Referencearkitektur

Hvilken rolle spiller referencearkitektur for enterprisearkitektur?

Fokus for referencearkitekturen er at udbrede kendskab til, hvad fremtidige it-løsninger skal leve op til på sigt. Offentlig Information Online (OIO) EA-rammeværket beskriver en referencearkitektur som et sæt af principper som beskriver den kontekst, som it-løsninger skal virke i.

OIO-EA metoden beskriver referencearkitekturen som værende et dokument som kan være beskrevet på et højt abstraktionsniveau og på et meget detaljeret niveau for løsninger. I den kontekst vil det typisk være at desto mere detaljeret referencearkitekturen bliver desto mere orienteret bliver den mod at designe det logiske niveau for applikationer som skal være til stede i organisationer. På sin vis kan det dermed diskuteres at desto mere konkret en referencearkitektur bliver desto sværere bliver det at skelne mellem den og målarkitekturen.

OIO-EA metoden foreskriver også at referencearkitekturen beskriver de logiske forretningsprocesser og begrebsmodeller som løsningerne skal bygges op efter med henblik på at kunne indgå i referencearkitekturen.

Relationer

Referencearkitekturen har en række relationer til andre forskellige koncepter som relaterer sig til enterprisearkitektur. Relationerne er beskrevet nedenfor:

  • Referencearkitekturen skal anvendes i transaktionsfasen fra samtidsarkitekturen (as-is) til målarkitekturen (to-be).
  • Referencearkitekturen skal anvendes i forhold til målarkitekturen. Der skal være en afstemning mellem målarkitekturen og referencearkitekturen. Forskellen mellem de to koncepter er at målarkitekturen definerer applikationer på der logiske niveau på et givent tidspunkt frem i tiden.
  • Referencearkitekturen skal tage sit udgangspunkt i ”rejsen” fra samtidsarkitekturen. Det vil sige at de fysiske applikationer og fysiske it-løsninger som findes i organisationen. I de fleste tilfælde vil der være tale om at de fysiske applikationer blev tilpasset på et tidspunkt, og tilpasningerne har haft betydning for at applikationerne med stor sandsynlighed ikke virker efter den oprindelige hensigt og ikke virker optimalt. Der er oparbejdet it-gæld og et af formålene med en referencearkitektur er nedbringe kompleksitet og it-gæld.
  • Referencearkitekturen skal anvendes i ”Next Minute Architecture”, hvilket betyder at it-løsningerne udarbejdes og implementeres i organisationen skal overholde principper og pejlemærker som beskrives i referencearkitekturen.

De trends som dominerer den offentlige og den private sektor vil det vise sig relevant at arbejde med en fremgangsmåde som understøtter at leverandører har indsigt i, hvilke krav som organisationen stiller til til it-løsningerne fremadrettet. I bestemte situationer kan det vise sig at være en fordel, at organisationen offentliggør en referencearkitektur.

Konklusion

De fleste store organisationer som ønsker at modne deres enterprisearkitektur program bør udarbejde en referencearkitektur. Referencearkitekturen bør være tilgængelig for interessenter internt i organisationen og for interessenter uden for organisationerne så de vil være i stand til at kunne indgå i en kvalificeret dialog med organisationen om hvilke løsninger som vil passe bedst til den målsætning som organisationens beslutningstagere har besluttet sig for at organisationen skal bevæge sig i retning af.

Referencearkitekturen skal opdateres og det kræver at der allokeres ressourcer i form af at der findes en eller flere enterprisearkitekter som arbejder med referencearkitekturen og holder den opdateret.

Kilder

Advertisements
Kategorier:

4 Comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s