Der findes en række problemstillinger i forhold til at organisationen vælger en SOA-tilgang. Den første problemstilling er tilgangen til middleware der skal anvendes i forhold til udvikling af integrationerne og til at sikre at forskelligartede applikationer kan integrere med hinanden. Der findes problemstillinger der er relevante at få undersøgt afhængig af, hvordan organisationen fungerer, og hvor moden organisationen er rent IT-mæssigt i forhold til udvikling og drift.

Forretningsbehov

Først og fremmest er det nødvendigt at få identificeret forretningsbehov, som organisationen måtte have for at anvende integrationer mellem portaler, applikationer og det der kan kaldes for legacy systemer.

Det er vigtigt at enterprisearkitekterne i denne kontekst arbejder med at få skabt et overblik over de samtidige forretningsbehov og det forretningsbehov det kan findes for organisationen om to til fem år.

Beslutningstagerne skal i den forbindelse involveres og set er vigtigt at interviewe disse med jævne mellemrum samt det at holde workshops. Fokus for implementering i et SOA-program er en investering i en række projekter og i et stort distribueret system. For at organisationen kan høste den størst mulige gevinst ved investeringer i et SOA-program, så kræver det også, at organisationen tilpasses. Det vil sige, hvis man arbejder med en meget ustruktureret organisation eller en meget silo-tænkende organisation, så vil man ikke kunne opleve at høste gevinsterne ved investeringen i et SOA-program. Derfor skal organisatoriske forandringsprogrammer og strategisk kommunikation tænkes ind i valget med arbejdet om SOA.

Under alle omstændigheder skal forretningsbehovene afgøre valget af paradigme for håndtering af SOA-program og middleware-platformen.

Valg af paradigme

Essentielt set omhandler et SOA-paradigme valg, at IT-afdelingen arbejder med indkøb af middleware og opsætte organisationsstrukturen der understøtter SOA. I den forbindelse findes der nogle helt fundamentale faktorer at tage i betragtning i forhold til valget:

1. Hvilken teknologiplatform skal anvendes så som Java, .Net, PHP eller helt tredje platform.
2. Forventer organisationen at SOAP, REST, JSON, BPEL eller noget helt fjerde skal anvendes i forhold til at understøtter de forretningsbehov, som organisationen anvender.
3. Forventer organisationen at anvende open source platforme frem for kommercielle platforme?
4. Skal organisationen ”best of breed” eller ”KISS”.

De ovenstående faktorer har betydninger for de økonomiske ressourcer der anvendes på platformen og de muligheder organisationen har ved at få realiseret gevinsterne af investeringer i et SOA-program.

Valget af paradigmet har i udgangspunktet også indflydelse på de ressourcer som organisationen råder over, i forhold til implementeringen og effekten af ressourcerne organisationen investerer i SOA-programmet. Et eksempel på dette er investeringen i en middleware platform der er bygget på ”best of breed” eller på et ”keep it simple” fundament.

Kompetencevalg

På baggrund af paradigmevalget kommer der en række afledte valg, som organisationens beslutningstager bliver nødt til at tage stilling til. Selv i tilfælde af der ikke tages stilling til de nedenstående valg, må dette også betragtes som et valg.

I tilfælde af organisationen har valgt en ”Best of breed” middleware-platform, så skal organisationen også arbejde ud fra at få adgang til personer der råder over kompetencerne til at kunne udvikle på platformen.

Kompetencevalgene kommer blandt andet i spil, når det kommer til valget af programmeringssprog og i forhold til kendskabet af drift af middleware platformene.

Standarder

Der findes i forbindelse med valg af en middleware platform også behov for at definere, hvilke standarder der skal overholdes i udviklingen på den enkelte platform. Det vil sige, at parallelt med udviklingen på platformen og ikke mindst opsætningen på platformen bør arbejde med valg af integrationsstandarder.

Standarderne gælder båd for miljøet for middleware-platformene og for de integrationsmønstrer der skal anvendes i udviklingen af integrationer mellem de forskellige portaler, fagsystemer og legacy-systemer som organisationen råder over.

Derfor kan man med fordel tænke i de muligheder og begrænsninger som for eksempel J2EE 8 standarden giver organisationens udviklere. Ligeledes kan det give rigtig god mening for organisationen at arbejde med de begrænsninger som valget af programmeringssproget giver dem og om organisationen kan genanvende eksisterende produkter på markedet eller om organisationen fremadrettet skal anvende andre nye systemer.

Det er vigtigt, at man i forbindelse med udviklingen af standarderne tager udgangspunkt i de forskellige interessenters behov for understøttende dokumentation og skabeloner.

Konklusion

Ser findes overordnet set et behov for at få vurderet organisationens forretningsbehov. Det er i den forbindelse vigtigt at få sat styr på de konsekvenser der opstår som led af paradigmevalget der foretages, når organisationen vælger en middleware-platform.

Det er vigtigt at beslutningstagerne forholder sig til de afledte valg så som kompetence strategi, da organisationen ellers vil opleve et ”gap” mellem organisationens evne til st styre IT-udvikling der kræver integrationer over en middleware-platform, hvormed værdien af investeringer i SOA-programmet og i forhold til den videre udvikling i systemlandskabet kræver en højere grad af modenhed for den organisatoriske del.

Kommunikation er også vigtigt og også her kommer paradigmevalget i spil, da SOA-tilgangen kan betyde at arbejdet automatisering og indkøb af IT bliver påvirket. Dermed sagt så skal strategisk kommunikation i den forbindelse være rettet imod forretningsenhederne, såvel som IT. Ligeledes kan en SOA-business vision være med til at fremme budskabet blandt beslutningstagerne.