Internationalisering af modne små- og mellemstore virksomheder

Malene Myhre (2017) har udarbejdet en Ph.D.-afhandling der tager sit udgangspunkt i de oplevelser som små og mellemstore virksomheder har ved internationalisering af virksomheden. Ph.D.-afhandlingen er velskrevet og i modsætning til den klassiske Ph.D.-afhandling, så består afhandlingen ikke af fem artikler, men den er skrevet sammen til et samlet værk. Det øger læsekvaliteten ganske betydeligt sammenlignet med den mere anvendte model, hvor Ph.D.-afhandlingen har en meta-tekst der binder de fem artikler sammen.

Myhre har gennemført en kvalitativ undersøgelse, hvor Myhre har interviewet beslutningstagere i små- og mellemstore virksomheder om oplevelser og udfordringer ved internationalisering. Ph.D.-afhandlingen har medført nogle interessante observationer for styring af virksomheders internationalisering. Styringen har betydning for, hvordan virksomheden kan opnå konkurrencefordele som led af internationaliseringsprocessen.

Myhre identificerede at internationaliseringen af virksomheden i meget høj grad hænger sammen med den erfaring som virksomhedens topledere har i forhold til internationalisering og ageren på fremmede markeder. Det vil sige desto mindre erfaring og desto lavere uddannelse som lederen af virksomheden har, desto mere besværligt vil det forekomme virksomheden at lade sig internationaliseret. Myhre identificerer i sin Ph.D. afhandling at mange af beslutningstagerne i case-virksomhederne ikke har en uddannelse inden for forretningsledelse (HD, Cand.Merc eller MBA), og uddannelsesniveauet i forhold til internationalisering ikke er blevet undersøgt eller forsket i set ud fra, hvilken rolle som uddannelse kan have for virksomheden. Det kommer til udtryk i nedenstående citat:

“Nevertheless, the role of the education has not been investigated as frequently as some of the factors (Leonidou et al. 1998)” – Myhre (2017, s. 43).

I forhold til at påbegynde internationalisering af virksomheder, da identificerer Myhre også at der er tale om en mentalmodel hos beslutningstagerne i virksomheden. Myhre identificerer, at Axim også havde udpeget netop mentalmodeller som værende relevante i forhold til faktorer der har indflydelse på virksomhedens internationalisering:

“Axim (1988) also found that the manager’s perceptions about the benefits of exporting are “the most significant indicator” of the firm performance (p. 67).” – Myhre (2018, s. 43).

På sin vis beviser Myhre, at Vahlne & Johanson tese om, at det er den psykiske distance mellem virksomheden og markedet der afgør om virksomheden går ind på markedet. Dette kommer til udtryk i nedenstående citat:

“While coincidence and opportunities influence market selection, the data from the cases in question also support the notion that psychic distance is a factor in the foreign market choice. Inexperienced companies with a high level of uncertainty choose markets with close proximity in terms of culture and geographical distance.” – Myhre (2017, s. 159).

Strategiske valg ved entré på markeder

Det er ikke kun den psykiske distance eller produktets kvalitet der kan have en betydning for om en virksomhed får succes på et nyt fremmed geografisk marked. Myhre identificerer at mange små- og mellemstore virksomheder er for hurtige i forhold til valg af agenter, mellemmænd, forretningspartnere og distributører. Det var på mange måder situationer, hvor case-organisationer tog chancer og bare valgte en agent, distributør, forretningspartner eller mellemmænd. Det kommer til udtryk i nedenstående citat:

“Case data demonstrate that many of the companies were too quick to select intermediaries. While they acknowledged the importance of finding the right foreign agent, they were not well prepared for this. Generally they did not spend much time on identifying appropriate agents, alliances or business partners. They simply grasped an opportunity when it was presented. They also attempted to enter several markets at the same time. It has been observed that companies that “accidentally” enter a foreign market are more likely to experience limited growth as they become dependent on accidental orders (Madsen & Servais, 1997)” – Myhre (2017, s. 191 – 192).

Styrker

Værket har mange styrker i forhold til den akademiske kvalitet, når man arbejder ud fra et case-studie med mange case-virksomheder, et såkaldt multipelt case-studie. En af styrkerne er den kvalitative tilgangsvinkel, som Myhre anvendte til at indsamle data om case-virksomhederne. Ligeledes har værket en styrke ved, at Myhre har anvendt noget der minder om en Delphi metode, hvor eksperter inden for internationalisering er blevet adspurgt om de kendte til case-virksomheder der ville kunne bistå med arbejdet.

