Enterprisearkitektur er en tværfaglig disciplin og har mange forskellige anvendelsesmuligheder. Sundhed er en branche som findes både i den offentlige sektor og i den private sektor. I den forbindelse præsenterede fire oplægsholdere forskellige syn på, hvordan de har håndteret problemstillinger og strategier som kan relateres til informationsteknologier og enterprisearkitektur.

De tre første oplæg omhandlende hvordan den offentlige sektor tilgår it-styring og enterprisearkitektur og det sidste indlæg omhandlende, hvordan Falck Healthcare har arbejdet med at formulere en it-strategi for det danske marked.

Virksomhedsarkitektur i Region Midtjylland

Det første oplæg omhandlende blev præsenteret af Henrik Hammer Jordt fra Region Midtjylland. Henrik Hammer Jordt kom ind på, hvordan Region Midtjylland anvender enterprisearkitektur. Henrik Hammer Jordt er leder af arkitekturfunktionen og betragter arbejdet med arkitektur som en rejse. Det har været en udfordring.

Definition af enterprisearkitektur i Region Midtjylland. Henrik Hammer Jordt præsenterede ISO/IEC 42010 (2007) som definitionen for enterprisearkitektur. Standarden er forældet. Jordt kom sidenhen ind på at der essentielt så findes der ikke en god definition på, hvad enterprisearkitektur er.

Region Midtjylland er en politisk ledet organisation, hvilket påvirker de opgaver og den omverden som regionen opererer i. Generelt kan tre opgaver for regionen opstilles, hvilket vil være hospitaler, infrastruktur og miljø, hvor miljø vel at mærke dækker over forurenet jord. Hospitalsvæsnet er komplekst at styre og der findes mange forskellige interessenter og forskellige systemer som påvirker regionens evne til at kunne yde services. Alt i alt har regionen et budget på 27,6 milliarder og størstedelen af disse bruges på sundhedsområdet.

Formålet med enterprisearkitektur er blandt andet at informationssystemerne udveksler data igennem protokoller og grænseflader som overholder internationale standarder. Målsætningen er at skabe en servicearkitektur.

Der findes en række strategier og planer som påvirker de enkelte institutioner. Der findes ligeledes en række forskellige ledelsesniveauer som påvirker Region Midtjylland er i stand til at kunne eksekverer på sin enterprisearkitektur.

”Enterprisearkitekter er typisk meget fokuseret på standarder, standardiserede arbejdsgange osv. Det er et paradoks at arbejde inden for den dynamik som innovation giver og den forventning om at skulle arbejde i systemer med homogene omgivelser” – Henrik Hammer Jordt.

Interessenthåndtering har vist sig at være en problemstilling et eksempel som Jordt kom ind på var overlæger, som typisk har været de bedste elever og studerende, fået de bedste karakterer, selv har valgt deres uddannelse og i øvrigt bedst kan lide at bestemme selv. Det er svært at komme ind som arkitekt (enterprisearkitekt) at fortælle dem at de skal gøre tingene på en bestemt måde.

Arkitektur rammeværk

Set i forhold til hospitaler har Region Midtjylland anvendt et EA rammeværk som er baseret på observationer af amerikanske hospitaler. Generelt kan man udlede at hospitaler virker meget ens på trods af at de findes i forskellige omgivelser.

Regionen virker til at have en særdeles heterogen IT-arkitektur, hvor der findes en del specialiserede informationssystemer som understøtter arbejdsgangene.

Målet for Region Midtjyllands strategi er at Regionen og i særdeleshed sundshedsvæsnet kan bygge sine processer og informationer op omkring den enkelte patient. Udgangspunktet er patienterne.

Målsætningen for Region Midtjylland er at skulle leverer kvalificerede bud på it og organisatoriske problemstillinger. I den forbindelse har EA programmet udarbejdet 16 principper som bruges til at støtte op om anbefalingerne. En af de problemstillinger som EA programmet står overfor er at påvirke de projekter som regionen sætter i søen.

Rammerne for projekterne er EA principperne og det som overdrages til projekterne er ifølge Jordt de standarder som findes i regionen.

Innovationsprojekter er en klassificering som bruges i regionen. Projekter kan anskues som ventures og de er i sig selv innovative, når man forholder sig til Chris Potts. Enterprisearkitekterne (eller it-arkitekterne) har et arbejde med at overbevise de forskellige projektledere om at standarderne er nødvendige at følge for at innovationsprojekterne kan implementeres og omdannes til noget konkret.

I praksis

Arkitekten indgår i en dialog med driftsorganisationen omkring et løsningsdesign. Det har blandt andet hjulpet på problemstillinger med at projektlederne bliver en form for ”kastebold” mellem arkitekturfunktionen og driftsorganisationen.

Værdiskabelse i EA programmet i regionen er ved at tale de sprog som interessenternes sprog, og forståelse af den verden som regionen er i og skabe sammenhæng i den kompleksitet som findes mellem de forskellige  institutioners mål. Værdiskabelse kommer også til udtryk ved at EA funktionen tager lederskabet og får en bedre rådgiver rolle.

Min analyse

Enterprisearkitektur programmet kunne drage fordel af at anvende de tanker som Ross et al (2006) arbejder med set i forhold til standardisering af informationssystemer og integration til organisatoriske processer. Ligeledes kunne EA programmet drage fordel af at arbejde med kompleksitetsteori og støtte op om at arbejde med fremdrift og udvikling af organisationerne mindre komplekse. Det kunne blandt andet komme til udtryk ved at de anvender et værktøj som understøtter en brugervenlig og forståelig indgangsvinkel til de informationer som arkitekterne råder over.

Katalog over nationale standarder for sundhedsområdet

Mads Hjort kunne ikke deltage, han skulle til Berlin. I stedet for kom en kollega til Mads Hjort og præsenterede om standarder for sundhedsområdet. Kollegaen til Mads Hjort kommer fra afdelingen ”Standarder og Arkitektur”. Konsekvensen heraf var af oplægget viste sig meget kort, men der var en del diskussion i selve arbejdet.

422 standarder findes i kataloget. På sigt vil en oprydning af standarderne finde sted. Selve programmet er sat i verden for understøtte loven §193a som blandt andet omhandler standarder i behandling.

NSI (National Sundheds-IT) arbejder med referencearkitektur omhandlende opsamling af data hos borgerne. Der findes flere referencearkitekturer og den overordnede sammenhæng har til formål til at understøtte ministeriets målsætninger for sundhedsvæsnet. Ideen er så at enterprisearkitektur skal understøtte sundhedsvæsnets løsningsarkitektur.

Enterprisearkitektur har til formål til at kunne understøtte en proces for udvikling både internt i sundhedsvæsnet og med det formål at leverandører kan sætte sig ind i hvilke referencearkitekturer som sundhedsvæsnet anvender. Standarder er ligeledes relevante at gøre opmærksom på de gældende standarder. Formålet er selv sagt arbejdet at standardiserer informationssystemer som anvendes i Sundhedsvæsnet. Et fokus for EA programmet er at få afstemt de danske standarder med de internationale standarder.

Der findes 318 snitfladestandarder og specifikationer, 16 referencemodeller, 41 klassifikationer, 36 rammestandarder og 22 andre typer, hvilket som klassificeres som værende vejledninger og lignende.

EA programmet anvender FORM, men ifølge oplægsholderen bruges FORM ikke godt nok. Oplægsholderen var ikke bekendt med hvordan FORM egentlig fungerer for sundhedsvæsnet.

Min analyse

NSI har en kæmpe problem med formidling af standarder. Det virker heller ikke til at der findes en overordnet kommunikationsplan for at kommunikerer viden om standarderne ud til de rette beslutningstagere. Ligeledes vil det være meget svært for EA programmet at kunne høste de lavest hængende frugter, hvis der ikke indføres organisatoriske konsekvenser for at vælge sundhedsløsninger (informationssystemer mm.) som ikke overholder standarderne.

