Mads Hjorth fra Statens Serum Institut afholdte et foredrag omhandlende enterprisearkitektur i Statens Serum Institut. Et af Madses budskaber var at kommunikation er alfa og omega i forhold til at arbejde med enterprisearkitektur.
Innovation og produktudvikling er afhængige af standarder for at understøtte at produktet er med til at blive en succes. Det er den eneste måde ar noget bliver ”hacker-venligt” og sidenhen til ”brugervenlighed”.
Innovation og produktudvikling er nødvendige målsætninger ved enterprisearkitektur også i den offentlige sektor og for Statens Serum Institut, hvor fokus er på e-health.
Mads arbejder med at godkende standarder og de overordenede rammer for løsningsdesigns for IT-løsninger i Sundhedssektoren. Det har til formål at understøtte interoperabilitet mellem IT-løsninger i Sundhedssektoren.
Dertil har SSI opgaver med at understøtte prioritering af en række IT-områder herunder styringsmodeller, styring af udviklingen af IT-applikationer og nye informationsteknologier.
Sundhedsektoren i Danmark har 140.000 ansatte og sektoren bruger omkring 10 til 15% af BNP’et, hvilket svarer sig til cirka 125 milliarder kroner. Sektoren er reguleret igennem ”Sundhedsloven”.
Rammeværket
Der blev anvendeligt rammeværk i forhold til den danske sundhedsektoren. Rammeværket blev oprindeligt udarbejdet i den europæiske union. I forhold til den danske situation har den nuværende statsminister underskrevet en aftale omhandlende at den danske sundhedssektor skal være afstemt med det som finder sted i den Europæiske Union.
Rammeværket blev tilpasset ved at et ekstra lag blev tilføjet til modellen. Et andet anvendeligt rammeværk som SSI valgte at gøre brug af er TOGAF, og her kom Mads Hjorth ind på de forskellige niveauer for referencearkitekturer fx for branchen. Problemstillinger opstår, når enterprisearkitektur programmer udarbejder deres eget rammeværk. De specifikke informationer kan man finde i kapitlet om ”Architecture Continuum”.
De arbejder ikke med ”løsningsarkitektur” i den enhed, hvor Mads Hjorth arbejder i. De arbejder udelukkende med enterprisearkitektur. De opstiller referencerammerne for, hvordan løsningerne i Sundhedssektoren kommer til at se ud.
SSI har udgivet referencearkitekturer for Sundhedssektoren, men det har vist sig at være nogle underliggende problemstillinger med kommunikation for få producenterne til at følge referencearkitekturen.
Målarkitekturen
Der hvor SSI ikke er helt stærke i forhold til arbejdet med målarkitekturen, men der findes allerede nogle tanker i forhold til den fælles sundhedsplatform.
Konklusion
Det viste sig at være et interessant foredrag om standarder og forsøget om at få udbredt kendskabet til dem og ansvaret for at opdatere dem til de rette myndigheder. Problemstillingen virkede til at man i SSI havde fastlagt sig på en meget tung proces, hvor man i stedet for at få løst opgaven og få defineret standarderne havde fået udarbejdet noget som mindede om en kaffeklub og som egentlig forsinkede IT-udviklingen mere end den fremskyndede den med assistance og hjælp.
Kai Schlüter fra Danfoss kom i den forbindelse med en fornuftig kommentar om at det er nødvendigt afgrænse den tid som bruges på at formulere en standard og kræve at de forskellige forretningsenheder tager ansvar for standarderne. Et eksempel kunne være at bruge maksimum en time på at formulere standarden og så give ansvaret for at håndhæve den til den specifikke forretningsenhed frem for at bruge årsværk på at definerer dele af systemerne.