Blandt styrkerne er, at afhandlingen har en fin opdeling i forhold til kapitler og meta-information om problemformuleringen, teorikapitlet, paradigmevalg, metode, dataindsamling og analyse samt konklusion. Hertil er en af styrkerne er de cases der blev fundet, hvor fokus har været på modne virksomheder. Ligeledes er paradigmevalget også ganske fint, da det er inden for det neopositivistiske paradigme der blevet valgt af Myhre, da hun gennemførte sin forskning.

Svagheder

Værket har meget få svagheder, dog kan en dog fremhæves og den tager sit udgangspunkt i at case-virksomhederne er produktionsvirksomhederne eller fødevareproduktion.

Enterprise arkitektur

Ifølge Doucet et al. (2008) så har alle virksomheder en enterprise arkitektur, men det er ikke alle virksomheder som gør noget aktivt for at udvikle deres enterprise arkitektur. Virksomheder der går ind på nye geografiske adskilte markeder vil ofte opleve, at enterprise arkitekturen skal tilpasses. I forhold til segmentet der behandles i Ph.D.-afhandlingen, da vil den type virksomheder over tid også udvikle komplekse enterprise arkitekturer der skal styres for at få en konkurrencefordel.

Styringen af virksomhedens datterselskaber og forretningsdivisioner bliver ikke mindre af distancen mellem hovedkontoret og datterselskaberne, joint ventures eller konsortier der etableres på markederne. Dette vil til en vis grad også gælde for små- og mellemstore virksomheder der etablerer sig på fremmede markeder. De små- og mellemstore virksomheder kan derfor med fordel opsøge ledere der kan bistå virksomheden med internationalisering og styring af virksomheden. Det betyder også at virksomheder der ønsker at lade gennemgå en internationalisering med fordel kan søge efter de rette leder- og medarbejderprofiler:

  • Erfaring med internationaliseringsprocesser.
  • Erfaring med virksomhedsledelse.
  • Erfaring med at tænke på tværs af strategi, forretning og teknologier (holisme).

Enterprise arkitektur kan bruges i forhold til at skabe en model for at styre virksomheden og dennes datterselskaber. Virksomhedens ledere der ønsker at anvende enterprise arkitektur som et værktøj til at styre virksomheden ud fra bør altid starte med at få formuleret en virksomheds vision, strategi, hvorefter forretningsmodeller, forretningsprocesser, forretningsregler samt driftsscenarier udarbejdes. Derefter bør virksomhedslederen arbejde med at finde de teknologier der skal til for at realisere virksomhedsstrategien. På den måde kan en ambitiøs virksomhedsleder agere enterprise arkitekt ved at realisere Bernards læresætning:

”EA = Strategy + Business + Technology” (Bernard 2012, s. 33).

Konklusion

Myhre har fået udarbejdet et værk der er værd at tage i betragtning i forhold til internationalisering af små- og mellemstore virksomheder der har opnået en vis modenhed. Værket kan også have betydning for anvendelse af enterprise arkitektur i virksomheder der ekspandere ved at indtræde på nye geografiske markeder. Virksomheder der påbegynder en internationalisering kræver styring og styringen kan opnås ved hjælp af enterprise arkitektur ved at ledere tænker holistisk i form af strategi, forretning og teknologier skal være afstemte med hinanden. Virksomheder der påbegynder en internationaliseringsproces kan med fordel udvælge personer med erfaring med internationalisering eller som har en uddannelse inden for virksomhedsledelse og internationalisering, da personerne i de relevante roller i virksomheden (fx forretningsudvikling) vil kunne give virksomheden en bedre entré på det fremmed og geografisk adskilte marked. Myhre identificerede også at små- og mellemstore virksomheder der ønsker at påbegynde internationaliseringsprocessen også skal foretage en prioritering og ikke påbegynde en internationalisering på flest mulige markeder, men i stedet vælge de relevante markeder og påbegynde en koncentreret internationalisering.

Kilder

Bernard, S. A. (2012). An Introduction to Enterprise Architecture: Third Edition. AuthorHouse.

Doucet, G., Gøtze, J., Saha, P., & Bernard, S. (2008). Coherency management: Using enterprise architecture for alignment, agility, and assurance. Journal of Enterprise Architecture4(2), 9–20.

Myhre, M. (2017). The Internationalization Process of Mature Danish Small and Medium-Sized Enterprise: A Qualitative Study. Frederiksberg: Copenhagen Business School.

 

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: