Det viste sig at blive en rigtig travl uge, hvor jeg havde mulighed for at deltage i dele af EA sommerskolen, og jeg havde herudover tid til at arbejde med arkitektur på arbejdet, men på trods af dette fik jeg publiceret blogindlæg om indholdet på EA-sommerskolen.
CIO
Den første dag på sommerskolen omhandlede IT-ledelse. Jeg fik i den forbindelse mulighed til at deltage i Jan Amtofts meget interessante forelæsning om moderne IT-ledelse. Du kan læse mere om foredraget her.
Holistisk ledelse
Den anden dag omhandlede, hvordan Viable Systems Model kunne bruges i praksis til at løse en række problemer i organisationer. Der var her tale om at Patrick Hoverstadt og Lucy Loh afholdte en forelæsning og sidenhen en workshop om, hvordan VSM kunne kombineres med enterprisearkitektur med henblik på at udarbejde modeller til forandring af organisationen. Du kan læse mere her.
EA i medicinalindustrien
Den tredje dag omhandlede medicinalindustrien, og hvordan enterprisearkitektur som begreb blev anvendt af virksomhederne i den branche. Jeg havde i den forbindelse mulighed for at deltage i forelæsningerne med Mads Hjorth og Niels Grønning. De to organisationer havde meget forskellige tilgangsvinkler til at anvende enterprisearkitektur, men begge forelæsninger indeholdte emnet standardisering.
EA i finanssektoren
Den fjerde dag på omhandlende enterprisearkitektur i finanssektoren, hvor jeg deltog i to forelæsninger. Den første forelæsning blev afholdt af Mikkel Brahm og omhandlede EA i Nykredit, og hvordan EA blev anvendt til at få styr på henholdsvis forretningsudvikling og i IT-udvikling. Den anden forelæsning blev afholdt af Claus Råe og omhandlede Danmarks Nationalbanks tilgang til EA.
Skriv et svar