I 2012 havde jeg en samtale med Brian Burke fra Gartner som foreslog at der blev indført en klausul i de ansattes kontrakter om at hvis de forbrød sig mod standarderne som EA funktionen havde specificeret ville der være tale om fyringsgrundlag. Uden der findes organisatoriske konsekvenser som for eksempel at hospitalsdirektører, direktører i regionerne osv. ikke bliver fyret på grund af deres valg omhandlende anskaffelser af teknologier som ikke overholder de nationale og internationale standarder så vil EA funktionen ikke opnå den fornødne slagkraft til reelt at forandre sundhedsvæsnet til det bedre. En samling af de gældende standarder er en begyndelse, men for at staten og regionerne og dermed skatteborgerne virkelig kan høste fordelene af NSI’s EA program så skal compliance på dagsordenen.

EA i projektet Sundhedsplatformen

Frederik Endsleff fortalte om projektet Sundhedsplatformen. Fokus for projektet at erstatte de gældende EPJ systemer og systemer som har til formål at forbedre administrationen. Dertil kommer projektet til at omhandle specialiserede systemer. Fokus er at få et ”standard rammesystem” som skal understøtte ca. 44.000 brugere.

Der findes en række problemstillinger med snitflader til aldrende systemer og der findes i den forbindelse et grundlag for at skulle arbejde med de fremgangsmåder og principper som gælder for agnostiske informationssystemer. Fokus for at projektet bliver sat i pilotdrift i 2014 og projektet skal senest være i drift i 2017.

Sundhedsplatformen vil have store problemstillinger med minimum to ting. Den eneste er at skabe de rette integrationer til aldrende og udaterede systemer og den anden store problemstilling vil være at projektet stiller store krav til standardiserede forretningsprocesser. Dem som kender til historierne om sygehusene og sundhedsvæsnet generelt vil vide at det er noget som er uhyggeligt svære at ændrer på grund af dårlig ledelse i den offentlige sektor.

Sundhedsplatformen baserer sig på OIO-rammeværket og samtidigt har man valgt at arbejde med artefakter som findes i Scott A. Bernards EA3 cube rammeværk. Dermed kan jeg konstaterer at ”projektet” eller rettere programmet som udgør Sundhedsplatformen er bygget op om en ide om Enterprise Engineering.

Sundhedsplatformen som programmet (eller projektet) anvender også it-principper. I Region Sjælland  har man ikke EA principper.

”Sundhedsplatformen suger en masse kraft til sig” – Frederik Endsleff (2013)

De to regioners enterprisearkitektur funktioner bruge programmet til at skabe opmærksomhed på de problemstillinger som skal håndteres for at de to regioner får en fornuftig enterprisearkitektur i forhold til informationssystemer og forretningsprocesser.

Min analyse

Det er et meget stort ”projekt” som er sat i søen. Det må være tale om et program med mange forskellige leverancer og mange forskellige snitflader til Region Sjælland og Region Hovedstadens EA-funktioner. Programmet vil opleve store udfordringer i forhold tilpasning af forretningsprocesserne, hvilket skyldes den dårlige ledelse som ofte kendetegner den offentlige sektors del af sundhedsvæsnet. Den dårlige ledelse mindskes ikke af at der er tale om to politiske organisationer som samarbejder (Region Sjælland og Region Hovedstaden). Fokus på Sundhedsplatformen kan være en god katalysator til at understøtte fokus på, hvordan enterprisearkitektur kan bidrage med værdi til de to regioner og projektet vil nok få en masse opmærksomhed fra de forskellige beslutningstagere uden for den politiske sfære. Ledelsesopmærksom er i udgangspunktet positivt og det kan bidrage til at der kommer bedre styr og mere sammenhæng mellem de ydelser og services som de to regioner producerer.

Med andre ord virker det til at programmet må klassificeres som værende af høj risiko for at fejle og dermed vil ressourcer reelt kunne gå til spilde.

Falck Healthcare

Oplæg af Mikkel Stokbro Holst. Fokus for oplægget var at skabe en ny it-strategi. Tidsperspektivet var at få den formuleret på halvanden måned. Fokus for oplægget var processen for formulering af it-strategien.

Ifølge Mikkel Stokbro Holst er Falck Healthcare den forretningsdivision som har brugt mindst tid på at arbejde med informationsteknologier og optimering af forretningsprocesser. Healthcare er primært skandinavisk og står for 11% af omsætningen. Det primære marked er Danmark og it-strategien dækker kun Healthcare i Danmark. Falck Healthcare dækker op mod to millioner danskere. Falck Healthcare har en samarbejdsaftale med PensionDanmark som sælger forsikringer til sine kunder.

Healthcare har været igennem en masse merges and acquisition (M&A) situationer og derfor har organisationen en kæmpe sammensurium af applikationer som bruges i de forskellige processer. Typisk har de forskellige klinikker arbejdet med deres egne applikationer.

Mikkel Stokbro Holst så findes der er entreprenant ånd i Falck Healthcare, hvilket har betydning for, hvordan begrebet enterprisearkitektur sælges.

Fokus for it-strategien var at omkostningsreducere og konsoliderer. Men en af de helt store problemstillinger var arbejdet med at få de forskellige klinikker arbejder som selvstændige virksomheder. En konsekvens af dette så har det været meget svært standardiserer datagrundlaget.

Koncerndirektøren Allan Søgaard meldte ud at omsætningen skulle fordobles over fem år for alle Falck koncernes datterselskaber herunder Falck Healthcare.

Først fik de tre personer som var ansvarlige for formulering af it-strategien udarbejdet en fem-trins-raket. (1) Fire scenarier blev udarbejdet, hver af scenarierne blev udsat for en (2) SWOT-analyse og resultaterne blev så (3) kommunikeret ud til leder grupperne i Falck Healthcare. Derefter fik gruppen feedback og så blev it-strategien (4) kommunikeret ud nedad i organisationen. Det sidste trin omhandlende så at der blev udarbejdet et overordnet (5) konceptuelt applikationslandskab. Overblikket blev kommunikeret ud.

Et strategisk overblik som til forveksling mindede om et balance scorecard. Nøgleordene var standardisering, drift og vedligeholdelse.

Fokus for implementeringen af it-strategien ville være en iterativ eller rettere evolutionær tilgang. Det har så den konsekvens at organisationen ville opleve højere omkostninger, men fordelen ville så være at gevinsterne hurtigere ville kunne realiseres.

For at udarbejde et roadmap gennemførte projektgruppen en gevinst analyse. Den bestod af to faser, hvor det første stadie var bygget op omkring, hvor meget værdi der kunne realiseres ved dem, og hvor kompliceret der ville være at udarbejde projekterne og implementerer dem. Den største eksterne parter er PensionDanmark og de har stor indflydelse på Falck Healthcares it-udvikling.

”Det første år handler primært om at få standardløsninger” – Mikel Stokbro Holst.

”I år tre skal vi få skabt en forretningsplatform” – Mikkel Stokbro Holst.

Hurtigt udviklede målsætningen ved projektet sig til at også at dække Sverige og Norge, og der findes ikke garantier for at den tekniske platform kan eskaleres til det Skandinaviske marked.

”Der findes ikke nogen governance struktur. Den er rent person-håndteret. Dermed vil programmet og arbejdet med denne platform med stor sandsynlighed falde på gulvet, hvis nøglepersoner forlader Falck Healthcare” – Mikkel Stokbro Holst.

Min analyse

Falck Healthcare er en spændende case. På visse områder kunne man næsten kalde det for en live case omhandlende Caldwells model. Fokus er dog at skabe en it-styringsmodel som kan understøtte at forandringer ikke går i stå på grund af centrale personer vælger at forlade organisationen.

Konklusion

Det var et spændende arrangement som viste at enterprisearkitektur bliver anvendt meget forskelligt blandt de forskellige offentlige og private organisationer som beskæftiger sig med sundhed. Overordnet set så må jeg erkende at det mest interessante perspektiv som blev præsenteret igennem oplæggene var det som Mikkel Stokbro Holst præsenterede som egentlig omhandlende, hvordan enterprisearkitektur i sit tidlige stadie kan understøtte en organisation transformation med henblik på at effektiviserer organisationen og de services som den leverer til sine kunder.