Boganmeldelse af “Roadmapping and strategy in Science, Technology and Innovations: Why Connectivity Matters”

Lykke Margot Ricard fik i 2013 publiceret en Ph.D.-afhandling vedrørende roadmapping og de måder, hvorpå roadmaps kan bruges. Det meste af Ricards afhandling tager sit udgangspunkt i, hvordan roadmapping kan bruges i forhold til planlægning af internationale teknologi-clusters, hvor Ricard har haft sit fokus på samarbejdet mellem den Europæiske Unions forskelligartede agenturer og forskellige udviklere af grønne energikilder. Ricard har i stor udstrækning gjort brug af kvalitative metoder for at indsamle data for eksempel i form af interviews og observations teknikker.

Ricard bruger cirka en tredjedel af sin Ph.D.-afhandling på det mikro-økonomiske perspektiv, hvor hun har gennemført et case-studie af Novozymes strategiplanlægning for lancering af et nyt lægemiddel. Det er min opfattelse klart den bedste del af Ph.D.-afhandlingen, da Ricard kommer ind på ”dynamic capabilities”, planlægningsmetoder og ikke mindst, hvordan planlægningsmetoder kan kombineres med henblik på forbedring af virksomheders strategiske positioner. Det der i min optik gør Ph.D.-afhandlingen interessant er at den omhandler internationale organisationer (EU), men også hvordan multinationale virksomheder kan anvende roadmapping og til dels scenarieplanlægning som værktøjer.

Set ud fra et perspektiv, hvor virksomheder skal skabe konkurrencefordele for at kunne tilkæmpe sig en relevant placering på markedet, da bemærker Ricard, at fokus bør være på mere end blot teknologier, da disse ofte i ringe grad vil give virksomhederne ”capabilities” der ikke nemt kan kopieres. Nedenstående citat indikerer at ”dynamic capabilities” er dem som virksomheder bør planlægge efter:

“In the purest sense of the word, the term dynamic refers to a company’s ability to shape and renew

itself in response to changes in the market environment. The term capabilities, on the other hand,

relates to assets, resources and competences. These must be developed dynamically to meet the

requirements of the changes that occur in the market environment [40]. Thus, it can be stated that

dynamic capabilities are future-oriented processes, whereas capabilities (assets, resources and

competences) are static and relate to competitive advantages in the present [42] in the same way

that complementary assets relate to present commercialization in profiting from technological

innovation [43].” – Ricard (2013, s. 145).

I forlængelse af dette kommer Ricard ind på, at teknologierne alene ikke bør være hovedformålet for planlægningen:

“The key mindset of dynamic capabilities theory is that a superior technology is rarely enough to

sustain competitive advantage in the market.” – Ricard (2013, s. 145).

Da jeg læste afhandlingen igennem, da gjorde jeg en række interessante betragtninger. En af disse betragtninger er Ricards lidt anderledes tilgang til det at udarbejde roadmaps, og tilgangen er lidt anderledes det som kan findes i Phaal & Muller ”Architecture of Roadmaps”, og den er anderledes end den fremgangsmåde der beskrives af Chermack i forhold til udarbejdelse af scenarieplanlægning:

“An exercise of this kind can be conducted as a one-day workshop. However, we do recommend a two-day workshop since it leaves more time for group work and presentations. The role of the facilitator is of great significance; it is important to keep a positive attitude and perceive the workshop as an interactive learning process. Furthermore, the structured and systematic framework ensures a common context that makes facilitating the process easier. It may even provide a starting point for the participants to establish networks in the future based on this shared learning experience. ” – Ricard (2013, s. 130).

Forskellen er bl.a. i forhold til behovet for en facilitator og det at der kun findes behov for en endags workshop til at udarbejde roadmaps.

En anden interessant betragtning, som jeg gjorde, var det perspektiv, som Ricard anvender i forhold til kombinationen af roadmapping og scenarieplanlægning. Ricard identificerer at scenarier bruges til at identificere til forskellige typer fremtidssituationer, som virksomhederne bør forberede sig til:

“The value of combining scenario-building and roadmapping in this exercise is that scenarios allow us to anticipate and prepare for multiple futures while roadmapping enables identifying options for shaping a technology in more than one direction. ” – Ricard (2013, s. 130).

Dog kan roadmaps også bruges på at påbegynde diskussioner vedrørende fremtidsscenarier ifølge Ricard:

“Combining roadmapping and scenario testing proved to be a valuable perspective in the case study presented here. The strategic roadmap identified two important decision points for future strategy regarding which outcomes should be tested using scenario analysis, allowing for a better understanding of the inherent uncertainties within the roadmap.“ – Ricard (2013, s. 180).

Ricard bemærker også at det ikke kun er artefaktet der skabes på baggrund af øvelsen med at udarbejde roadmaps der skaber værdi, da øvelsen også er med til at skabe de relevante interessenter i virksomheden eller på tværs af virksomhederne får mulighed for at identificere muligheder.

“Of course, neither roadmapping nor scenarios are silver bullets. Scholars such as Rob Phaal (Phaal et al., 2003) have argued that the true value of roadmapping lies in the on-going process. We very much agree as roadmapping, albeit a strong tool for decision-making has no miraculous future-telling powers.” – Ricard (2013, s. 130).

En klar fordel i den måde som afhandlingen er skrevet på er heldigvis den glidende overgang mellem hver forskningsartikel, hvor man som læser ikke for den opfattelse at der er tale om en halvfærdigt manuskript. 

Styrker

Ph.D-afhandlingen er velskrevet og den giver et godt indtryk af den forskning der ligger til grundlag for resultaterne. Der findes en del interessante observationer i forhold til offentlig- og privat samarbejde, hvori det offentlige foretager en form for tvær-sektor planlægning. Afhandlingen har også et fokus på, hvordan den enkelte virksomhed kan bruge roadmapping til at opnå strategisk afklaring og planlægning. Der er elementer i afhandlingen der kan kaldes for interessante i forhold til anvendelsen af scenarieplanlægning og roadmapping i kombination. I visse situationer ville man kunne bruge scenarier til at skabe rammerne for, hvilke situationer der bør indgå i det eller de roadmaps, som virksomheden har behov for.

Svagheder

Der er få svagheder i afhandlingen, dog med et fokus på det læsevenlige perspektiv, da kunne afhandlingen antageligt kunne skrives mere koncist end situationen har været tilfældet. Lixtallet er ligeledes højt, men det er svært at forvente andet af en Ph.D.-afhandling.

Enterprise arkitektur perspektiv

Enterprise arkitektur er et fokus på et fokus, hvor strategier, forretningsudvikling og teknologier bliver sat i et samspil. Det samspil kan udtrykkes ud fra Bernards læresætning:

“EA = Strategy + Business + Technology.” (Bernard 2012, s. 33).

I den kontekst er det nødvendigt at enterprise arkitekter kan bistå organisationen med at få sat de relevante planlægningsmæssige rammer fx i form af engagering af forskellige typer interessenter i virksomheden med henblik på udarbejdelse af virksomhedsstrategier og strategisk planlægning. I den forbindelse kan roadmaps og scenarieplanlægning vise sig at være relevante værktøjer. Derfor kan Ph.D.-afhandlingen som Ricard har udarbejdet vise sig at have sin styrke for de fleste enterprise arkitekter.

Konklusion

Ph.D.-afhandlingen har en række kvaliteter, og den indeholder en række observationer der kan bruges af enterprise arkitekter til at skabe de relevante strategiske afklaringer for organisationen. Hertil kan enterprise arkitekter anvende observationerne i Ph.D.-afhandlingen til at foretage strategiplanlægning og dermed omsætte virksomhedens strategi til handling.

Ricard har gjort sig nogle interessante observationer vedrørende kombinationen af roadmapping metoden med scenarieplanlægning. 

Kilder

Ricard, L. M. (2013). Roadmapping and Strategy in Science, Technology and Innovation: Why connectivity matters. Department of Management Engineering, Technical University of Denmark.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: