at redde virksomheden før kreditorerne stopper. Siden virksomheden bliver børsnoteret, da falder aktien betydeligt, og aktiemarkedets tillid til virksomheden falder konsekvent. Det viser sig dog hurtigt at noget går helt galt, da virksomhedens direktør for datterselskabet i Singapore vender tilbage til hovedkontoret og bekender at begået bedrageri i milliardklassen. Med andre ord så virker det til at rigeligt med problemer for OW Bunker at tage fat på for at skabe en effektiv virksomheden.

Styrker

Bogen har flere forskellige styrker som gør, at bogen er værd at læse. Den første klare styrke er at bogen er velskrevet, og bogen fastholder læseren i et jerngreb. Den anden klare styrke som bogen har er, at forfatterne har anvendt mange kilder for at opnå indsigten i forløbet for OW Bunker. Hertil har bogen klar styrke ved, at forfatterne har anvendt primære og sekundære datakilder.

De mange kilder (primære såvel som sekundære) er klare styrker, når enterprise arkitekter læser bogen, da der kan være mønstre i bogens fortælling der kan bruges til at få andre organisationer og virksomheder til at blomstre fremfor at gå under.

Svagheder

Bogen udstiller nogle svagheder i OW Bunker fx samarbejdet på mellem afdelinger i OW Bunker stort set ikke er eksisterende, men bogen dykker ikke ned i disse problemer, og hvorfor de opstår (herunder motiver m.v.).

Analyse

Bogen giver et godt indblik i, at hvis topledelsen i en virksomhed (inklusiv bestyrelse m.v.) ikke ønsker samarbejde eller fælles udvikling i virksomheden, så kommer det ej heller.

Ligeledes giver bogen et indblik i, at virksomheder med en ekstrem risikoappetit, og hvis topledelse ikke giver mandat til enterprise arkitektur, vil ikke kunne få værdi ud af enterprise arkitektur. Enterprise arkitektur vil i kombination med de relevante mennesker i inden compliance kunne afdække problemer i virksomheden. I visse tilfælde og hvor virksomheden har den relevante kredit hos banker, kreditorer m.v., så vil enterprise arkitektur som metode kunne understøtte udarbejdelse af en strategi og strategiplan for en ”turn-around” for organisationen/virksomheden.

Bogen giver et indtryk af virksomheder kan få noget ud af enterprise arkitektur, hvis topledelsen ønsker at prioritere virksomhedsudvikling og give rum samt mulighed for at facilitere udviklingen af organisationen/virksomheden.

Konklusion

Bogen er spændende læsning der kan give et godt indblik i, hvorfor OW Bunker gik fallit, og et indblik virksomhedens perspektiver som mennesker, struktur, opgaver og teknologier. Det er især fokus på mennesker, struktur og opgaver som bogen behandler. Det er især dette perspektiv der er relevante for en enterprise arkitekt. Det er ligeledes mønstrene som:

  • Manglende samarbejde.
  • Manglende delt vision.
  • Manglende opfølgning.
  • Manglende strategi.
  • Egenrådig ledelse og manglende refleksion.
  • Lavt uddannelsesniveau.

Kilde

Skouboe, J. (2015). OW Bunker: Insidernes fortælling om det dramatiske kollaps. Forlag: Gyldendal Business.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: