Enterprisearkitektur byder på muligheden for at kunne opbygge en bedre tilstand for at kunne adaptere og sidenhen adoptere innovationer. Dette er gældende for både forretnings såvel som tekniske innovationer.

Typisk vil der være tale om at enterprisearkitektur programmet er lokaliseret i it-afdelingen (Doucet et al, 2009) og programmets primære fokus er at støtte op om it-afdelingens behov fx igennem overblik over applikationer, processer, strategi, data/information og tekniske standarder. Det er min opfattelse at dette modenhedsniveau for enterprisearkitektur er det mest udbredte, hvis det vel at mærke ikke var for de organisationer der slet ikke har set på at få styr på deres enterprisearkitektur.

En af de grundlæggende antagelser som Doucet et al (2009) præsentere i deres værk så har alle organisationer en enterprisearkitektur, og enterprisearkitekturen skal modnes for at organisationen er i stand til at kunne realisere gevinster i form af  afstemning, omstillingsparathed og forvisning.

En grundlæggende antagelse jeg anvender i dette blogindlæg er, at fokus for identificering af innovationen er at skabe et overblik over teknologier der ville kunne anvendes i organisationen. I sig selv kan teknologi ikke skabe fundamentet for en konkurrencefordel, men anvendelsen af teknologien vil kunne anvendes i forhold til at kunne skabe en konkurrencefordel.

Hype Cycle

En af de fremgangsmåder der anvendes i forhold til arbejdet med at identificere innovation, som organisationer bør fokuserer på kaldes for Hype Cycle. Modellen stammer fra konsulenthuset Gartner Incorporated, og modellen har i og for sig ikke udviklet sig meget siden den oprindeligt blev udgivet. Set fra et systemtænknings perspektiv er modellen ikke særlig god fordi den er statisk, men på den anden side vil jeg argumentere for at selv en dårlig model er bedre end slet ingen, og deri har Hype Cycle sin berettigelse.

 Modellen er opbygget omkring at der findes situation, hvor de forskellige inventioner der findes på markedet omtales i den ene eller den anden form i medierne eller på blogs eller igennem whitepapers eller på et helt tredje medie. Omtalen af inventionerne har indflydelse på, hvordan de forskellige interessenter tænker og gør. Antallet af artikler, blogindlæg og whitepapers der bliver skrevet om inventionen har betydning for, hvorhenne på hype cyclen den findes, og måden som innovationen kan placeres på.

Teknologien skabes

Først opfindes innovationen, og kun ganske få mennesker kender til den, og dermed vil der ofte kun være en meget lille omtale af inventionen, og derfor vil inventionen blive placeret i ”Technology Trigger” fasen. Der er ofte stor usikkerhed om inventionen vil blive mere moden med tiden, og om inventionen understøttes af en leverandør der vil være bæredygtig på lang sigt.

Teknologien beskrives i løse termer, hvilket betyder at der findes en række interessante perspektiver der skal tages hensyn til i forhold til håndteringen af inventionerne.

Højdepunkt for opmærksomhed

På et tidspunkt vil inventionen blive mere moden eller tiltrækker sig mere opmærksomhed på de forskellige kommunikationskanaler. Dette skyldes at flere forskellige medier, konsulenthuse og blogger får kendskab til inventionen.

Det er ofte først på dette stadie at de fleste organisationer får kendskab til at inventionen eksisterer. Det sker især, hvis organisationerne ikke aktivt scanner deres omverden for inventioner der potentielt ville kunne understøtte det Gartner ville definere som værende en konkurrencefordel.

Mange organisationer begynder at investerer i inventionen, hvilket forstærker hypen og på visse områder mindsker springet mellem ”first mover” og mere moderate organisationer.

