Arrangementet fandt sted på IT Universitetet i København. Arrangementet bestod af to foredrag, hvor emnet digital ledelse i den offentlige sektor var centrum.

De to foredragsholdere havde  begge dybdegående kendskab til anvendelsen af informationsteknologier i den offentlige sektor. Jimmy Kevin Pedersen (seniorkonsulent ved teknologisk) og Adam Lebech (kontorchef i økonomi- og indenrigsministeriet) stod for de to foredrag.

Oveordnet set fik jeg bekræftet tre fordomme, som jeg har om anvendelse af informationsteknologier og velfærdsteknologier i den offentlige sektor: Manglende ansvar, manglende værdiskabelse og manglende lovgivning om emnet.

Det første foredrag: Digital ledelse i den offentlige sektor

Adam Lebech begyndte sin karrierer inden for digitalisering i 2001. Han startede sit foredrag med en historie om hvorfor det er interessant at se på digital ledelse. Ifølge Adam Lebech har debatten om digital ledelse varet længe. Adam Lebech kom herefter ind på, hvordan Økonomi – og Indenrigsministeriet har været involveret i arbejdet med digitalisering, og hvilke ansvarsområder som ministeriet har i dag.

Økonomi – og Indenrigsministeriet står for konjunktur overvågning og tilsyn af den økonomiske tilsyn. Herudover står Økonomi – og Indenrigsministeriet for digitalisering. Efter Adam Lebech havde forklaret om organisering af ansvar i ministeriet kom han ind på den nuværende statsministers nytårstale og den nuværende regeringsgrundlag, hvor digitalisering blev behandlet. Ud fra Adam Lebechs kommentarer kunne jeg konstatere at den nuværende regering har en omfattende plan for digitalisering af det danske samfund.

Ifølge Adam Lebech var den offentlige sektors økonomi under pres, og der vil være fokus på at der har været faldende indtægter fra for eksempel olien. Det økonomiske pres har betydning for, hvordan den offentlige sektor kan struktureres. og Adam Lebech kom ind på at den demografiske udvikling vil have betydning for, hvordan den offentlige sektor kan få indtægter, og hvordan omkostningerne vil være. Der vil være færre borgere i arbejde og flere borgere som skal have services på grund af de går på pension og deres helbred svækkes.

Adam Lebech kom ind på at væksten historisk set vil være lav frem til 2020. Det har betydning for, hvordan opgaven kan løses smart. Digitalisering og produktionsstigning er interessante emner fordi der findes en målsætning om at spare 12 milliarder indtil år 2020 i den offentlige sektor. 12 milliarder svarer sig til ca. 2 % stigning i produktivitet om året. Hertil kom Adam Lebech ind på nedenstående citat:

”Kan vi få mere ud af de samme ressourcer i den offentlige sektor; kan vi få mere ud af færre medarbejdere inden 2020?” – Adam Lebech.

I forhold til ovenstående citat kommenterede Adam Lebech den effektivitet og størrelse som  den offentlige sektor har i dag, dette kommer til udtryk i nedenstående citat.

”Vi har en af de mest effektive offentlige sektorer i verdenen, og den er samtidigt en af de største i verdenen beregnet i andel af BNP. Hvis vi ikke kan få produktiviteten til at stige i den offentlige sektor i Danmark så får vi strukturelle problemstillinger” – Adam Lebech

Herefter kom Adam Lebech ind på de forskellige digitaliserings projekter som den offentlige sektor har sat i gang med henblik på at opnå en højere grad af effektivitet.

Adam Lebech kom ind på at digitaltinglysning var en succes og det skyldes alene at resultatet nu har medført, at 75% af sagerne behandles fuldautomatisk og der hertil har forekommet en reduktion af årsværk i byretterne med 200 årsværk (fra 300 til 100 årsværk). Herudover har man kunne reducere antallet af medarbejdere, da den offentlige sektor har været i stand til at centralisere sagsbehandlingen et sted frem for 82 forskellige steder i landet.

Adam Lebech kom ind et andet eksempel som hedder ”Fuldautomatiseret sagsbehandling” som blandt andet omhandler udbetaling Danmark. Adam Lebech nævnte eksempler på at de ensartede grunddata kunne genanvendes og afgørelserne i sagsbehandlingen nærmest har kunne afvikles fuldautomatisk. Ifølge eksemplet som Adam Lebech bragte på banen så har Udbetaling Danmark kunne opnå mellem 25 til 100% effektiviseringen af sagsbehandlingen.

Fokus fremadrettet er at finde nye projekter, hvor det vil være muligt at kunne fuldautomatisere. Det påvirker, ifølge Adam Lebech, kerneforretningen for mange institutioner i den offentlige sektor. I forhold til ledelsen af de forskellige projekter som skal være med til at effektiviserer den offentlige sektor kom Adam Lebech ind på de problemstillinger som ofte opleves som led af de overordnede love og retningslinjer vedtages, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat:

”Mange af de projekter som har massiv betydning for digitaliseringen, indgår det ikke som led af grundlaget for det som forhandles i folketinget. Det som forhandles i folketinget og regeringen er kriterierne for ydelserne, men ikke selve administrationen af disse, hvilket giver nogle udfordringer for digitaliseringen. De politiske forhandlinger kan nogen gange have enorme omkostninger at administrere.” – Adam Lebech

Det tredje eksempel som Adam Lebech kom ind på var digital post, hvilket har fokus på at alle virksomheder fremadrettet får tilsendt post fra den offentlige sektor får tilsendt posten digital. Ifølge Adam Lebech er det et eksempel på at den offentlige sektor går fra at have næsten ingen digitalisering til fuld digitalisering i løbet af næsten ingen tid.

Adam Lebech kom herefter ind på, hvordan den amerikanske økonomi har fået indfriet fordele ved brug af digitalisering set ud fra en optik om at digitalisering fører til øget produktivitet.

Produktivitetsstigning i den amerikanske økonomi

Ifølge Adam Lebech har Amerikas Forenede Staters private sektor været væsentlig bedre til at udnytte den digitale-revolution end mange af de europæiske. USA er derfor rigere end Danmark, fordi man har været i stand til at høste produktivitets fordelene ved digitalisering. Ifølge Adam Lebech har det primært været inden for det private serviceerhverv, hvor produktivitets stigningen har været størst. Denne antagelse understøttes af Brynjolffson & Saunders (2009) betragtninger som skildres i bogen ”Wired for Innovation”. Adam Lebech har kommenterede at fokus især har været af forretningsprocesserne i de forskellige typer organisationer, og ifølge Adam Lebech har det primært været ledelsen som har sikret den positive udvikling i forhold til øget produktivitet. Adam Lebech kom med sin betragtning af at den offentlige sektor står overfor en række problemstillinger i forhold til at høste fordelene ved digitalisering ved at ledelsen ofte er decentral.

De problemstillinger som den offentlige sektor står overfor er kulturen, hvor mange beslutninger træffes decentralt. Ifølge Adam Lebech så kræver det at lederne ude i de forskellige offentlige organisationer får de rette værktøjer at arbejde med herunder undervisning. Jeg er af den holdning at undervisning og værktøjer ikke er nok til at de reelle fordele høstes, da det også kræver at beslutningstagerne har de rette kompetencer. Kompetencer opnås ikke kun igennem undervisning og ikke kun igennem generelle værktøjer. Kompetencer opstår også som led af talent, hvilket vil sige at de ledere som findes i den offentlige sektor som ikke kan understøtte udviklingen og implementeringen af velfærdsteknologier og digital ledelse simpelthen bør fyres.

Adam Lebech kom herefter ind på de forskellige trends som har præget digitaliseringsstrategierne fra 2001 og til nu.

Digitaliseringsstrategierne

Adam Lebech opstillede de forskellige trends som har præget digitaliseringsstrategierne.

Siden 2001 og frem har der været tre store trends for digitalisering i den offentlige sektor. Den første trend fra 2001 fokuserede på digitalforvaltning og i og for sig er denne trends stadig gældende sammen med de nyere trends som er kommet til siden. Herefter kom en trend som fokuserede på det offentliges brug på digital kommunikation, denne trend har været gældende siden 2006. Den seneste trend er digital velfærd som blev sat gang i 2011.  Det nyeste tiltag, digital velfærd, skal understøtte at borgerne bliver aktive medspillere, hvor borgerne skal have mulighed for at bidrage til velfærden igennem deres samfunds – og hverdagsliv.

Ifølge Adam Lebech er den seneste digitaliseringsstrategi bygget op omkring 24 initiativer, og blandt disse er telemedicin, digitale eksamensbeviser, velfærdsuddannelser og digitale læremidler i folkeskolen til at finde.

En af de målsætninger som digitaliseringsstrategien skal understøtte den servicemindede offentlige sektor. Ifølge Adam Lebech har det medført visse kulturudfordringer blandt institutionerne i den offentlige sektor. Adam Lebech kom ind på den største udfordring for at indfri fordelene ved digitalisering i den offentlige sektor er kulturen, hvilket kommer til udtryk i citatet nedenfor:

”Det er indstillingen blandt myndighederne. Det handler mest om at få borgerne til at gå væk og lade være om at søge om ting fordi det er en omkostning. Det er jo incitamentsstrukturen som ligger i det.” – Adam Lebech

En ting som virker som en barriere for effektiv digitalisering er journaliseringsreglerne, men det er blot en blandt mange problemstillinger som skal behandles i den offentlige sektor.

Det andet foredrag: Digital ledelse og velfærdsteknologi

Digital ledelse og velfærdsteknologier, som foredraget med rette skulle hedde, blev præsenteret af Jimmy Kevin Pedersen som er konsulent ved Teknologisk Institut. Foredraget kom ind på begrebet digital ledelse som værende. Jimmy Kevin Pedersen kom ind på sin definition af digital ledelse som er til at finde i citatet nedenfor:

”Digital ledelse er en ledelsesdisciplin dog med et specielt fokus på teknologi”. – Jimmy Kevin Pedersen

Herefter kom Jimmy Kevin Pedersen ind på nok den største udfordring ved digital ledelse.

”Dette er en massiv kulturel udfordring, det handler om ledelseskultur” – Jimmy Kevin Pedersen

Ledelseskulturen er før blevet behandlet i forskellige fora. I den forbindelse viste Jimmy Kevin Pedersen en model som består af ni forskellige trin. De forskellige trin er opstillet nedenfor:

God offentlig topledelse blev defineret som værende holisme (fokus på hele paletten som står på 9 bud). Først og fremmest (1) skal toplederen afklarer ledelsesrummet med den politiske leder. Herefter (2) skal toplederen tage ansvar for de politiske mål efterleves i hele organisationen. Toplederen (3) skal skabe en organisation som er lydhør og den skal påvirke sin omverden. Toplederen (4) skal skabe en organisation som er en del af en sammenhængende offentlige sektor. Toplederen (5) skal kræve, at organisationen fokuserer på resultater og effekter. Toplederen (6) skal have udsyn og arbejde strategisk med udviklingen af organisationens opgaveløsning. Toplederen (7) har retten til at lede organisationen. Toplederen (8) skal udvise professionel og personlig integritet. Sidst men ikke mindst så skal toplederen (9) værne om den offentlige sektors legitimitet og de demokratiske værdier. Jeg må ærlig indrømme, at jeg blev overrasket over punkt nummer 7, men åbenbart er der en kultur i den offentlige sektor som omhandler at ledelse helst ikke skal finde sted på topledelsesniveau.

Jimmy Kevin Pedersen kom ind på at ovenstående stiller store krav til den offentlige sektor, men ledelse er som regel adskilt fra styring, hvorefter Jimmy Kevin Pedersen kom ind på begrebet styringsparadigmer.

Styringsparadigmer

Det bureaukratiske styringsparadigme som stammer fra Max Weber. Fokus er på en slags nul-fejls-kultur. Fokus leder til middelmådighed, loyalitet og i sidste ende vil der typisk være  svært at understøtte eksperimenter og forsøg ifølge Jimmy Kevin Pedersen.  Jimmy Kevin Pedersen fremlagde en betragtning som pegede på at dette styringsparadigme trives i ministerierne og ikke i de borgernære områder af den offentlige sektor. Herefter kom Jimmy Kevin Pedersen ind på sine betragtninger af styringsparadigmet kendt som new public management og disse kommer til udtryk i citatet nedenfor:

”New public management har været et forsøg på at lære noget af det de private virksomheder gør, altså ved at de kommer tilbage for at købe varer, så kunne det måske være at man decentraliserede noget mere og introducerede en køber – sælger relation og få den politiske administrative ledelse nedtonet og få borgerne til at bestemme udbuddet og få markedsmekanismer med i sin styringsmodel. New public management har trængt sig på også i den offentlige sektor.” – Jimmy Kevin Pedersen

Herefter kom Jimmy Kevin Pedersen ind på den sidste af styringsparadigmerne som han ville præsenterer. Det fag-professionelle styringsparadigme, som er en slags konkurrent til new public management. Styringsparadigmet findes typisk i folkeskolen, forsvaret og universiteterne. Ifølge Jimmy Kevin Pedersen så vil der typisk være tale om sammenstød- mellem det bureaukratiske styringsparadigme og new public management. Dette kommer til udtryk i nedenstående citat:

”Der er daglige sammenstød mellem styringsparadigmerne” – Jimmy Kevin Pedersen

Disse sammenstød har indflydelse på den styringsmodel som anvendes i de forskellige institutioner i den offentlige sektor og det har indflydelse på den måde som institutionerne bliver styret på.

Jimmy Kevin Pedersen kom herefter ind på de velfærdsteknologier som i dag findes på markedet.

Velfærdsteknologier

Der findes en række nye teknologier som kan klassificeres som velfærdsteknologier så som robotstøvsuger, spiserobotter, overvågningsmekanismer af ældre, og robotter som kan bruges til at vaske og gøre rent samt robotter som kan bruges i forhold til rengøring og vask af borgere.
Det er ikke kun disse velfærdsteknologier som er i spil, ifølge Jimmy Kevin Pedersen, så er en række store projekter sat i gang, hvor fokus er på telemedicin, digital booking, internet psykiatri som alle er en del af den plan som er udgivet af staten.

Jimmy Kevin Pedersen kom ind på at der findes en strategi for digital velfærd som gælder for stat, regioner og kommuner i perioden 2013 til og med 2020. Der var fokus på at kommunerne skal sikre at høste effektive arbejdsgange og sikre at dokumentere at frugterne høstes. Ifølge Jimmy Kevin Pedersen så har de danske kommuner allerede  i fuld gang. Jimmy Kevin Pedersen kom med et eksempel på at 17 Sjællandske kommuner har sat 99 projekter i gang som involverer velfærdsteknologier som mobilitet, personlig assistance, rengøring, personlig pleje m.m.

Ifølge Jimmy Kevin Pedersen så er den helt store problemstillinger kulturen. Fokus er på at implementere ”i bund” som skal understøtte at de lokale kommunerne skal arbejde aggressivt og målrettet for at få effekterne helt ud til slutbrugerne, hvor frugterne kan høstes.

Dertil bemærkede Jimmy Kevin Pedersen, at de medarbejdere som har direkte grænsesnit til borgerne også skal med for at velfærdsteknologierne på sigt vil blive anvendt fx SOSU-assistenter, ansatte på plejehjem osv.

En teknisk problemstilling som påvirker mange af de projekter som sættes gang i forhold til velfærdsteknologierne er den dårlige teleinfrastruktur som findes mange steder i Danmark. Den er nemlig utilstrækkelig og gør det svært for mange kommuner at kunne høste fordelene ved velfærdsteknologier som skal være mobile for at kunne høste fordele.

En sidst kommentar som Jimmy Kevin Pedersen kom med i forhold til udfordringer ved at høste fordelene ved velfærdsteknologier og digital ledelse var at lederne ikke tænkte brugsscenarierne for velfærdsteknologierne igennem ud fra en ”end-to-end” synspunkt.

Observationer

Det virkede til at de to foredragsholdere har oplevet en række interessante problemstillinger ved at den offentlige sektor har sat en række forskellige IT og digitaliseringsprojekter i gang. En problemstilling som de to foredragsholdere begge kom ind på var at der ikke findes den fornødne evne hos mange ledere i den offentlige sektor (stat, region og kommune) til at fordelene kan høstes. Det virker for mig som at lederne i den offentlige sektor ofte ikke har ville tage ansvaret på sig set i forhold til arbejdet med at få implementeret løsningerne og sikret sig at løsningerne rent faktisk blev brugt.

For mig virker det til at Danmark mangler en lovgivning som minder om ”Clingher – Cohen” lovgivningen som blev introduceret i Amerikas Forenede Stater tilbage i 1996, hvor det gøres klart at de offentlige institutioner og dermed deres administrative ledelser har ansvaret for at IT-løsningerne bliver udviklet og implementeret og at den fornødne kompetence er til rådighed.

Det nytter så heller ikke noget at IT-ordførerne for de politiske partier ikke har reelle IT-kompetencer eller erfaring med IT-ledelse. Der mangler med andre ord vision for anvendelsen af informationsteknologier og velfærdsteknologier i topledelsen af de politiske partier i Danmark. Dermed kan man vel så også sige at brancheorganisationerne har spillet fallit.

Konklusioner

Der fandtes en række problemstillinger med digitalisering, digital ledelse og velfærdsteknologier. Ifølge de to foredragsholdere så er kultur den største barriere. Jeg vil så tilføje at den næste store problemstilling er ansvarsfordelingen og inddragelsen af de interessenter som i sidste ende skal bruge de forskellige værktøjer og informationsteknologier. Jeg vil ydermere tillade mig at mene at der mangler lovgivning som entydigt fordeler ansvar for udvikling, implementering, anvendelse og værdiskabelse igennem informationsteknologierne og velfærdsteknologierne.

Kilder

Brynjolfsson, Erik, and A. Saunders. Wired for Innovation: How Information Technology Is Reshaping the Economy. MIT Press, 2009.