IMG_3623

EA i Nykredit

Mikkel Brahm som er chef for enterprisearkitektur funktionen i Nordea (fra september 2014) præsenterede sin fremgangsmåde til enterprisearkitektur. Mikkel Brahm har i mange år arbejdet med enterprisearkitektur i blandt andet Nykredit, hvor han har haft en fremtrædende rolle for at få skubbet konceptet ud i forhold til IT-understøttelse af bankens aktiviteter.

Finanssektoren er i dag en meget reguleret branche og der stilles store krav til ”Compliance” med forskellige standarder og lovgivningen. Det er ligeledes en sektor som traditionelt set er meget IT-moden, hvilket vil sige at aktørerne i branchen tidligt investerede i informationsteknologier med henblik på at automatisere.

Alt i alt har de syv enterprisearkitekter i EA-funktionen i øjeblikket.

Tiden i Nykredit

Foredraget havde titlen ”The EA Blues”. Fokus har i tiden i Nykredit været på at gøre forretningsenhederne opmærksomme på, hvordan informationsteknologierne kan udnyttes.

IT-udvikling finder sted i form af projektet og softwaren fra projekterne har typisk en levetid på 10 til 15 år. Kildekoden er blevet udarbejdet som programmørerne programmerede koden til, men det betyder også at det ofte er svært for brugerne og dem som reelt anvender løsningerne at lave dem om, når et forretningsbehov opstår.

Byggerne

Projekter er per definition begrænset til en begrænset tidsperiode.

Enterprisearkitektur

Enterprisearkitekterne og enterprisearkitektur programmet slutter modsat projekterne aldrig. Artefakterne som skabes som led af EA programmet bliver aldrig færdige. Det handler om for enterprisearkitekten at fastholde visionen for den fremtidige organisation.

Arkitektur ude fra og ind

Mikkel Brahm gjorde opmærksom på at den fremgangsmåde, som han har gjort brug gjorde brug af var en såkaldt ude fra og ind, hvor han citerede Chris Potts for at markedet har en arkitektur og det er organisationen som skal konforme til den arkitektur.

Nykredit før forandringen

I gamle dage købte og solgte Nykredit obligationer, og disse fandt typisk sted i form af huslån. Bankerne ringede til Nykredit for at få omsat lån i obligationer. Det ændrede sig i 1990, hvor bankerne selv begyndte at oprette deres egne kreditforeninger. Nykredit gik derfor i gang med at udvide sine forretningsområder til blandt andet køb og salg af ejendomme (ejendomsmæglere), privat- og erhvervsbanker. I den periode begyndte man at investerer i informationsteknologier med henblik på at forstå kunderelationerne og udnytte disse.

 

I perioden 2009 til nu kom Nykredit med en ny strategi kaldet ”Et nyt Nykredit”. Det som Mikkel Brahm kom ind på med den nye strategi var at det at formulere målet er ved at forhandle og forhandlingen finder sted hele tiden med de forskellige interessenter i organisationen.

 

Mikkel Brahm kom ind på at der findes to overordnede tilgange til udviklingen af organisationer. Der findes projekt tilgangen og der findes enterprise tilgangen. Disse to tilgange er ofte i kontrast til hinanden og der findes et behov for at kunne balancere mellem projekterne og enterprise målsætningerne. Fokus er finde frem til balancen sker ved at der findes forskellige grupper med forskellige interessenter som mødes for at forhandle sig frem til det næste skridt i planen.

 

Eksempler om interessenter i Nykredit var som følgende IT-direktøren, projektledere fra store projekter, enterprisearkitektur m.m. Det var med til at afstemme planerne.

Middle-out

På sinvis kom Mikkel Brahm ind på at de modeller som udarbejdes af enterprisearkitekterne kan bruges i forhold til IT-projekter, og den fremgangsmåde, som han er interesseret i omhandler at bruge få men centrale modeller som blandt andet anvendes i forhold til udviklingen af store projekter.

 

Der findes de-centrale projekter som typisk er af mindre størrelser rent økonomisk, som typisk ikke er involveret eller skal adlyde de overordnede arkitekturrammer som enterprisearkitekterne udarbejdes.

Rammepapirer

Denne form for model bruges til at beskrive de overordnede standarder, data modeller og grupper med mere som applikationen skulle understøtte.

Rammepapirerne blev kun anvendt, når det var absolut nødvendigt i den situation som Nykredit var i. Rammepapirerne er udarbejdet som led af de projekter som blev sat gang i Nykredit.

SOA i Nykredit

Fokus er på brugervenlighed. Fokus er for at få mest ud af medarbejdernes produktivitet skal løsningerne kobles sammen og gøres brugervenlige. Fra at de ansatte typisk var ansatte i Nykredit i 10 år er tallet dalet til omkring 2 år. Det vil sige at medarbejderne hurtigere skal lærere systemet at kende og anvende dem rigtigt. Det påvirker så også rollen som enterpriserarkitekt. 

Enterprisearkitekterne er lokaliseret i IT-delen af koncernudviklingen i Nykredit.

Konklusion

Nykredit anvender en såkaldt EA-light fremgangsmåde, hvilket også kan have sin charme, men også sine begrænsninger. Jeg vurderer, at Nykredit kunne lære en del den såkaldte “middle-out” fremgangsmåde til enterprisearkitektur.

 Oplægget var af ganske høj kvalitet, hvor vi som tilhørende fik et indblik i Nykredits historie og de strategier som har påvirker IT-udviklingen i organisationen og de forretningsbehov som sidenhen er opstået.

En mening om “EA i Nykredit

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s