Hverdagen

Efter en række organisationer har investeret i inventionen vil det ofte være sådan at nogle af de potentielle muligheder der oprindeligt blev antaget at inventionen kunne bidrage ikke kan indfries på kortsigt. Organisationer begynder at droppe inventionen og kanalerne så som blogs, konsulenthuse, medier osv. begynder at omtale inventionen på en negativ måde. Effekten er ofte selvforstærkende, og det betyder at interessenter internt i organisationen kan begynde at ligge pres på en anden tilgang til prioritering og styring af inventionen.

Denne fase er meget kritisk i forhold til at mange af interessenterne med en hvis sandsynlighed vil kræve at inventionen bliver demonteret.

Produktivitet

De organisationer som ikke har droppet den pågældende invention, og organisationen eller virksomheden der udbyder inventionen ikke er gået konkurs vil kunne opleve en hvis produktivitets ”boost”, hvor de lovede fordele som organisationen oprindeligt antog at inventionen ville indfri, så rent faktisk blev indfriet.

Kritisk zone

Efter dette stadie rykker inventionen tætter på det stadie, som konsulenthuset Gartner omtaler som værende stadiet, hvor organisationen bør overveje om den vil blive ved med at anvende inventionen på grund af risici for at inventionen ikke længere understøttes. Hvis der er tale om en teknologi, så vil der opstå øget risici for at organisationen ikke vil kunne vedligeholde inventionen og der samtidigt vil være øget risici for at uvedkommende kan komme skaffe sig adgang til de data der er til rådighed.

Teknologi

N.G. Carr omtaler i sin bog fra 2003, at informationsteknologi i sig selv ikke giver værdi fordi viden om teknologi spredes hurtigt fra organisationer til andre organisationer. Teknologien spredes ligeledes igennem producenterne, uddannelsesinstitutionerne og brancheorganisationerne. Carr omtaler ligeledes at den største del af investeringen og gevinsten ved investeringen går til kunderne, da det ofte føre til prisnedsættelse og ofte vil konkurrenter være i stand til at kunne kopiere det strategiske træk. Det vil som oftest medføre at organisationens mulighed for at hæve priserne begrænses.

Ydermere kommer N.G. Carr ind på at der findes visse økonomiske risici der findes i forhold til at investerer i eksperimentel informationsteknologi. Det er med andre ord forbundet med økonomiske og operationelle risici at indkøbe og implementere ny teknologi og det kan have betydning for den eller rettere de muligheder der findes for, at organisationen kan skabe konkurrencefordele.

N.G. Carr er af den mening at det vil være bedst for de fleste virksomheder at arbejde med at investerer i teknologi der ikke betragtes som værende ny eller revolutionerende, og i stedet fokusere på at investerer i teknologi som har vist sig at være økonomisk korrekte og relevante for den videre udvikling af branchen.

Det er dog ligeledes risici forbundet til at holde fast i en teknologi i for lang tid, hvormed det kunne betyde at det ville lede til enorme omkostninger for organisationen  at afskaffe den forældede informationsteknologiske invention.

Konklusion

Der findes en masse interessante perspektiver på, hvordan inventioner kan udvælges, så organisationer får den størst mulige værdi ved at investerer i den ønskede værdi. Det kan have strategisk betydning, hvis den forkerte inventioner udvælges, og det bliver nødvendigt at organisationens beslutningstagere træffer et strategisk valg omkring, hvordan de forholder sig til en bestemt investeringsprofil, når det omhandler teknologi.

Det betyder at organisationerne kan få brug for at holde øje med de teknologier der findes på i deres omverden og evaluere hvilke af teknologierne der kan anvendes med fordel af organisationen.

Ligeledes bør organisationens beslutningstagere træffe en beslutning om, hvordan aldrende teknologier bør behandles således organisationen kan navigeres uden om risici og eller begrænse sandsynligheden for at de forskellige risici bliver realiseret. En stor del af at udvælge den rette inventionen er at de rette beslutningstagere bliver informeret og at de tager ansvar for at skulle udvælge og implementere inventionen.